Hvis vi skal blive sundere, skal vi bruge flere penge

Siden februar 2006 har drenge og piger mellem 10 og 14 år været elever i Sundhedsskolen for Overvægtige Børn i Rødekro Kommune. På samlingerne bliver børnene undervist i kost- og motionsvaner. De kommer en tur i svømmehallen eller op på en motionscykel, og hver anden gang bliver de vejet. Foto: Lene Esthave

10 overvægtige skoledrenge og -piger fra Rødekro Kommune har siden februar 2006 mødtes hver torsdag for at gøre fælles front i deres kamp mod overflødige kilo på kroppen. Det er en hård kamp, men de fleste af børnene er ved at få overhånd i dysten mod vægten.

Et markant vægttab vil for alle børnene være en storslået triumf. Men også for samfundsøkonomien vil det være en sejr, hvis børnene taber sig. Med deres nuværende volumen er de nemlig potentielt tunge byrder for fremtidens sundhedssystem, idet de alle er i højrisikogruppen for at få sukkersyge, hjerteproblemer eller skavanker med ben, knæ og led.

Børnene er elever i Sundhedsskolen for Overvægtige Børn, der finansieres af Rødekro Kommune. Skolen er et af den slags initiativer, som de nye 98 storkommuner kommer til at søsætte i hobetal, når kommunalreformen træder i kraft januar 2007, og kommunerne overtager hovedansvaret for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. I hvert fald hvis det går, som Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forudsiger.

Ministeren har flere gange peget på, at kommunalreformen vil give kommunerne en økonomisk gulerod til at tage hårdt fat om det forebyggende arbejde. Kommunalreformen betyder nemlig, at kommunerne skal betale ca. 4.000 kroner til regionerne, hver gang en borger bliver indlagt på sygehuset. Den betalingsmodel vil resultere i, at kommunerne opper sig for at holde borgerne raske og ude af sygehusene, lyder indenrigs- og sundhedsministerens logik.

Den opfattelse deler professor i sund-hedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen - men kun et stykke hen ad vejen.

Han medgiver, at betalingsmodellen efter al sandsynlighed vil få kommunerne til at opprioritere den patientrettede forebyggelse - det vil sige indsatsen for at eksempelvis KOL-patienter, diabetikere og hjertepatienter opnår den størst mulige såkaldte "sygdomsmestring" og livskvalitet. Disse patienter ryger ofte ud og ind af sygehusene, men hvis kommunerne via forebyggende arbejde kan stoppe den trafik, kan de spare mange penge.

"Betalingsmodellen betyder, at den patientrettede forebyggelse så at sige løser sig selv, fordi kommunerne får et økonomisk incitament til at tage fat her," siger Kjeld Møller Pedersen.

Først effekter om 50 år

Men betalingsmodellen får ikke samme effekt, når det gælder den borgerrettede forebyggelse, mener professoren. Målet med borgerrettet forebyggelse er at hindre sygdom i at opstå. Her er det især risikofaktorerne kost, rygning, alkohol og motion - også kaldet KRAM - der er i fokus.

"Kommunerne skal virkelig have den lange kikkert frem, hvis de skal øjne et økonomisk incitament til at gøre noget ved den borgerrettede forebyggelse. Hvis en kommune eksempelvis beslutter sig til at gøre noget mod fedme blandt skolebørn, så er det en indsats, den først - måske - vil se resultaterne af om 50 år. Og så langt ud i fremtiden er det de færreste kommuner, der kan planlægge - det har de simpelthen ikke økonomi til nu og her," siger Kjeld Møller Pedersen.

I sit folkesundhedsprogram "Sund hele livet" fra 2002 formulerede regeringen målet for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde således: Middellevetiden skulle øges markant. Antallet af år med god livskvalitet skulle øges, og den sociale ulighed i sundhed skulle reduceres.

Med andre ord: Nu skulle der tages fat om danskernes sundhed.

Men da den økonomiske kompensation til kommunerne for overtagelsen af det amtslige forebyggelsesarbejde blev regnet ud, kunne man blot få øje på, hvad der svarer til 2 mio. kr. pr. kommune. Og de penge vedrører udelukkende eksisterende opgaver.

"Det viser dels, at forebyggelse og sundhedsfremme har været et underprioriteret område hidtil, dels at det forhold, at reformen ikke måtte koste noget, ikke står mål med de forventninger, som følger med reformen om et generelt løft til folkesundheden.

Reformens intention om at styrke forebyggelse og sundhedsfremme står ikke mål med økonomien i reformen," siger kontorchef i Kommunernes Landsforening, Peter Kjærsgaard Pedersen, Kontoret for Social- og Sundhedspolitik.

Kommunerne har dog også mulighed for at søge om tilskud til forebyggende projekter fra en række statslige puljer. Men puljerne dækker kun en brøkdel af behovet, hvis intentionerne i "Sund hele livet" skal føres ud i livet. I Dansk Sygeplejeråd har en ekspertgruppe regnet på, hvor meget det vil koste, og facit af regnestykket blev fremlagt i marts i rapporten "Forebyggelse er fremtiden - et forslag til National handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse."

Af rapporten fremgår det, at prisen for at sætte effektivt ind med forebyggelse og sundhedsfremme over de næste fem år er næsten 8 mia. kr.

Professor Kjeld Møller Pedersen betegner DSRs beregninger for et "slag med den store hammer," som han ikke vil forholde sig til. Men det er heller ikke selve beløbet, der er interessant, pointerer han.

"Pointen er, at der er behov for, at der bliver tilført den borgerrettede forebyggelse en pose ekstra penge, og den kan næsten kun komme fra staten. I en tid med skattestop og mange andre store udgiftstunge områder kan kommunerne ikke finde pengene selv. Så hvis regeringen mener noget med de mange skåltaler om forebyggelse, så er det nu, den skal sætte penge bag ordene. Hvis ikke kommunerne tilføres penge fra centralt hold, så sker der ikke meget," siger han.

Samme budskab lyder fra formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed, Bente Klarlund Pedersen. Og hun pointerer, at det er nu, der skal sås, hvis ikke væksten i livsstilssygdomme skal eksplodere.

"Der skal et langt sejt træk til. Kommunerne virker indstillede på at tage fat, men hvis det for alvor skal have effekt, så er det nødvendigt med en national beslutning om, at der skal satses på forebyggelse. Og den beslutning skal træffes nu, hvis kurven skal knækkes," siger hun.

Trods de sparsomme økonomiske forudsætninger understreger kontorchef i KL, Peter Kjærsgaard Pedersen, at kommunerne har påtaget sig de nye opgaver med stor energi. "Men der kan naturligvis ikke forventes mirakler, når man ser på de ressourcer, kommunerne har fået til området," siger han.  

Ikke flere penge, men et udvalg
I midten af maj fremlagde KL under titlen "Program for Folkesundhed" et udspil med syv konkrete forslag til en styrkelse af den forebyggende indsats. Udspillet blev lagt på bordet i KLs forhandlinger med regeringen om den kommunale økonomi i 2007, men umiddelbart udløste det ikke flere midler til området.

I aftalen mellem kommunerne og regeringen er der fortsat afsat 200 mio. kr. i forbindelse med kommunalreformen til kommunernes forebyggende sundhedsindsats (hvilket svarer til ca. 2 mio. kr. pr. kommune, red.), og sammen med de ressourcer, kommunerne allerede bruger på forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, udgør det det økonomiske grundlag for kommunernes indsats i 2007, lyder det i aftaleteksten.

Fra KL lyder det, at aftalen ikke giver rum til forbrugsfest.

"Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er udsigt til generelle serviceforbedringer i kommunerne i 2007," siger KLs formand Erik Fabrin (V).

Dansk Sygeplejeråd kalder økonomiaftalen for "uambitiøs."

"Beregninger fra verdenssundhedsorganisationen WHO viser, at 70 pct. af samtlige indlæggelser om 15 år vil skyldes sygdomme, der kunne være forebygget. Så vi bliver nødt til at gøre noget, og det er lige tyndbenet nok, at man ikke er mere ambitiøs og afsætter øgede midler til området," siger DSRs formand, Connie Kruckow, og pointerer, at midlerne til forebyggelse og sundhedsfremme på ingen måde harmonerer med regeringens "flotte ord om folkesundheden."

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, slår den samme tone an:

"Måske er det meget godt, at man ikke allerede i 2007 har afsat mange midler til området, fordi kommunerne lige skal have lov til at finde deres egne ben. Men fra 2008 er det nødvendigt, at man tilfører området ekstra ressourcer, hvis man mener, at den forebyggende indsats skal løftes," siger han.

Erik Fabrin, der tillige er borgmester fra den 1. januar 2007 i den nye Rudersdal Kommune på Nordsjælland, hæfter sig ved, at det er fastlagt i økonomiaftalen, at kommunerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal nedsætte et udvalg, der skal udarbejde en plan for kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende indsats.

"Aftalen indeholder ikke penge til et løft nu og her - men det er i sig selv et løft, at vi har aftalt at kortlægge området, så vi får en plan for, hvor vi skal hen, og hvilke midler der på sigt er behov for," siger KL-formanden.

Dansk Sygeplejeråd har skrevet både til KL og regeringen og opfordret til, at DSR bliver inddraget i det udvalgsarbejde.

I brevet gør Dansk Sygeplejeråd opmærksom på, at man tidligere på året har fremlagt en handlingsplan for området, og at det i praksis er sygeplejersker og sundhedsplejersker, der gennemfører størsteparten af kommunernes sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Mens denne artikel blev til, var der endnu ikke kommet svar fra KL og regeringen.