Plug-in til fremtiden

Informationsteknologi i sundhedsvæsenet er ikke noget nyt, men de seneste år er der landet over blevet eksperimenteret med it i sundhedsydelser, der har til formål at frigøre behandlingen af patienter fra tid og rum. Det lyder måske som cyberspace, men Pervasive Healthcare er et begreb, der snart bliver en lige så naturlig del af dagligdagen i det danske sundhedsvæsen, som elektronisk patientjournal og digitalisering er blevet de sidste år.

Selv om begrebet Pervasive Healthcare (PHC) ikke er særlig mundret, er det allerede nu værd at hæfte sig ved. Flere danske forskningsprojekter har nemlig vist, at it i sundhedsvæsenet både rummer organisatoriske fordele og medfører kvalitetsløft i behandlingen.

PHC udpeges af Teknologirådet som én af de helt centrale løsninger på flere af de udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står over for de kommende år. Politikere og eksperter har ofte beskrevet scenarierne: flere ældre, flere patienter med kroniske sygdomme og færre hænder til at yde behandling og pleje. En situation, der er udset til at skabe et betydeligt pres på det danske sundhedsvæsen.

"Det betyder, at på én eller anden måde skal man forsøge at udnytte de ressourcer, der er i sundhedsvæsenet, bedre. Det, som vores arbejdsgruppe har fundet ud af, er, at it er et af de redskaber, som man skal bruge," forklarer Anders Jacobi, der har været projektleder for en arbejdsgruppe i Teknologirådet, der i forsommeren udgav rapporten "Sundhedsydelser med IT."

Allestedsnærværende sundhedsydelser

Hvad PHC helt præcist dækker over, er endnu til diskussion, men leder af Center for Pervasive Healthcare, professor Morten Kyng, giver en definition: "PHC handler om at bruge alle de nye muligheder, som moderne informationsteknologi skaber, til at gøre sundhedsydelser allestedsnærværende. Altså at borgerne kan få sundhedsydelserne, dér, hvor de gerne vil have dem, og på det tidspunkt, de gerne vil have dem."

Et eksempel på behandling, der er løsrevet fra tid og sted, er et pilotprojekt, der på forsøgsbasis lader KOL-patienter indlægge i eget hjem. Den faglige ekspertise er for patienten tilgængelig i samme omfang som på hospitalet, idet lægen via bl.a. et videokonferencesystem foretager stuegang. Hospitalets forlængede arm i patientens hjem er hjemmeplejen, der tilser både patient og det tekniske udstyr. Projektet blev vel modtaget af både patienter og sundhedspersonale, og erfaringer fra lignende projekter i England har vist, at indlæggelsestiden for KOL-patienter næsten kan halveres.

Færre hospitalsindlæggelser

Som det britiske eksempel viser, vil mulighederne inden for PHC bl.a. medvirke til, at færre patienter vil blive indlagt på landets sygehuse.

"Utrolig mange af de nye anvendelser, vi vil se, handler om at tage den ekspertise, som nu er på hospitalerne, og gøre den tilgængelig for folk, der ikke fysisk er på hospitalet. At gøre den tilgængelig for praktiserende læger og hjemmesygeplejersker vil være én af de helt store trends," siger Morten Kyng.

I Danmark er vi endnu kun på forstadiet til fremtiden.

"PHC har i første omgang bestået af en række eksperimenter. Men vi må forvente, at eksperimenterne i højere og højere grad bliver inkorporeret, så mulighederne bliver mere og mere normale," siger Stig Kjær Andersen, der er lektor ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi på Aalborg Universitet.

Også Henning Bruun-Schmidt, der er formand for Amtsrådsforeningens tema-gruppe om sundheds-it og direktør i Viborg Amt, tror på, at informationsteknologien vil blive mere og mere udbredt i sundhedsvæsenet: "Appetitten vokser med, at man spiser.

Jo mere, man finder ud af, hvad man kan bruge det her til, jo flere ideer får man om, hvordan man kunne forbedre kvaliteten, rationalisere eller øge tilfredsheden. Og det er jo kun dejligt."

Muligheder for at blive i eget hjem

I England har man allerede udbredt mange løsninger til hjemmet i større skala.

"PHC er forholdsvis udbredt i England allerede. De har godt 300 såkaldte call-centre, der hver overvåger et stort antal lejligheder, hvor der er sensorer af forskellig slags. Når der går en alarm, så prøver sundhedspersonalet at kontakte beboeren, og hvis de ikke kan få fat i beboeren, så tager de ud og ser til vedkommende. Man bruger ikke videoovervågning, men derimod bevægelsessensorer, røgdetektorer, varmedetektorer i komfuret, vanddetektorer på gulvet i badeværelset og køkkenet osv.," forklarer Morten Kyng fra Center for Pervasive Healthcare.

Morten Kyng mener, at danske borgere ligeledes vil have glæde af denne type overvågning i eget hjem.

"De fleste ældre borgere vil gerne blive i egen bolig, men de er utrygge ved det, fordi de f.eks. er bange for at falde, og de løsninger, man har i dag, er ikke særlig gode. Folk har måske en faldsensor eller en alarmknap, men den tager de af, når de skal i bad, eller også går de ikke med den, fordi de synes, den er grim.

Hvis de så falder i badet, kan de ikke bruge deres alarm. Jeg tror, at der vil komme en lang række løsninger over de næste 5-10 år, som vil gøre det meget nemmere for folk at klare sig i eget hjem," siger han.

Faggrænserne rykkes

Ved at flytte behandling, konsultationer og indlæggelse fra hospital til eget hjem flyttes også faggrænser og organisatoriske rutiner.

"Nogle opgaver vil jo flytte sig fra eksempelvis læger til sygeplejersker, og det skal begge grupper være indstillet på," siger Anders Jacobi fra Teknologirådet.

Han bakkes op af lektor Stig Kjær Andersen: "Der bliver en revurdering af arbejdsopgaverne. Det ser man altid, når der kommer ny teknologi. Det er en nødvendig konsekvens af, at vi bevæger os. Så faggrænserne vil skride."

Ingen af forskerne tør spå om, hvorvidt denne reorganisering udgør en fordel eller en ulempe. Teknologirådets arbejdsgruppe advarer dog om, at den hidtidige fordeling af magt og kompetence blandt det sundhedsfaglige personale vil blive udfordret af PHC. Derfor anbefaler de, at ledelsen sætter tid og opmærksomhed af til at forhandle nye ansvarsområder på plads.