Folkesundhed for flygtninge

Kostkursus en tirsdag formiddag i “Kom Forbi” i Nakskov. Der serveres boller og fedtfattig marmelade, og en diætist underviser i sund kost. Overvægt er et af de problemer, som fylder meget. For enden af bordet sidder Hanne Foersom ved siden den 30-årige Suada Dzananovic og hendes niårige søn Elvis. Suada overlevede massakren i byen Srebrenica i Bosnien. I dag har hun svært ved at komme videre i Danmark, og hun har ofte smerter i kroppen. Yderst til venstre i billedet ses 41-årige Senada Dautovic, der også er flygtning fra Bosnien.

"Hvordan går det med at tabe sig?" Diætist Bettina Birk-Sørensen stiller spørgsmålet til de tre bosniske kvinder, der sidder ved det lille spisebord i køkkenet. Der er dækket op med stearinlys, grønne servietter og hvide kaffekopper på den blomstrede voksdug. Formiddagstraktementet består af Bettinas hjemmebagte hvedegrovboller og kaloriefattig marmelade.

Vi er i den private sygeplejeklinik "Kom Forbi" i en ældre gulmalet palævilla i Nakskov. De tre kvinder ved bordet lytter opmærksomt, mens Bettina Birk-Sørensen gennemgår dagens emne:

"Hvordan undgår man at tage på?" Ved bordet sidder også den 59-årige sygeplejerske Hanne Foersom.

For to år siden oprettede hun det private sundhedsprojekt "Kom Forbi", som henvender sig til flygtninge. Krigstraumer er ikke ukendte for sundhedspersonalet i Nakskov.

Ti procent af byens 16.000 indbyggere er flygtninge eller indvandrere. 1.200 kommer fra Bosnien, og 300 er romaer (sigøjnere) fra det tidligere Jugoslavien.

Ideen til projektet opstod, fordi Hanne Foersom som hjemmesygeplejerske oplevede, hvordan de dårligst integrerede flygtninge kom til kort i det danske sundhedsvæsen.

Hun kontaktede det private "Projekt Udenfor" i København, og det lykkedes at få et samarbejde i stand med Nakskov Kommune. En ansøgning til Helsefonden resulterede i en bevilling på 200.000 kr.

I begyndelsen var Hanne Foersoms idé med projektet at yde sygepleje som at tage blodtryk og lave kurser i kost og motion. Men hun har måttet sande, at mavesmerter, hovedpine og muskelspændinger ikke kan adskilles fra flygtningenes sociale og psykologiske situation. Derfor fungerer hun både som forebyggende sygeplejerske, sjælesørger og socialrådgiver. Selv kalder hun sit initiativ for et folkesundhedsprojekt. 

Trøstespisning
Selve kliniklokalet i "Kom Forbi" minder med sine kurvemøbler og det lyserøde patchworktæppe på undersøgelsesbriksen mere om en dagligstue end om en sygeplejerskes konsultation. Der kommer i gennemsnit fem brugere om dagen. Alt i alt har Hanne Foersom kontakt med 135 familier.

Uden at det var planlagt fra starten, er "Kom Forbi" blevet et kvindeprojekt, og overvægt er et af de problemer, som fylder meget.

56-årige Dzehva Rizvanovic er en kraftig kvinde med kortklippet rødt hår og blå øjne. Hun sidder foran diætisten sammen med sin svigerinde, 41-årige Senada Dautovic, som også går på kostkursus, fordi hun gerne vil tabe sig.

Det er lettere sagt end gjort, selvom de to kvinder som så mange andre bosniske familier i Nakskov har egen kolonihave og adgang til masser af friske grøntsager.

Da Dzehva Rizvanovic kom til Danmark i 1993, var hun en slank kvinde. Siden har hun taget mere end 30 kilo på.
"Det er svært at holde op med at trøstespise, når man har det svært," forklarer Dzehva Rizvanovic. Som de fleste af brugerne i "Kom Forbi" har hun traumer efter krigen i Bosnien. Hun mistede sin mand, da serbiske militssoldater trængte ind i familiens hus og dræbte de tilstedeværende mænd. Kvinderne - heriblandt Dzehva og hendes to døtre - slap med livet i behold og flygtede.

I Danmark har Dzehva fået tildelt førtidspension på grund af krigstraumer. I dag er børnene lyspunktet i hendes tilværelse. Døtrene går begge i gymnasiet og klarer sig godt.

Diffuse smerter

Efter diætistens oplæg fortæller Senada Dautovic, at hun har ondt i ryggen og muligvis skal indstilles til operation for diskusprolaps.

Ved bordet sidder også 30-årige Suada Dzananovic sammen med sin niårige søn Elvis.

Suada Dzananovic er velklædt, har tykt sort hår og strålende grønne øjne. Hun har konstant smerter i kroppen og besøger klinikken næsten hver dag. Suada er meget bevidst om, at smerterne hænger sammen med krigstraumer. Hun var 19 år, da hun overlevede massakren i byen Srebrenica i Bosnien, hvor byens 8.000 drenge og mænd blev bortført og dræbt.

Selv om Suada taler godt dansk, er det svært for hende at komme videre i Danmark. Hun har ikke overskud til at søge arbejde. Men "Kom Forbi" udfylder et tomrum.

"Man kan komme her og tale om de problemer, man ikke kan tale med andre om. Og så skal man ikke bestille tid," siger Suada Dzananovic.

Inden mødet slutter, tager Hanne Foersom sin Maylandkalender frem:

Derefter plotter hun efterårets kostkursus ind i kalenderen og skriver datoerne ned på små gule sedler, som deles ud til de bosniske kvinder.

Job på apoteket

Et par minutters kørsel fra "Kom Forbi" bor den 33-årige romakvinde Servette Shala i et socialt boligbyggeri. Hjemmebesøg er en vigtig del af Hanne Foersoms arbejde, og hver måned besøger hun omkring 20 familier.

Der er ikke et støvfnug at se i den rummelige, velholdte treværelses lejlighed. Stuen er enkelt møbleret med hvidflæsede gardiner, en reol, et mønstret tæppe og en fløjlssofa. Servette Shala er gift og mor til to døtre på to og tre år. Pigerne er meget små og har haft svært ved at komme i trivsel. Men det går bedre. Til gengæld er Servette Shala under pres. Hvis ikke hun kommer i aktivering, mister hun sin kontanthjælp, og det vil ramme hele familien.

Servette er en meget dygtig husmor. Men hun har kun gået seks år i skole i Kosovo. Hendes muligheder er derfor begrænsede.

"Jeg har skrevet til apotekeren og talt med ham om at ansætte dig," fortæller Hanne Foersom.

Servette nikker. Hun har selv søgt job i Fakta, Rema 1000 og Netto. Men hun vil allerhelst arbejde på apoteket.

Traumer fylder meget

Hanne Foersom pointerer, at mange af brugerne i "Kom Forbi" har en helt anden opfattelse af sundhed og sygdom end danskere.

"De er vokset op i samfund, hvor man ikke går til læge uden at få en recept med hjem. Men den egentlige baggrund for deres smerter er ofte psykosomatiske og sociale problemer, som lægen ikke er i stand til at løse," forklarer Hanne Foersom.

Hun understreger, at hendes sygeplejerske-baggrund har været helt afgørende for at skabe kontakt med familierne.

"De mennesker, som kommer her, ville aldrig gå til en sagsbehandler eller en psykolog med deres problemer. Men de kommer til sygeplejersken. Mange kommer med traumer på grund af de forfærdelige oplevelser, de har været igennem. Jeg er ikke psykolog, men jeg kan snakke med dem om de ting, de har oplevet. Og ofte er det første gang, kvinderne får sat ord på deres oplevelser, fordi det er så svært for dem at tale om krigen," siger Hanne Foersom.

F.eks. fortalte en af kvinderne en dag om en forfærdelig oplevelse i en bus. En mor og et lille barn var blandt passagererne. Det var ulideligt varmt. Barnet var begyndt at græde, hvorefter det blev skudt ned af en serbisk soldat, som ikke kunne holde gråden ud. På kostkurset har kvinderne også talt om afdøde præsident Tito, og hvad hans død og Jugoslaviens sammenbrud har betydet for deres situation. 

Romakulturen
Hvor bosnierne på mange måder har let ved at falde til i det danske samfund, så har en af de store udfordringer i "Kom Forbi" været at prøve at forstå romaernes kulturelle baggrund.

"Romaerne er også udstødte i de samfund, de kommer fra i Østeuropa, og det præger dem. De har f.eks. et helt andet forhold til aftaler end bosnierne. Jeg kan ikke regne med, at romakvinderne kommer til tiden," fortæller Hanne Foersom.

Hun har oplevet, at selv velintegrerede romafamilier undlader at bakke op om deres børns skolegang. Ofte vil familierne ikke betale ekstraudgifter til kurser, medicin og fritidsaktiviteter.

"Måske er det en traditionel tiggerkultur, der slår igennem," siger Hanne Foersom.

Hun forsøger at tackle de kulturelle udfordringer ved at vise omsorg, stille krav og afvise åbenlyse urimeligheder, og så læser hun meget om romaernes kultur.

"På et tidspunkt blev jeg f.eks. opsøgt af en kvinde, som sagde: "Du skal ringe og sige til min arbejdsplads, at jeg ikke kan gå på arbejde, fordi jeg har ondt i ryggen." Det nægtede jeg. For som jeg sagde til hende: "Jeg går også på arbejde, selvom jeg har ondt i ryggen."

Et barn blev fjernet

På skrivebordet i klinikken ligger en bunke fotokopier. Det er en af de sociale sager, som Hanne Foersom har brugt meget tid på. Et lokalt boligselskab har nægtet at anerkende, at en romakvinde har sagt sin lejlighed op. Nu har kvinden, der er enlig mor på kontanthjælp, udsigt til at skulle betale dobbelt husleje.

I det hele taget har det chokeret Hanne Foersom at finde ud af, hvor problematisk mange flygtninge oplever mødet med det danske system. En af de sager, der har fyldt meget i "Kom Forbi," er historien om et kosovoalbansk ægtepar, som for to år siden fik tvangsfjernet deres nyfødte søn.

Efter nogen betænkningstid gik Hanne Foersom ind i sagen. Et langt og sejt papirarbejde med Ankestyrelsen og kommunens familieafdeling endte lykkeligt. Forældre og barn er i dag blevet genforenet, og barnet har det godt.

"Tvangsfjernelsen byggede efter min mening på misforståelser. Moderen er helt normal, og det virkede forkert, at hun ikke skulle kunne tage sig af et barn. Men familien havde aldrig klaret sig i den sag, hvis ikke de havde fået hjælp af mennesker, som kender det danske system. Sagen er blot et eksempel på, hvordan de dårligst stillede flygtninge er fortabt, hvis de kommer i karambolage med de danske myndigheder," fortæller Hanne Foersom.

Hjemmepleje for flygtninge
Til nytår udløber bevillingerne til "Kom Forbi." Men Hanne Foersom er ikke i tvivl om, at der er behov for at udvikle en særlig hjemmesygepleje for de mest sårbare flygtninge. I øjeblikket forhandler hun med kommunen om en fortsættelse af klinikken.

"Jeg har en stor kontaktflade, og den tillid kan man ikke bygge op på en dag. Så på den måde ville det være synd, hvis projektet må lukke."

I "Kom Forbi" får Hanne Foersom hjælp fra to frivillige, der tidligere har arbejdet i et asylcenter. Hun modtager også støtte fra "Projekt Udenfor" i København. Men ellers er hun meget alene, og det kan ikke undgås, at arbejdet slider.

"Efter at den lille dreng blev fjernet fra sine forældre, lå jeg mange gange søvnløs om natten. Jeg får heldigvis god hjælp fra de frivillige. Men det ville da være ideelt at være flere ansatte. Det er der bare ikke penge til." Hanne Foersom har mange års erfaring med at lave kirkeligt arbejde for børn, men hun afviser, at oprettelsen af "Kom Forbi" hænger sammen med idealisme eller religiøs overbevisning.

"Jeg gik i gang med projektet, fordi jeg kunne se behovet for en sygepleje målrettet Nakskovs dårligst stillede flygtninge. Jeg elsker at arbejde med mennesker og synes, det er meget spændende at arbejde som sygeplejerske med flygtninge fra andre kulturer."

Det ringer på døren. En genert, yngre kvinde og en glad lille dreng på to år kommer ind i entreen. Den kosovoalbanske mor, som i sin tid fik tvangsfjernet sin søn af myndighederne, er kommet på besøg.

Lille Abnor tumler ind i den kommunale legestue ved siden af klinikken og sætter sig på gulvet med en bunke legetøj.

"For mig har hjemgivelsen af den dreng været hele sliddet omkring klinikken værd," siger Hanne Foersom.

Næste artikel i serien bringes i nummer 19/2006.

 
Læs mere om projektet på www.udenfor.dk

Sygepleje på kanten
Hvordan foregår dagligdagen som sygeplejerske for samfundets mest udsatte? Sygeplejersken følger i en ny serie tre sygeplejersker, der arbejder med udsatte grupper.