Sygeplejersken
5 faglige minutter: Vagt i gevær
Alle, der har udskrevet patienter, har oplevet at være den berømte lus mellem en læge, der rydder afdelingen fredag eftermiddag, og dem, der skal modtage patienten i den anden ende. Her hjælper ingen bønner, men kun faglighed.
Sygeplejersken 2006 nr. 15, s. 56
Nu er hun der igen! Ude med riven efter assistenterne. Men det er hun ikke. Hun er ude efter fagligheden, der daler og synker rundt omkring på afdelingerne, i takt med at antallet af sygeplejersker falder.
Lad mig give dig to eksempler fra virkeligheden: "Hvad tænker du selv, når din familie snakker om plejehjem, Hr. Olsen?"
Visitatoren lænede sig frem for at få øjenkontakt med Hr. Olsen, der sad klemt inde mellem Fru Olsen og afdelingens repræsentant til konferencen, en social- og sundhedsassistent. "Hr. Olsen glæder sig til at komme ned til alle de søde piger på plejehjemmet," svarede assistenten, alt imens hun gned Hr. Olsen aktivt op og ned ad ryggen. "Ikke også, Olsen?"
Det er svært at nå frem til Olsen, hvis man først skal forcere sine samarbejdspartnere. Denne kollega havde ikke forstået, at vigtige beslutninger som at skrive under på en plejehjemsansøgning kræver en samtale med plads til patientens tvivl, sorg og frustration, og en visitators faglighed. Hverken Hr. Olsen eller visitator fik en chance her.
Samtaler om svære problemstillinger kræver etiske, kommunikative og konkrete faglige refleksioner. Har man ret til at bestemme, selv om man er dement og måske ikke kan overskue konsekvenserne af sin beslutning? Og hvor meget dement er man, når man har mistet situationsfornemmelse og korttidshukommelse? Hvis patienten ikke ønsker en regulær udredning for sit problem, eksisterer der laboratoriesvar, eller er der gjort observationer, der siger noget om omfanget af problemet? Her gør uddannelse en forskel.
Anne var på udskrivelseskonference i sidste uge. Anne er en dygtig visitator og kommer godt rundt om såvel tidligere funktionsniveau som nuværende. Hun spørger særligt til, hvordan patienten selv oplever at klare hverdagen før og nu, og det kommer der mange relevante oplysninger ud af. Nogle af oplysningerne skaber problemer i forhold til udskrivelsen: såsom modstridende oplysninger om, at patienten kan stå og gå, om der er trapper mellem toilet og soverum, eller hvor meget han egentlig fatter af, hvad der foregår. "Jamen, lægen siger, han skal hjem nu," klagede assistenten.
Alle, der har udskrevet patienter, har oplevet at være den berømte lus mellem en læge, der rydder afdelingen fredag eftermiddag, og dem, der skal modtage patienten i den anden ende. Her hjælper ingen bønner, men kun faglighed. Faglige argumenter over for den læge, der måske ikke har overvejet patientens funktionsniveau efter en længere indlæggelse, og faglige argumenter, når man sammen med kommunen skal planlægge en hurtig, men sikker udskrivelse, så afdelingens gode arbejde bliver fulgt op, og patienten ikke bliver "en ommer."
Her skal der overblik og gode argumenter til. Det er de faglige, der tæller, og ikke hvem der har sagt hvad. Her gør uddannelse en forskel.
Det er IKKE et korstog mod assistenter, det er ikke engang en kritik af dem. De gør det så godt, de er uddannet til, og mange betydeligt bedre. Det er en erklæret krig mod det faglige niveau, der ubemærket og ubeskrevet får lov at synke, når der bliver færre og færre sygeplejersker på afdelingerne, uden at nogen eksponerer konsekvenserne og råber vagt i gevær. Vi er mange uden for hospitalet, der kan mærke forskel, og som savner sygeplejerskerne på afdelingerne. Så derfor: Vagt i gevær!
”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.