5 faglige minutter: Rigtig sygeplejeviden

Den kendte overlæge rystede på sine sølvgrå lokker og udstødte et dybt suk. "Hvad skal de bruge al den viden til," klagede han. "Først mellemskoleeksamen og så alle de teorikurser, de bliver bare forvirrede."

Lige siden den første sygeplejeuddannelse blev oprettet i 1876 på opfordring af læger, har samme læger (nåh ja, nogle yngre årgange) søgt indflydelse på, hvad der er rigtig sygeplejeviden, og kloget sig på optagelseskriterier, krav til uddannelsens længde og det teoretiske indhold i sygeplejestudiet.

Lægernes holdning til den i deres øjne nødvendige teori kædes nu sammen med en rapport om frafaldet i sygeplejestudiet, og da en del af frafaldet skyldes krav til teoretisering og refleksion, er der straks et par kvikke hoveder, der foreslår, at man fjerner en del af teorien - så er problemet løst.

Hallo! Endnu flere studerende falder fra på grund af dårlige oplevelser i den kliniske del af uddannelsen. Så fjerner vi klinikken, og problemet er fuldkommen væk: to måneders teori i at tage telefonen og sætte plaster på, så er den sygeplejerske smedet.

Frafaldet til det teologiske studium er over 60 pct., men ingen har overvejet at skære det gamle testamente væk.

Frafaldet i medicinstudiet er 25 pct., men heller ikke her skærer man i den teoretiske del af studiet. Man kunne selvfølgelig overveje at fjerne farmakologien; medicinalbranchen kan ganske givet overtales til at varetage undervisningen under en kroferie eller to.

Det var ikke viden om kommunikation eller interaktion, der prægede medicinstudiet i den sølvlokkedes studieår, og der skal nok være et par stuegangsspecialister, som stadig mener, det ikke er nødvendigt. Alligevel har man de senere år erkendt behovet for, at læger også kan forstås af andre end dem selv, og indlejret lidt teori af den bløde slags i deres uddannelse. Gad vide, om de fik ideen fra sygeplejestudiet? For dér har man i mange år søgt teori i den humanistiske gade, det er den teori, man nu går efter, den, der skal give os muligheder for at forvalte naturvidenskaben.

I de over 100 år, der har eksisteret en sygeplejeuddannelse, har der været fægtninger omkring vidensniveauet, alt imens kravene til sygeplejerskerne øges år for år. Fremtidens krav bliver at varetage individuelle hensyn og personlig service til borgere med ringe social forståelse og sig selv i centrum. Vist ønsker borgerne at blive plejet og behandlet af naturvidenskabeligt dygtige sygeplejersker, men det er sjældent den form for faglighed, de klager over. Det gør de derimod over service, adfærd og kommunikation. Derfor er forståelsen af disse områder vigtigere end nogensinde.

At de nys udlærte sygeplejersker ikke kan skifte en "bandage," er da surt. Så lær dem det. Jeg har lært rigtig mange nye læger at udføre arteriepunktur og at lægge sonde, og jeg har også forsøgt at lære et par af dem at vaske hænder. Ligegyldigt hvor meget man lærer, er der andre metoder og værdier på næste arbejdsplads, og den kloge stiller spørgsmål til dem. Det er lige præcis dét, som de nye sygeplejersker kan.

Acceptér, at bachelorerne skal være trainees det første år, opnormér praktikvejlederne eller forlæng uddannelsen: Men hold fingrene fra Foucault, Bourdieu og Habermas, de skal hjælpe os med at løfte fremtidens opgaver.

Klummen ”5 faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for sit indhold ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.