Et dyrt sted at spare

Nye sårplejemetoder sparer sygeplejersketid. De giver også patienterne en bedre hverdag. Jo større indkøb, jo bedre priser på sårplejemidlerne.
Foto: Thomas Tolstrup

Selv om moderne sårplejeprodukter er dyre, kan det ikke betale sig at holde fast i de gammeldags.

"For sygeplejerskens tid er den dyreste del af sårplejen," siger sårsygeplejerske Birthe Malmos, Odense Kommune. Hun er ansat i distrikt Hunderup/Indre By, hvor 22 pct. af alle sår blev skiftet dagligt i 2001.

I 2004, hvor der blev brugt moderne sårplejemidler i betydelig større omfang, var materialeudgifterne ganske vist steget noget. Til gengæld behøvede kun 14 pct. af sårene at blive skiftet dagligt.

I mange tilfælde er der faktisk også en direkte besparelse på materialer ved at bruge nye, dyrere produkter, fordi der ikke skal skiftes så tit. Det viser nogle af de  

Side 20 

beregninger, Birthe Malmos har lavet i sit arbejde og ajourført for Sygeplejersken (se bokse).

I sine eksempler har Birthe Malmos taget udgangspunkt i den samlede lønudgift for en sygeplejerske inkl. pension, feriepenge osv. Men i virkeligheden koster en hjemmesygeplejerske meget mere. Alt inklusive - uddannelse, forsikringer, kørsel osv. - skønner Kommunernes Landsforening, at en hjemmesygeplejerske koster 350-400 kr. i timen. Og så skal man huske, at de nye metoder giver andre fordele end de økonomiske, tilføjer Birthe Malmos. 

"Sårene lugter ikke så meget, folk har færre smerter og mere mod på at komme ud blandt andre mennesker.

Et bensår kan virkelig være hæmmende. Der er tit infektion i kroniske sår, det lugter, og det løber ned ad benene. Også det, at man kan gå i bad med de moderne bandager."

I Odense Kommune har der tidligere været stor forskel på, hvad der måtte indkøbes af materialer i de syv hjemmeplejedistrikter. Nu er en gruppe ved at lave et forslag til fælles standardsortiment, og der er indgået fælles indkøbsaftaler.

"For jo mere man køber samlet, jo bedre priser kan man få," siger hun. Det er jo en anden side af problemet ved at overlade det til borgerne selv at købe ind.

"Kompressionsbind, som vi betaler 35-40 kr. for, koster 75-100 kr., når patienterne selv skal købe dem. Og nogle har sagt: Det vil vi ikke betale. Nu har vi fået lov til at have dem som depotvare."