5 faglige minutter: Farvel og tak

En seksetagers bogreol kollapsede på mit loft, og 17 årgange af Sygeplejersken væltede til alle sider som en lavine. For at kunne give reolen en ny  chance med skruer og snedkerlim, begyndte jeg at smide tidsskrifterne ud fra en ende af, når der var plads tilovers i skraldesækken. Det tog sin tid. Vi får kun tømt hver 14. dag, og 17 års sygeplejehistorie kunne jeg ikke bare smide ud uden at skæve i de mest lokkende numre.

"Bachelor - det må være noget for sygeplejerskerne" og "Sygeplejeelever skal lære om edb" hed to artikler i 1988. Et enkelt synspunkt om egenomsorg, og så var det emne uddebatteret. Det store tema i de følgende par år var, om der skulle indføres et hjernedødskriterium. Distriktspsykiatri, aids, skærmede enheder, hospicer og åbne kardex havde stadig nyhedens interesse. Integrerede ordninger, sygeplejefaglig vejledning, uddannelsesreform.

Dokumentation, kvalitetssikring, kandidatuddannelse, plejetyngdemåling, sygeplejediagnoser, forebyggende hjemmebesøg. Asylsøgere, ph.d.-studier, medicinsk teknologivurdering, vikarbureauer. Elektroniske patientjournaler, tvang i psykiatrien, patienttilfredshed, databaser. Indvandrere, praktikvejledning, referenceprogrammer, evalueringsrapport, refleksion. Akkreditering, asylcentre, accelererede operationsforløb, diplomuddannelser, evidensbaseret sygepleje, kompetenceudvikling.

Så skiftede årtusindet, og der blev sat dagsorden med empowerment, det forebyggende sygehus, patienter fra fremmede kulturer, funktionsbærende enheder, motiverende samtaler, sundhedscentre, VIPS, Fælles Sprog, behandlersygeplejersker, Det Nationale Indikatorprojekt, patientsikkerhed og professionsbachelorer.

5 faglige minutter skrives på skift af fire sygeplejersker:
	Jette Bagh, sygeplejerske, cand.cur. Uddannet i 1981 på Frederiksberg Hospitals Sygeplejeskole.
	Jørn Ditlev Eriksen, sygeplejerske, forstander på botilbuddet Slotsvænget. Uddannet i 1987 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet.
	Anne Vesterdal, sygeplejerske, Uddannet i 1970 på sygeplejeskolen ved Rigshospitalet
	Birgitte Harild, sygeplejerske, P.t. bosat i Frankrig. Uddannet i 1980 ved Frederiksborg Amts Sygeplejeskole i Hillerød.

Sygeplejen bevæger sig, og det har været spændende at følge og forholde sig til. Især har det glædet mig, at det ikke mere er dårlig tone at benytte kvantitative metoder og at erkende, at fysiologi og patofysiologi er uomgængelige discipliner i den kliniske sygepleje. Sygeplejersker behøver ikke mere at profilere sig ved at lægge afstand til læger.

Min funktion har primært været at stille krav til kvaliteten i de faglige artikler og at hjælpe med at formidle indholdet forståeligt. Tiden har været med mig. Sygeplejersker bliver stadig bedre til at stille spørgsmål og undersøge sygeplejen.

De har fået forståelse for, at selv solid faglig viden ikke er tilstrækkeligt, når den skal formidles i artikelform. At få sit budskab ud ved at skrive klart, fange andres interesse og overbevise dem er en disciplin i sig selv. Det kræver elementær viden om formidling, øvelse, kritik og selvkritik og somme tider også at begynde helt forfra.

Den proces har jeg været en del af igennem 17 år. Ikke alle manuskripter har haft den fornødne tyngde, og mange har været grædefærdige over at få deres manuskripter forkastet.

De fleste gange har forfatteren og jeg kunnet samarbejde, og det er endt med en fin artikel, vi har kunnet være stolte af. De skuffede har måske bidraget til myten om, at det er umuligt at få en artikel i Sygeplejersken. Fakta er, at succesraten for sygeplejersker ligger på omkring tre fjerdedele.

Hundredvis af sygeplejersker har været igennem min vridemaskine. I telefonen, og når jeg skriver til dem, ser jeg dem altid for mig som hurtigsnakkende med gule krøller og gode overarme (undtagen når personnummeret er ulige). Så jeg genkender ikke altid de kortklippede, gråhårede, lange og korte sygeplejersker, hvis jeg møder dem i virkeligheden. Alligevel synes jeg, vi kender hinanden, når de afslører, hvem de er.

Et af privilegierne i mit arbejde har netop været, at der næsten altid er opstået et personligt forhold til dem, jeg har vejledt eller på anden måde haft kontakt til. I de fleste tilfælde et godt, kollegialt forhold. Det er i hvert fald mit hovedindtryk, når jeg nu vil sige tak for kampen og pas godt på sygeplejen.

Let vemodig og lidt småsentimental overlader jeg arbejdsmarkedet til jer andre, mens jeg går i gang med desserten: Friheden til at dyrke nogle flere interesser. Livet og bogreoler byder på andet end sygepleje.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.