Boganmeldelser

Klassiker inden for kommunikationsteori  

Gregory Bateson

Mentale systemers økologi

Oversat fra amerikansk af Bjørn Nake
København: Akademisk Forlag 2005
528 sider, 449 kr.

Gregory Bateson (1904-1980) var en alsidig videnskabsmand, der bl.a. beskæftigede sig med antropologi, kommunikation, psykiatri, biologi, genetik og systemteori. "Mentale systemers økologi" er en redigeret samling af hans væsentligste essays, artikler og foredrag fra 1948 til 1971. Bogen er en klassiker og central for en forståelse af forfatterskabet. Den giver indblik i den trinvise udvikling af Batesons grundlæggende verdensanskuelse, nemlig at kommunikationens verden, som består af mentale systemer, nødvendigvis må forstås ud fra en systemteoretisk erkendelsesteori. Det er ikke muligt at komme omkring alle bogens ideer her, så jeg vil kommentere mine favoritter.

Det mest kendte af Batesons trin er udviklingen af "double bind"-teorien om skizofreni og kommunikation. En double bind er en dobbeltbundet kommunikation, hvor en person frustreres ved ikke at få lov til at forstå budskaberne i en situation korrekt. Batesons tese var, at hvis en person befinder sig længe i miljøer fyldt med sådanne "no win situations," bliver hans situationsforståelse og ultimativt selvforståelse ødelagt. Skizofreni og skizofren kommunikation er en tillært tilstand forårsaget af patologisk kommunikation. Bateson mente senere, at double binds er kommunikative kurrer, der også kan fremme kreativitet, når tillærte vaner frustreres.

Relativt mindre kendt er Batesons interaktionistiske og systemteoretiske kommunikationsteori, som double bind-teorien er baseret på. Teorien er udviklet i forlængelse af to formidable teser: "En forskel, der gør en forskel" og "kortet er ikke territoriet." Den første påpeger, at budskabers mening er afhængig af en fortolker og ikke af intentionerne bag budskabet.

Den anden påpeger, at budskaber har en henvisende funktion på samme måde som henvisningerne mellem symboler på et kort og det landskab, der beskrives. Derfor må der være nogle fælles meta-kommunikative regler for, hvordan henvisningen mellem budskaber og verden foregår. Disse to teser grundlægger Batesons kommunikationsteori, hvor personer opfattes som situeret i meningsfulde kommunikative mønstre, hvor de altid er i færd med at kommunikere om budskabers betydning på flere abstraktionsniveauer på samme tid.

"Mentale systemers økologi" er en udfordring. Batesons teorier dannes ikke homogent, og man må af og til følge ham ud i teoretiske blindgyder eller gennem forsøg på at præcisere en pointe. Jeg har været begejstret over kraften i meget enkle ideer, men lige så ofte har jeg været ramt af fornemmelsen af at stå på kanten af at forstå noget stort, som jeg ikke har kunnet sætte ord på, fordi det har været uklart. Oversættelsen, der desværre er noget ujævn, vil helt sikkert gøre Batesons teoriunivers lettere tilgængeligt for et større publikum med interesse for kommunikation.

Af Niels Buus, sygeplejerske, cand.cur., ph.d. 

Hvad er det nu lige, social- og sundhedsassistenten kan og skal?

Charlotte Rugh (red.) Mette Elisabeth Bruun, Kirsten Sejerøe-Szatkowski, Bente Søndergaard

Kultur- og aktivitetsfag

Munksgaard: København 2004
280 sider, 248 kr.

Lærebogen i kultur- og aktivitetsfag er tiltænkt både elever på social- og sundhedsassistentuddannelsen og uddannede assistenter. Stoffet præsenteres godt, og teorien suppleres med studieøvelser og eksempler. Den traditionelle litteraturliste er nu en søg mere viden-liste, der også henviser til hjemmesider, museer, centre og forbund.

Opbygningen er overskuelig og understøttes af et flot layout, som gør bogen læservenlig og let at slå op i, så den kan være støtte i praktikken til hurtigt opslag og repetition.

Fagene kultur og aktivitet gennemgås enkeltvis, derefter omsættes hele området til praksis, hvor læseren hjælpes til at koble teori til praksis. Det afmystificerer spørgsmålet: Hvad er det nu lige, social- og sundhedsassistenten kan og skal? Det vil især læsere under uddannelse kunne få glæde af. Sidste del handler om forflytning.

Udgangspunktet for kultur- og aktivitetsarbejdet er den enkelte borgers eller patients fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer. Helhedssynet rummer også den tid og det samfund, den enkelte lever i.

I forhold til mål og metoder gennemgås en spændende aktivitetsanalyse, og det er interessant at få indblik i denne del af assistenternes arbejde. Sidst i bogen præsenteres en redskabsvifte, der kan anvendes i teori og praksis, f.eks. samtaleguide, døgnrytmeur, ADL-cirklen, træningsdagbog og en oversigt over analysemodellen. Et idekatalog består af seks sider med ideer til aktiviteter.

Bogen er relevant for sygeplejersker, som deltager i social- og sundhedsassistenters uddannelse. Det er en velskrevet grundbog, så er man bare lidt nysgerrig, kan den varmt anbefales.

Af Annette Fløe Møller, sygeplejerske, BA i filosofi og underviser ved Social- og sundhedsskolen i Randers.