Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

35 år i narkosedampe

Giftige dampe. Sygeplejersken har modtaget en henvendelse fra en tidligere anæstesisygeplejerske, som mener, at hendes helbred har taget alvorligt skade som følge af arbejdet med narkosegasser. Hun efterlyser nu andre anæstesisygeplejersker med lignende symptomer.

Sygeplejersken 2005 nr. 22, s. 34-35

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

"Efter at have arbejdet 35 år som anæstesisygeplejerske har jeg fået ubehagelige, neurologiske symptomer, som jeg dog ikke har kunnet få anerkendt som arbejdsskade i modsætning til en tidligere kollega med et fuldstændig enslydende sygdomsforløb, der dog blev undersøgt akut og fik konstateret en mindre blodprop i hjernen, der dog var forsvundet efter 6 uger.

Mange af mine andre kolleger er døde eller hjerneskadede. Hvis vi skal have anerkendt vore symptomer som arbejdsbetingede, må vi stå sammen.

Jeg efterlyser derfor sygeplejersker, der har været ansat ved anæstesiafdelinger i 1950'erne og 1960'erne, før udluftninger af gasserne blev obligatoriske. Læser de ikke selv min efterlysning, eller kan de ikke selv reagere, håber jeg, andre vil henvende sig på deres vegne."

Det var budskabet i en mail, redaktionen har modtaget fra pensioneret sygeplejerske Helene Bach Nielsen. Helene Bach Nielsen blev sygeplejerske i 1959 og derefter uddannet som anæstesisygeplejerske i Holstebro. Lige indtil hun blev sygemeldt og gik på efterløn i 1998, har hun været eksponeret for narkosegasser som æter, cyklopropan, vinydan, ethydan, fluothane og halothane, desinfektionsmidler som glutaraldehyd (Cidex) og methylmetacrylat i knoglecement. De første mange år var der ingen udsugning eller andre sikkerhedsforanstaltninger. Børn sad på skødet af sygeplejersken, mens anæstesigasserne dampede op under næsen på barnet - og sygeplejersken - indtil barnet sov.

I 1989 fik Helene Bach Nielsen de første symptomer: øjen- og næseirritation og højresidig hovedpine, som ofte blev udløst af glutaraldehyd, som stod rundt om på operationsgangen med skoper i.

Side 35 

Efter undersøgelse på Arbejdsmedicinsk Klinik og EEG fik hun diagnosen //intolerance over for opløsningsmidler//. Arbejdstilsynet blev inddraget, og arbejdsprocesserne blev forbedret, hvorefter generne aftog.

I 1994 kom de samme gener igen, når hun gav narkose på stuer, hvor der blev brugt knoglecement. Helene Bach Nielsen nægtede at arbejde på stuer, hvor der blev brugt cement, hvorefter hendes arbejdsplads forlangte arbejdsmedicinsk undersøgelse.

Anmeldelse om arbejdsskade

Den 25. juni 1997 sker der pludselig et fuldstændigt "stop" i hendes hoved, (iltmangel - blodprop?) ved afslutningen af den første anæstesi, og hun kan end ikke køre patienten til opvågning.

"Bliver ikke tilset af nogen læge, men bare sendt hjem, hvorfor der går en weekend over, inden jeg sanser, at jeg må til læge, der selvfølgelig står lidt uforstående over for min udredning, men laver en henvendelse til neurolog på arbejdsmedicinsk afdeling. Og sender (på min opfordring) en arbejdsskade-anmeldelse."

En neuropsykologisk undersøgelse og en CT-skanning af kraniet var normale. Selv mærker Helene Bach Nielsen en følelse af utilstrækkelighed, har søvn- og hukommelsesproblemer, forlægger ting, har svært ved at koncentrere sig, glemmer hele tiden ting, der skal ske eller er foregået for nylig og bliver let irriteret. Via Dansk Sygeplejeråd går sagen til Arbejdsskadestyrelsen.

I marts 1999 fik Helene Bach Nielsen besked om, at hun ikke havde ret til erstatning. Begrundelsen var, at der ikke var påvist hjerneskade ved den neuropsykologiske undersøgelse. Intolerance over for opløsningsmidler er ikke optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen og anerkendes ikke som arbejdsskade. Efter Arbejdsskadestyrelsens opfattelse er der ikke "tilstrækkelig lægevidenskabelig dokumentation for, at intolerance over for opløsningsmidler kan skyldes arbejde som anæstesisygeplejerske."

Helene Bach Nielsen fortæller: "En sidegevinst er manglende sexlyst, intolerance over for alt, hvad der indeholder alkohol (giver tryk i hjernen, der varer godt et døgns tid), aldrig mere at kunne dyrke dans, der har for meget tempo på, hverken folkedans eller seniordans, som jeg prøvede at melde mig til, men det foregik desværre i betonbyggeri, og jeg måtte hele tiden holde pauser og sidde ved et åbentstående vindue. Ved folkedans sker det, hver gang der er en rigtig frisk dans.

Som det fremgår af ovenstående, er betonbyggede huse min fjende nr. ét og især de nyopførte, så dem går jeg aldrig ind i mere, men det sker også i nyopførte familiehuse og steder med nyopsat glasvæv."

Anæstesisygeplejersker, der ønsker kontakt med Helene Bach Nielsen eller kan berette om lignende symptomer, kan henvende sig til Sygeplejerskens redaktion.

Anne Vesterdal er sygeplejerske i Sygeplejerskens redaktion.