Sygeplejersken - 2006 - 15

Langvarig stress. Jette Kirkegaard elskede sit arbejde som operationssygeplejerske. Hun var ansvarsbevidst og gjorde sit bedste for at tilpasse sig de besparelser og ændringer, der skete på hendes arbejdsplads. Men det var aldrig godt nok, følte hun. Arbejdsmiljøet brød hende langsomt ned, og en dag måtte hun opgive at gå på arbejde.

For meget. Effektivisering, besparelser, strukturreform, LEAN-model, accelererede patientforløb. Listen over tiltag i sundhedsvæsenet kan hurtigt give åndenød. Men det er dårlig ledelse at forandre uden at have de ansatte med, mener stressforsker Bo Netterstrøm.

Grundvilkår. Strømmen af forandringer i sundhedsvæsenet stopper ikke, så de ansatte må lære at leve med dem. Lederne skal dog blive bedre til at indføre nye ting, mener højtstående sundhedspolitiker, Johannes Flensted-Jensen (S).

Klarede skærene. Det så kulsort ud for ledende sygeplejerske Mette Kiær, da hun fik en depression efter alt for mange år med øget pres og forandringer på arbejdet. I dag er hun tilbage som velfungerende basissygeplejerske. Men hendes comeback til sygeplejen har krævet store ofre.

Ligesindede. At mødes og tale med andre sygeplejersker, der også er stressede, kan være den ventil, der skal til for ikke at gå helt ned med flaget.

Alder før stress. Sygeplejersker går typisk ned med stress, når de fylder 50-55 år. Men mange kunne reddes, hvis jobbet blev tilpasset deres alder.

Hjælp. Lav indflydelse på arbejdet og lav social støtte fra overordnede fordobler risikoen for alvorlige depressive symptomer hos kvinder.

Problematisk perfektionisme. De er arbejdsomme og samvittighedsfulde. De tager forandringer uden at kny. De knokler af sted, selv om krop og psyke siger stop. Og de betaler prisen.

Tværfaglige team. Teamdannelse på en operationsafdeling i Aalborg tog udgangspunkt i teori og begrebsafklaring, før praksis blev ændret. Erfaringerne viser en række fordele ved, at operationerne over en længere periode udføres af den samme personkreds.

Balancegang. Idealet blandt sygeplejersker er en adskillelse mellem arbejdsliv og privatliv, hvorimod person og profession helst skal forenes. Den balance kan være svær at finde.

Kliniske prøver. Vejledning, eksamination og bedømmelse i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen er en udfordring for den kliniske vejleder. For vejlederen er der tale om en proces, som kan beskrives i tre sammenhængende faser: forberedelse og planlægning, gennemførelse af eksamen og bearbejdelse af eksamensforløbet.

Kunst i sygepleje. Ved at søge inspiration i kunsten kan plejepersonalet opnå øget tiltro til deres egen sanselighed. Sanseligheden kan bibringe fagligt relevant kundskab om patienterne og bør tages alvorligt som supplement til diagnoser og målinger.

COVA. Indlæggelsestiden er faldet, tidsforbruget pr. patient er reduceret, og patienterne er tilfredse med forløbet og overraskede over egen formåen postoperativt, viser Rigshospitalets erfaringer med accelererede operationsforløb til kvinder med cancer ovarii.

Publicering. Danske sygeplejersker har brug for at kende begreber fra videnskabelige tidsskrifter, når de skal publicere internationalt. Artiklen forklarer nogle af nøglebegreberne.

Patienter med duft- og kemikalieoverfølsomhed kan have brug for duftneutralitet på hospitalet. Det kræver et personligt offer af sygeplejerskerne.

Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken

Alle, der har udskrevet patienter, har oplevet at være den berømte lus mellem en læge, der rydder afdelingen fredag eftermiddag, og dem, der skal modtage patienten i den anden ende. Her hjælper ingen bønner, men kun faglighed.