Sygeplejersken
Intet at klage på
Ressourcer. De ældre på Bornholm har det godt. Så godt, at regionskommunen har overskredet budgettet.
Sygeplejersken 2006 nr. 13, s. 16-18
Af:
Søren Palsbo, journalist
Edith Ipsen kender ”Hjemmet” rigtig godt, fordi hun for år tilbage arbejdede som rengøringshjælp på stedet. Foto: Berit Hvassum
"Nå, så bliver du snart en holden mand, hvad Svend?" siger et medlem af personalet til Svend Mikkelsen. Der sigtes til, at Svends hus nede i byen skal sælges. "Nå, det bekymrer jeg mig nu ikke om," siger den snart 86-årige beboer på Bornholms mindste plejehjem i Klemensker. Det hedder slet og ret "Hjemmet."
Svend sidder på en skyggefuld plet ude i haven med frodige rododendronbuske bag plejehjemmet. Han er i godt humør og synger en lystig vise af ældre dato, som teamleder og sygeplejerske Ketty Jensen synger med på. "Her er intet at klage på," fastslår Svend, og det er de øvrige beboere uden tvivl enige med ham i.
"Hjemmet" i Klemensker har været i søgelyset mange gange tidligere, når de lokale politikere skulle finde spareobjekter for at få budgettet til at hænge sammen. Men indtil nu har det lille plejehjem klaret frisag. Plejehjemmene i Sandvig og Østermarie er i øvrigt ikke ret meget større.
Edith Ipsen er en af de kun 16 beboere på "Hjemmet" i Klemensker. Hun kan godt lide at opholde sig i sin egen stue, selv om den ikke er ret stor. Hun kender plejehjemmet rigtig godt, fordi hun for år tilbage arbejdede som rengøringshjælp på stedet. Hun er heldigere end mange af de ældre beboere, der ikke har et netværk. Hendes to børn bor begge i nærliggende Nyker og besøger hende hver dag på skift. Hun er enig med Svend Mikkelsens syn på stedet og siger: "Jeg kunne ikke vælge et bedre sted."
En af faktorerne, som Bornholms Regionskommune kan bruge til en mere "retfærdig" budgetlægning i fremtiden, bliver den funktionsvurdering, som kommunens visitationsenhed har foretaget af alle modtagere af personlig pleje for at skaffe et sammenligningsgrundlag vedrørende tildelte ressourcer. Resultatet kendes endnu ikke, men ventes med spænding. Blandt andet i Klemensker.
"Det kan blive mere retfærdigt med de tildelte ressourcer, men selvfølgelig aldrig helt ned i mindste detalje, og forholdene kan hurtigt ændre sig," siger Ketty Jensen, der mener, at man ikke vil kunne skære på ressourcerne til plejehjemmet i Klemensker, uden at det går ud over kvaliteten.
Hun er selv tidligere hjemmesygeplejerske og konstaterer, at hun har lært utrolig meget af at komme i folks eget hjem. De små stuer på plejehjemmet skal besøges med lige så stor respekt, som når sygeplejersken ringer på døren til parcelhuset, siger hun:
"Hvis Fru Sørensen ikke vil af med buketten, hun fik i sidste uge, og som nu er vissen, så lader vi hende beholde den lidt endnu. Vi besøger heller ikke Fru Sørensen i Søndergade og smider nogle af hendes blomster ud, hvis det betyder noget for hende at beholde dem lidt længere."
På plejehjemmet i Klemensker vurderes personalenormeringen som lav. Plejepersonalet udgøres foruden teamlederen af én social- og sundhedsassistent, to sygehjælpere og én social- og sundhedshjælper, som efter kl. 12.30 bliver reduceret til to personer, og efter kl. 23 til én i nattevagt til de 16 beboere. Dertil kommer husassistenter, der hjælper beboerne ved måltiderne, gør rent i fællesarealerne og i modtagekøkkenet. Rengøringen i beboernes boliger er derimod plejepersonalets opgave.
Et ordentligt arbejdsmiljø
"En af mine store udfordringer som leder er at skabe et ordentligt arbejdsmiljø for medarbejderne. De har vide rammer i deres arbejde, bare beboerne er i centrum. Respekten for de andre medarbejdere gør vi også meget ud af. Vi vil ikke have skyllerumssnak. Er der en opgave, som ikke er udført i en vagt, så er det nok, fordi der er blevet udført andre opgaver.
Vi har et meget lille sygefravær. Jeg er overbevist om, at det er et udtryk for, at man tager hånd om hinanden.
Og så griner vi rigtig meget sammen. Det holder de gamle meget af," siger Ketty Jensen.
Ketty Jensen er også glad for samarbejdet med plejehjemmets bruger- og pårørenderåd, der kommer med gode forslag og sætter spørgsmålstegn ved ting, der let kunne blive tomme rutiner.
"Hjemmet" er i høj grad formet af sine brugere, fortæller plejehjemmets leder. De gammeldags dagligstuemøbler, som er indkøbt til fællesstuen, måtte flyttes om, så flest mulige af beboerne kunne nyde udsigten mod folkeskolen og den livlige trafik af børn og deres forældre udenfor.
Mange af de ældre beboere på Bornholms mindste plejehjem kender stedet godt i forvejen, når de visiteres til en plejehjemsplads. Huset, der er bygget i 1956, rummer nemlig også et brugerstyret aktivitetshus for ældre, hvor der er mulighed for samvær med andre ældre og beskæftige sig med håndarbejde og - for herrernes vedkommende - snedkerarbejde i kælderen. "Hjemmet" er også et lille kulturhus, idet det lokalhistoriske arkiv har lokale her.
Og så har "udegruppen," der dækker det lokale døgnplejedistrikt, lokaler på første sal.
Dem er plejehjemslederen også teamleder for.
Inde i fællesstuen sidder Svend og synger en af sine lystige viser og glæder sig til middagsmaden. Menuen er i dag stegt flæsk med persillesovs.
Læs de andre artikler om ældrepleje i Sygeplejersken nr. 13/2006
Flere penge eller ringere pleje