Overvægtige børn taber sig på kontrakt

“De har et stærkt ønske om at tabe sig. Det har været et krav for at få en plads på holdet. Børnene og deres forældre
skal være motiverede, ellers kan jeg ikke hjælpe dem,” siger sygeplejerske Mie Kirkbak, Sundhedskolen for Overvægtige Børn i Rødekro Kommune. Foto: Lene Esthave

Det, de taber i vægt, tager de på i humør og selvværd.

Siden februar har sygeplejerske Mie Kirkbak haft 10 drenge og piger mellem 10 og 14 år som elever i Sundhedsskolen for Overvægtige Børn i Rødekro Kommune. Otte af børnene har enten tabt sig eller har fået sat en stopper for en støt vægtforøgelse.

"De har et stærkt ønske om at tabe sig. Det har været et krav for at få en plads på holdet. Børnene og deres forældre skal være motiverede, ellers kan jeg ikke hjælpe dem," siger Mie Kirkbak.

Målet er at give børnene højere livskvalitet. Men det handler også om at minimere potentielle tunge byrder for fremtidens sundhedssystem. De overvægtige børn er alle i højrisikogruppen for at få problemer med ben, knæ og led eller for sukkersyge og hjerteproblemer. 

For at understrege vigtigheden af høj motivation har børnene og deres forældre underskrevet en kontrakt. Med deres signatur forpligter de sig bl.a. til, at børnene møder frem til alle 17 gruppemøder hver torsdag fra kl. 15-17, at hele familien vil yde en indsats for at ændre livsstil, og at forældrene deltager i de fire temaaftener.

Desuden betaler familierne en symbolsk sum af 400 kr. for forløbet. Størstedelen af udgifterne deler Rødekro Kommune og Sønderjyllands Amt.

På samlingerne bliver børnene undervist i kost- og motionsvaner. De kommer en tur i svømmehallen eller op på en motionscykel, og hver anden gang bliver de vejet. Men det centrale er at arbejde med det mentale, understreger Mie Kirkbak, der også er uddannet NLP-master og benytter NLP-redskaber i sit arbejde med børnene. De har hver en logbog, der indeholder deres vægtkurve, deres mål og deres handleplan samt antallet af skridt, som de har bevæget sig siden sidste samling. Alle børnene er udstyret med en skridttæller.

"De har på en skala fra 1 til 10 defineret, hvor vigtigt det er for dem at tabe sig. Og de ligger alle mellem 8 og 10. Så udgangspunktet er i orden. Det, vi så taler om, er, hvordan man tænker positive tanker, hvordan de bevarer troen på, at det kan lykkes. De fleste af dem har bildt sig selv ind, at det ikke betyder noget, at de er for tykke. De - og deres forældre - har ofte givet op. Men de er kede af det og har lavt selvværd. Derfor oplever de en enorm tilfredshed, når de ser, at de kan gøre noget selv," siger Mie Kirkbak.

Mønstre skal brydes

Mie Kirkbak understreger, at det er nødvendigt at arbejde individuelt med børnene og deres familier. Derfor indeholder forløbet tre hjemmebesøg, hvor hun, barnet og forældrene på et meget konkret plan lægger planer for, hvordan barnet kan smide de overflødige kilo.

"Det handler om at bryde dårlige vaner. F.eks. havde en af pigerne den vane, at hun skulle have noget at spise, så snart hun kom hjem fra skole - selv om hun lige havde fået mad. Det løste vi ved, at hun nu går ind ad en anden dør, når hun kommer hjem, og så går hun straks en tur med hunden. Når hun kommer tilbage, har hun både bevæget sig og mistet trangen til at overspise," siger hun.

Børnene i Sundhedsskolen vejer mellem 5 og 15 kilo for meget. Dem slipper de ikke af med i løbet af de måneder, hvor de har Mie Kirkbaks faste opbakning.

"Jeg kan ikke gøre andet end at sætte dem i gang. På det længere sigt er det dem selv og deres forældre, der skal holde fokus. Det er dog planen at følge op i august - og det er da også muligt, at der bliver behov for opfølgende møder. Men jeg tror på, at det har givet dem så meget motivation, at de har fået fat i den rigtige ende, og at de fortsætter selv. Det giver dem så meget: øget selvværd, øget livskvalitet og humør."