Dilemma: Kritik af en kollega

Illustration: Bodil Molich

På åben psykiatrisk afdeling er Birgit i aftenvagt. Hun har været psykiatrisk sygeplejerske i syv år og er rigtig glad for sit arbejde. Men der er en ting, der nager hende. Kritikken af en af hendes kollegaer. Hun sidder i opholdsstuen og taler med 37-årige Kim, som er patient. Kim udtaler sin utilfredshed med kollegaen, og det er langtfra første gang, en patient kommer med svært negative bemærkninger om netop den kollega. Kollegaen overskrider patienternes grænser på forskellig vis, og hun taler grimt til både patienter og pårørende.

"Hun er ikke sat på jorden for at gavne psykisk syge mennesker," siger Kim. "Hun er ondskabsfuld."

Birgit beslutter at gå til sin afdelingssygeplejerske med kritikken, men afdelingssygeplejersken slår sagen hen med en bemærkning om, at enten må Birgit gå i dialog med kollegaen, eller også må hun acceptere, at mangfoldighed er afdelingens varemærke.

Birgit går til oversygeplejersken, men hun er heller ikke lydhør over for kritikken. "Vi er alle meget forskellige," er hendes kommentar.

Birgit føler sig som en dum sladrekælling. Hun ved ikke, om hun skal tie eller gøre mere ved sagen.

Hvad mener du, Birgit skal gøre ved kritikken af kollegaen?

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 18 2006    

Fokus på sagen

Denne historie kunne have foregået hvor som helst. Det allervigtigste er at holde fokus på sagen. Hvis der kommer dårlige historier i omløb om en kollega, kan det senere være meget vanskeligt at mane historierne i jorden - selv om de ikke er sande.

Birgit må tage en snak med sin kollega og ærligt, men sobert fortælle hende om den kritik, hun har hørt. En sag har altid to sider, og snakken giver kollegaen mulighed for at give sin version af sagen.

Det er vigtigt, at Birgit ikke tager part i sagen, men forholder sig spørgende og åben og således giver kollegaen mulighed for at få belyst alle aspekter i sagen.

Det er nok ikke muligt at ændre kollegaens holdninger alene med en snak, men det giver vedkommende en indfaldsvinkel til at reflektere over sine handlinger og attituder og som følge deraf tage beslutninger. Beslutningen her kunne være en bredere drøftelse i personalegruppen, supervision o.a.

Kirsa Ahlebæk, rektor på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole, medlem af Sygeplejeetisk Råd.

Dårlig ledelse

Alt tyder på, at patienter og pårørende på omtalte psykiatriske afdeling er dårligt tjent med både afdelingssygeplejerske og oversygeplejerske, der efter min mening slet ikke er deres ansvar bevidst.

Birgit, der i syv år har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske, har åbenbart patienternes tillid og bør derfor gå videre op i systemet med klagerne. Uden støtte fra overordnede bliver det svært for Birgit selv at gå i dialog med kollegaen.

Astrid Valentin er pensioneret sygeplejerske.

Træn kommunikation

Birgit kunne på næste personalemøde foreslå et fælles studiemøde om kommunikation patienter og personale imellem - da det vist er længe siden, dette område er blevet prioriteret i afdelingen. Fortælle, at hun selv har et behov for, at dette område bliver trænet for den faglige udviklings skyld, og håber, at kollegerne vil være med, da det er en væsentlig fællesopgave. Det er egentlig relationsarbejde.

Jeg anser det for at være næsten omsonst, at hun siger noget til sin kollega, medmindre hun viser tegn på udbrændthed, men bør under alle omstændigheder forsøge en gang at spørge, om kollegaen har brug for hjælp. Der kunne jo være helt andre årsager, som spiller ind. Det kunne være en opgave for sikkerhedsrepræsentanten at blive inddraget, da det også handler om psykisk arbejdsmiljø.

Ilse Klemp, adjunkt/sygeplejerske, ansat på CVU-VEST Esbjerg.

Uvidende kollega

Patienten Kim bliver nødt til at bede om en samtale med Birgits kollega, så Kim selv kan fremføre sin kritik og sin klage over rette vedkommende. Det kan være, at kollegaen ikke aner, at hun virker frastødende på patienterne, på de pårørende og på de andre ansatte.

Lith Stenderup, pensioneret sygeplejerske.