Synspunkt: Parfumebrug er ikke en privatsag

Tanken om, hvordan man skal klare en hospitalsindlæggelse uden at blive voldsomt syg af bl.a. parfume, er ofte værre for en person ramt af MCS (Multiple Chemical Sensitivity), end tanken om at blive syg.

Forskning viser, at op mod 40 pct. af alle danskere er mere eller mindre allergiske over for parfume.

En gruppe mennesker er yderligere overfølsomme over for bl.a. parfume på grund af sygdommen MCS - på dansk duft- og kemikalieoverfølsomhed - en for mange sygeplejersker helt ukendt sygdom.

MCS-ramte udvikler svært invaliderende symptomer fra flere organsystemer ved udsættelse for mange forskellige ubeslægtede kemiske stoffer (triggerstoffer) i selv meget lave koncentrationer. I hospitalsmiljøet forekommer mange triggerstoffer i lige fra hånddesinfektionsmidler, sprit og duftende blomster til parfume. På grund af den udbredte brug af parfume i alt lige fra rengøringsmidler, produkter til personlig pleje, makeup og til duftfriskere er det et triggerstof, som forekommer overalt i det offentlige rum og ikke mindst blandt personalet på hospitalerne.

En hospitalsindlæggelse kan derfor være et rent helvede for en MCS-ramt.

Forskningen inden for MCS er endnu i sin vorden. Et videncenter for MCS blev oprettet på KAS Gentofte i januar 2006.

Det skal bl.a. systematisk tilvejebringe videnskabelig dokumentation for de patofysiologiske mekanismer bag MCS, men hidtil har den udbredte holdning blandt en del danske læger været, at når man (endnu) ikke lægevidenskabeligt kan dokumentere patientens subjektive symptomer, så er de indbildte, og sygdommen betragtes derfor stadig af mange danske læger som en såkaldt funktionel lidelse. En lidelse bliver dog ikke automatisk til en funktionel lidelse, fordi stort set ingen endnu har ønsket at forske i de patofysiologiske virkemekanismer.

Når en MCS-ramt grundet anden sygdom skal på hospitalet, opstår paradigmet i mit synspunkt:

Er brug af parfume en hellig ko, eller kan et meget specielt plejebehov hos en patient kræve duftneutralitet hos de sygeplejersker, som patienten er tvunget til at omgås under indlæggelsen?

Mange sygeplejersker oplever det måske som indgriben i den personlige frihed og overtrædelse af de personlige grænser, hvis man ikke må dufte af det, man har lyst til i arbejdstiden.

Men kan det ikke kræves af sygeplejerskerne, at de i deres professionelle kontakt med patienter lader være med at påføre dem voldsomme symptomer på grund af brug af parfumerede produkter?

Stopper fagligheden, omsorgen og empatien hos sygeplejerskerne, når det kræver et personligt offer, eller bør brugen af parfumerede produkter naturligt henlægges til fritiden ligesom brugen af ringe, smykker og nu også mange steder tobak, når det kan have alvorlige helbredskonsekvenser for mange patienter?

Bodil Nielsen er førtidspensioneret sygeplejerske pga. MCS og Bestyrelsesmedlem i MCS-Danmark