Synspunkt: Den bedste fagforening

Bo Smith

 Hvordan får sygeplejerskerne i Danmark den bedste fagforening? Det spørgsmål skal kongressen tage stilling til den 1.-2. marts, når vi skal beslutte, om det lokale led skal bestå af fem regioner eller af 8-9 kredse, hvor nogle af regionerne deles op i to kredse.

Selv om begge modeller har sine styrker, er det min personlige opfattelse, at "regionsmodellen" giver sygeplejerskerne den bedste fagforening. Jeg vil her pege på tre hovedargumenter:

" En bestyrelse i hver region giver samling og fokus på det, der er vigtigt for medlemmerne.
" En bestyrelse i hver region giver TR en tydelig reference.
" En bestyrelse i hver region giver muligheder for en administration med flere kompetencer.

Samling og fokus opnås, fordi en bestyrelse bedre kan fastlægge en politik inden for sundhedspolitik og fagets udvikling, når regionernes planlægning af sygehusvæsenet går i gang, og når regionerne sammen med kommunerne i regionen skal planlægge det sammenhængende sundhedsvæsen. Der vil være brug for, at bestyrelserne hele tiden opsamler input fra medlemmerne og omverdenen og kan reagere på impulserne. Det vil virke forsinkende og ufleksibelt, hvis der er to bestyrelser i regionen, der skal koordinere deres arbejde. Selv om det naturligvis kan lade sig gøre, vil det tage energi fra bestyrelsesarbejdet til interne relationer i stedet for eksterne relationer.

TR har en afgørende rolle og har et stort ansvar på arbejdspladsen, og når de nye kommuner begynder at koordinere og planlægge sundhedsvæsenet inden for regionen, har TR i kommunerne brug for, at DSR har en koordineret strategi for rådgivning, vejledning og påvirkning inden for regionen. For TR inden for sygehusvæsenet i de kommende regioner vil det være helt afgørende for succes, at DSR inden for regionen taler med én stemme, og det opnås bedst, når der er en bestyrelse for hver region.

Det, der er vigtigt for medlemmerne, er, at deres fagforening på alle måder arbejder for bedre vilkår for medlemmerne og for faget. Derfor er der brug for, at de kommende administrationer indeholder en bred vifte af kompetencer. Vi skal være gode til at kommunikere både internt og eksternt, vi skal kunne agere inden for sundhedspolitik, og vi skal basere vores rådgivning på solide juridiske kompetencer.

Vi skal have kompetencer, der sikrer medlemmerne og TR adgang til rådgivning og vejledning, der er professionel og serviceorienteret. Vi skal lave arrangementer, der opfylder medlemmernes behov og skaber fællesskab. Dette faglige miljø skal opbygges, så det politiske niveau understøttes, og jeg tror, dette bedst sker med en bestyrelse i hver region. En fagforening er ikke et hus eller en bygning, det er en bevægelse ude på den enkelte arbejdsplads.

Derfor skal DSR lokalt også have fokus på, hvordan fagforeningen kommer ud til medlemmerne. Nærhed kommer efter min mening ikke ved at opdele Dansk Sygeplejeråd i flere lokale afdelinger, men ved den måde vi gør tingene på. Der skal være mulighed for, at medlemmerne får kontakt med fagforeningen på mange måder: via deres TR, som har faste kontaktpersoner på kontoret, eller elektronisk og telefonisk.

Når et personligt møde er den bedste måde at løse opgaven på, kan medlemmet enten vælge et møde på et kontor tæt på medlemmet eller på et regionskontor. Jeg tror således, regionen både skal have et regionskontor og en række kontorfaciliteter rundt i regionen, uden at disse er bemandet dagligt.

Det bliver en udfordring for de kommende bestyrelser at skabe aktiviteter på en måde, der giver medlemmerne en fagforening, som er nærværende, og en forening, der holder fokus på, at foreningen skal give medlemmerne bedre vilkår og faglig udvikling.

Det er min opfattelse, at hovedbestyrelsen indtil nu har haft fokus på, hvordan medlemmerne får den bedste fagforening, og det er mit håb, at hovedbestyrelsen og kongressen fortsat har dette mål for strukturændringen.

Bo Smith er formand for Dansk Sygeplejeråds amtskreds Fyn.