Fem påstande om ældreplejen

"Ældreplejen skranter og kører på pumperne"

Nej, det billede er for pessimistisk, lyder det fra docent Eigil Boll Hansen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Han fremhæver, at Danmark har en ældrepleje, der i det store hele kører fornuftigt og nyder stor anseelse i den øvrige verden. Brugerundersøgelser viser, at de fleste ældre er tilfredse med plejen. Det er først og fremmest nedskæringer i rengøring, som giver anledning til utilfredshed.  

De faktiske tal viser, at udgifter til pleje og rengøring pr. ældre over 80 år faldt fra 1995 til år 2000 for så igen at stige. I 2002 bevilgede regeringen således en særlig pulje på 500 millioner kroner for at løfte ældreplejen.

Siden 1996 er hver anden plejehjemsplads nedlagt, og stadigt flere ældre modtager hjælpen i eget hjem eller i en ældrebolig.

"Siden 90'erne er plejen af de ældre blevet lagt om, så en langt større del af plejen i dag foregår i hjemmet. Sammenligner vi tallene fra 1995 med i dag, så er udgifterne pr. ældre stort set de samme. Det skal sammenholdes med, at omlægningen har givet en vis effektivisering af driften," siger Eigil Boll Hansen.

I dag får godt halvdelen af alle danskere over 80 år hjælp til pleje eller rengøring. De seneste fem år er antallet af plus 80-årige steget med 12.000. til knap 221.000 i 2005.

Ældre Sagen har sammenholdt det stigende antal ældre med de stabile udgifter og konkluderer, at hjælpen til plus 80-årige i realiteten er blevet forringet.

"Der er ikke tale om kæmpe forringelser, men omvendt er der heller ikke sket det løft af ældreplejen, som regeringen lovede, da den trådte til i 2001," siger konsulent i Ældre Sagen, Jens Højgaard.

I dag er der 900.000 ældre over 65 år. Det tal vil i 2040 være vokset til godt 1,4 mio. danskere over 65 år. Derfor bliver der brug for flere penge til ældreplejen i fremtiden.

"Selv om der er tendenser til, at ældre mennesker har det bedre længere, kan udviklingen ikke modvirke, at det samlede plejebehov vokser. Tilfører vi ikke flere ressourcer, må vi se i øjnene, at det betyder en ringere service, for det er ikke i samme grad som tidligere muligt at hente flere forbedringer i effektiviteten," siger Eigil Boll Hansen.

"Plejehjemsbeboere går for lud og koldt vand"

Nej, der er faktisk stor forskel på, hvor megen pleje man kan få for de samme penge. Tilsyn på 21 århusianske plejecentre gav det resultat, at tre plejecentre havde alvorlige fejl og mangler og fik bundkarakteren 4 på en skala fra 1 til 4. Seks plejecentre fik topkarakteren 1, mens resten lå midtimellem.

Konstitueret leder i tilsynsfunktionen, sygeplejerske Kenneth B. Jørgensen, kan se to hovedpunkter, der har afgørende betydning for, om et plejecenter fungerer godt eller dårligt. Det handler om ledelse, tværfaglighed og helhedspleje.

"Det ser ud som om, at hvis ledelsen er tæt på og tør tage beslutninger, kan personalet bruge deres faglighed fuldt ud. Der er plads til faglig refleksion og supervision. De steder, hvor man organiserer i tværfaglige team om de enkelte beboere, kan personalet bruge hinandens forskellige kompetencer til at opnå den højeste faglighed til gavn for beboernes helhedspleje," siger Kenneth B. Jørgensen.

Tilsynsfunktionen i Århus Kommune vil nu lave en tilbundsgående analyse af forskellene.

"Der bliver talt grimt til de gamle"

Ja, der kan nemt findes eksempler på dårlig tone og nedværdigende behandling i ældresektoren. Det er filosof Keld Brikners opfattelse. Han har som selvstændig konsulent i årtier beskæftiget sig med arbejdsmiljøet i bl.a. plejesektoren.

"Ældresektoren er gennemsyret af positiv tænkning, men alle ved, at det er hårdt arbejde og ikke særlig rart. Det er for en stor dels vedkommende dem, der ikke kan få andet, de lavest uddannede, der bliver rekrutteret, og for en del af dem er grundtilgangen til arbejdet, at "det er fandeme træls, men det skal jo gøres," siger han.

Keld Brikner finder det skandaløst, at politikerne tillader sig at påstå, at de er chokerede over, at tonen kan være hård på et plejehjem.

"Det kan ikke komme bag på nogen som helst, men politikerne vil så gerne have det til at se pænt ud. Det er en simpel, simpel, simpel problemstilling, at når man får den lavest uddannede arbejdskraft, så vil der for en dels vedkommende være ringe motivation, og så er det svært at lave kvalitetsarbejde," siger han.

Han mener, at den hårde tone hænger sammen med den anonymitet, der er imellem mennesker i storbyerne.

"Der er tættere forbindelser ude på landet, og jeg tror, de fortjener at blive rost mange steder," siger han.

Der er i princippet intet i vejen for at gøre alle plejehjem til femstjernede hoteller, ifølge Keld Brikner handler det blot om politisk vilje. Derudover skal mange faktorer være i orden, han nævner især ledelse.

"Ledere skal stille kvalitetskrav til personalet og have styrke til opad i det kommunale system at sikre en ordentlig bemanding. Ledere klager over papirarbejdet, som tager alt for meget af deres tid. Jamen, så protestér dog! Ledere skal ikke være pæne piger," siger Keld Brikner.   

"Administration sluger mere og mere tid"
Ja, ældreplejen er en af de sektorer i det offentlige, der i løbet af de seneste ti år har undergået de mest gennemgribende forandringer. Papirbunkerne er vokset i takt med stigende krav til organisering og dokumentation. Blandt de mange tiltag kan nævnes: Faste standarder for hjælp og en central visitation, der f.eks. beregner tider på rengøring, morgenmad og toilette til de ældre i minutter. Eller den nuværende regerings indførelse af frit valg mellem offentlig og privat hjemmehjælp.

"Der har været mange reformer, men udviklingen har fokuseret meget på ledelse og organisering og meget mindre på selve den hjælp, personalet yder til de ældre," siger docent Leena Eskelinen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut i København. Hun understreger, at den centrale visitation er nødvendig for at sikre de ældre en ensartet hjælp.

"Men spørgsmålet er, hvad det betyder for de ansattes faglighed, når arbejdet på den måde opsplittes, og mange social- og sundhedshjælpere skal følge en helt bestemt arbejdsplan. Bagsiden er, at de ansatte mister engagement, når arbejdet med de ældre skal udføres efter faste standarder. Vi har set protester fra hjemmehjælpere, som synes, at deres arbejde er blevet for robotagtigt," siger Leena Eskelinen. Hun mener, at det er helt centralt at forbedre de ansattes vilkår, hvis det skal lykkes at rekruttere flere ansatte til ældreplejen.

"Det er et problem, at det er et lavstatusområde at passe ældre. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at mange studerende på social- og sundhedsassistentuddannelserne får et realitetschok, når de kommer ud i virkeligheden, og mange falder fra. Det er afgørende, at der sker en større professionalisering af social- og sundhedsassistenternes arbejde.

Der skal fokuseres mere på kvaliteten i selve arbejdet med de ældre, og de ansatte skal have bedre vilkår og større anerkendelse," lyder det fra Leena Eskelinen.

"Sygefraværet er alt for højt"

Ja, det er rigtigt. Social- og sundhedsassistenter var i 2003 syge i snit 24,5 arbejdsdage om året, mens de kommunale sygeplejersker meldte sig syge 14,6 dage om året. Til sammenligning har de kommunalt ansatte som helhed 18 sygedage om året.

"Der er ingen tvivl om, at det høje sygefravær kan påvirke kvaliteten i ældreplejen. Det fremgår også af amerikanske undersøgelser," siger seniorforsker Nils Fallentin fra Arbejdsmiljøinstituttet.

En undersøgelse, som Arbejdsmiljøinstituttet har gennemført blandt 10.000 ansatte i 36 kommuner, viser, at der er store forskelle på arbejdsmiljøet.

"De ansatte udtrykker, at der er stor forskel på ledelseskvaliteten og arbejdsmiljøet i ældreplejen. Er arbejdsmiljøet dårligt, kan det give store problemer. Det kan give et højt sygefravær, vikarproblemer, udbrændthed og flere fejl.

Samlet set rammer det kvaliteten i ældreplejen.

Samtidig ved vi, at fornemmelsen af at yde et godt stykke arbejde har stor indflydelse på de ansattes trivsel. Men netop de store forskelle kommunerne imellem viser, at den gode og attraktive arbejdsplads findes og er et realistisk mål," siger Nils Fallentin.

Arbejdsmiljøinstituttet har netop iværksat et nyt treårigt projekt sammen med en række kommuner for at forbedre arbejdsmiljøet og kvaliteten i ældreplejen.