Teamorganisering af adipositaskirurgi

Tværfaglige team bliver med jævne mellemrum debatteret blandt sygeplejersker. Bl.a. har sygeplejerske Sara Emborg i et synspunkt i Sygeplejersken nr. 19/2005 berørt emnet. Hun prøver her med baggrund i forholdene i primærsektoren at indkredse begrebet.

Sara Emborg opfordrer sygeplejersker til at anvende tværfagligt teamsamarbejde i betydeligt større udstrækning. Hun mener, at sygeplejersker har et medansvar for, at borgeren modtager den størst mulige ekspertise, og det realiseres ved, at vi åbner op for andre faggruppers viden og erfaringer. "I tværfaglige team er borgeren i centrum," fastslår hun bl.a. i sit synspunkt (1).

Definition

Andre har forsøgt at definere begrebet teamorganisering på mere videnskabelig vis.

Der er på Institut for ledelse på Handelshøjskolen i Århus udarbejdet en afhandling af Claus Hesselby og Thomas Mejlgaard med titlen "Teamorganisering i Øjenafdelingen, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital - Et casestudie af, hvilken betydning indførelse af teamorganisering har for det psykiske arbejdsmiljø" (2).

Afhandlingen er inspirerende læsning, når man arbejder med teamorganisering. I artiklen foretages bl.a. begrebsafklaring af ordene "gruppe" og "team."

De to forfattere tager i deres afgrænsning af teambegrebet udgangspunkt i Kalzenbachs definition af et team: "Et mindre antal mennesker med komplementerende færdigheder, som er engagerede i et fælles formål, målsætninger og fremgangsmetode, som de anser sig som fælles ansvarlige for" (2,3).

Ifølge forfatterne består forskellen mellem en gruppe og et team i, at de interne processer og relationer i et team har betydelig højere kvalitet end i en gruppe. Gruppens effektivitet er lig med summen af de enkelte gruppemedlemmers indsats, mens teamets effektivitet opstår gennem et dynamisk og synergistisk samspil mellem medlemmerne.

Forfatterne reflekterer over teamets optimale størrelse. Idet teamet skal samarbejde om kollektive opgaver, er det vanskeligt for eksempelvis 20 eller 30 fagpersoner at fungere som et reelt team. For at man kan tale om en egentlig teamorganisering, skal størrelsen på teamet være væsentlig mindre (8-12 medlemmer).

Forfatterne beskriver tillige vigtigheden af, at et fælles engagement i forhold til et meningsfyldt formål er absolut nødvendigt for at motivere og igangsætte et team. Et team må udvikle en måde at arbejde sammen på, hvor der drages nytte af de unikke faglige færdigheder, som hvert enkelt medlem er i besiddelse af.

Side 31

Det er vigtigt for at opnå engagement i fælles fremgangsmetoder.

Endelig kan et team ikke fungere som et ægte team, medmindre medlemmerne har en fælles ansvarsfølelse omkring målsætninger og resultater.

Vender man blikket mod den praktiske verden, kan det konstateres, at der foregår tværfagligt teamsamarbejde inden for flere områder i sundhedsvæsenet. Det kan en almindelig søgning på internettet under begreber som "teamorganisering" og "tværfaglige team" bevidne.

I hvor høj grad de praktiske erfaringer med teamsamarbejde rundt omkring på landets sygehusafdelinger og i primærsektoren kan relateres til de definitoriske overvejelser, som er gengivet ovenfor, er svært at sige. Måske "gør man det bare."

Under alle omstændigheder er det væsentligt at definere "team," da det kan medvirke til at forstå den dynamik, som Claus Hesselby og Thomas Mejlgaard beskriver. Det giver samtidig god mulighed for at indplacere teamsamarbejdet i en konkret organisatorisk sammenhæng.

Historik

På baggrund af vores erfaringer inden for laparoskopisk adipositaskirurgi (Gastric Banding, Gastric Bypass) ved Aalborg Sygehus og Anæstesisektor Nordjylland vil jeg beskrive teamsamarbejdet mellem de faggrupper, som indgår i behandlingen af denne patientkategori samt betydningen af et velfungerende tværfagligt teamsamarbejde, når målet er et optimalt og velkoordineret patientforløb.

I Aalborg er der siden 1997 foretaget laparoskopisk banding-operationer på Kirurgisk gastroenterologisk afdeling. Operationen består i, at der sættes et bånd omkring den øverste del af mavesækken.

Patienter, der opereres, har et BMI > 35.

I starten kunne der ofte gå uger imellem, at vi foretog disse fedme-operationer. I afdelingen var det på mange måder et lavstatusområde.

Ny operationstype

I 2005 ønskede man i afdelingen at indføre en anden operationstype (Gastric Bypass), hvor man deler mavesækken, som man herefter anastomiserer til tyndtarmen. Ved opstart på den nye operationstype var vi to sygeplejersker, der syntes, det kunne være spændende at indgå i et fast team omkring disse patienter.

Indførelsen af den nye operationstype indebar, at man nu kunne tilbyde adipositaspatienterne to alternative behandlingsmuligheder, Henholdsvis Gastric Banding og Gastric Bypass. For Gastric Bypass gælder i lighed med Gastric Banding, at patienter, der opereres, har et BMI > 35.

Vi udarbejdede procedurer til lejring og til det sygeplejefaglige funktionsområde i relation til den ny operationstype. Her var det vigtigt med et godt samarbejde mellem kirurger, anæstesi- og operationspersonale, så vi hurtigst muligt kunne få indarbejdet nogle gode og faste rutiner.

Desuden var det vigtigt, at vi fik tilbagemeldinger fra sengeafdelingen om eventuelle problemer, f.eks. infektioner og lejringsskader.

Efter at have foretaget ca. 20 af disse Gastric Bypass-operationer har vi udvidet antallet af operationssygeplejersker, der assisterer til den type operationer, til fem personer.

For operationssygeplejersker er der ikke tradition for, at vi evaluerer forløb med andre faggrupper, men fordi vi har oprettet et team omkring denne patientgruppe, er der i langt højere grad fokus på vores rolle i teamet.

1. Gastric By-pass
Ved Gastric By-pass deles mavesækken i to. Den øverste del af mavesækken bliver en ny lille mavesæk, der forbindes direkte i tyndtarmen. Denne operationstype er ikke reversibel.

2. Gastric Banding 
Ved Gastric Banding sættes et bånd omkring den øverste del af mavesækken. Båndet kan strammes via en kapsel under huden. Båndet kan fjernes igen.

Forløbet for adipositaspatienter

I meget korte træk vil et forløb for adipositaspatienter uafhængigt af valg af operationstype se således ud:

Patienten visiteres til medicinsk endokrinologisk afdeling, hvor læge og diætist forundersøger patienten. Bliver patienten fundet egnet til operation, vil patienten i samråd med den opererende kirurg tage stilling til den kirurgiske behandling (Gastric Banding eller Gastric Bypass).

Patienten skal herefter præstere et vægttab på 8 pct. i løbet af en observationsperiode på tre måneder. Perioden øger samtidig patientens forståelse for vigtigheden af motion, kost og ernæring. Her spiller diætisten en vigtig rolle.

På indlæggelsesdagen møder patienten et personale i kirurgisk gastroenterologisk afdeling med specialviden om overvægtssygdomme. Når patienten dagen efter køres på operationsafdelingen, møder han et fast team af operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker og læger.

Postoperativt følges patienten af kirurg, plejeteam og diætist.

Den ambulante opfølgning sker ved diætist og medicinsk og kirurgisk læge.

Teamsamarbejdet omkring operationerne

Det samlede team består således af en diætist, to kirurgiske overlæger, en medicinsk overlæge, en afdelingssygeplejerske fra sengeafdelingen, 1-2 operationssygeplejersker, en anæstesilæge eller en anæstesisygeplejerske og en sekretær.

Side 32 

Teamet afholder møde en gang om måneden. Møderne er vigtige pga. den gensidige vidensudveksling, videreudvikling af området med baggrund i ny erfaringer og gensidige tilbagemeldinger.

Den erfaring, vi har opnået ved de operationer, der er gennemført, viser fordelene ved, at operationerne over en længere periode udføres af den samme personkreds. Det giver et bedre grundlag for at kunne vurdere og udvikle procedurer og lejringsmetoder. Det har givet en stor arbejdsmæssig tilfredsstillelse at arbejde i en mindre enhed med et bestemt fagområde.

Vi har i teamet været på en studietur til Nordlandssykehuset Bodø i Norge samt sygehuset Hallein i Salzburg, Østrig. Begge steder har man stor erfaring med diætistisk og kirurgisk behandling af adipositas. Disse besøg var medvirkende til, at vi blev inspireret til at lave et undervisningsprogram, som vi senere vil kunne fremvise for sygeplejersker og læger, der ønsker at besøge Aalborg Sygehus for at se, hvordan operationerne udføres her, og hvilket forløb patienterne kommer igennem på sygehuset.

Anne-Charlotte Bo Stefansen er operationssygeplejerske på Gastro-operationsafsnittet på Aalborg Sygehus.

Tak til Johnson & Johnson for sponsorat til besøgene i Norge og Østrig.

Litteratur 

1. Emborg S. Brug tværfaglige team i sygeplejen. Sygeplejersken 2005;19:35.
2. Hesselby C, Jørgensen, TB. Teamorganisering i Øjenafdelingen, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital: Et case-studie af hvilken betydning indførelsen af teamorganisering har for det psykiske arbejdsmiljø. Afgangsopgave. Institut for Ledelse, Handelshøjskolen i Århus; 2005.
3. Katzenbach JR, Smith ?.The Wisdom of Teams: Creating the high performance organisation. Boston: Mass. Harvard Business School Press; 1993; p.235.