Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Biblioteket - en del af studiemiljøet

Artiklen henvender sig til sygeplejestuderende og sygeplejersker med interesse i litteratursøgning. Den er baseret på et besøg på Sygeplejefagligt Bibliotek i H:S, København. Hovedbudskabet er, at litteratursøgning er en nødvendighed for sygeplejestuderende, så det bliver muligt at besvare spørgsmålet: Hvad ved vi om emnet/problemet i forvejen?

Sygeplejersken 2006 nr. 18, s. 61-62

Af:

Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør

Snakken er dæmpet, og den mest iørefaldende lyd er fingrenes tappen mod tastaturerne.

Ved otte skærme sidder sygeplejestuderende og leder efter litteratur om sygepleje. Bagest sidder en ung kvinde med sort tørklæde, stærke briller og ankellang kjole, hun ser koncentreret frem for sig. Tre studerende laver gruppearbejde ved et rundt bord.

"Ingen mad, tak!" står der på et foldet papirskilt.

"Jeg har læst en forskningsartikel," lyder det fra et af gruppens medlemmer.

Der er adgang for sygeplejestuderende, kliniske sygeplejersker, undervisende sygeplejersker, sygeplejersker i gang med efter- og videreuddannelse og andet sundhedspersonale på Sygeplejefagligt Bibliotek i H:S.

En frodig, gravid kvinde sidder afslappet med et håndskrevet manuskript foran sig og skriver ind på computeren. Mette Gaard er 33 år, uddannet på Rigshospitalet i 1998 og i gang som stud.cur. på 1. semester.

"Jeg håber at kunne tage to semestre under min barsel," siger hun.

Mette Gaard er ansat på Knoglemarvstransplantationsafsnittet på Rigshospitalet, men har tidligere været onkologisk sygeplejerske og har en specialuddannelse i bagagen.

"Det her er luksus, simpelthen," siger hun og mener biblioteket - og tilføjer: "Godt, at bibliotekarerne er gået med."

Hun hentyder til, at biblioteket er sammensat af fire biblioteker, hvor bibliotekarerne er fulgt med deres bøger til nye lokaler (læs også artiklen "En guldgrube af viden" på næste side).

"Jeg sidder og skriver pensumliste, så jeg kan melde mig til eksamen," forklarer Mette Gaard. Hun vil arbejde med, hvordan den kliniske vejleder kan danne sygeplejestuderende, mens de er i praktik.

"Eller om de kan?" tilføjer hun. Mette Gaard skal i aftenvagt klokken 16. Hjemme har hun mand og en datter på fire år.

En søgning på demens

"Demenscentret Pilehuset" står der på skærmen hos to studerende. Signe Buch Klausen og Louise Autrup, begge 25 år, er i gang med at finde litteratur og problemstilling til bachelorprojektet, der skal handle om demens.

De har siddet foran computeren i tre timer.

"Men nu er jeg ved at lokke Louise med ud og drikke en fredagsøl," siger Signe.

Signe synes, det er et rigtig godt bibliotek, fordi man kan få artikler sendt hjem via mail, og "pensumhylden er god," siger hun og peger mod en endevæg, hvis samlede bestand af bøger udgør pensum på H:S Sygeplejerskeuddannelsen.

I baggrunden høres en bibliotekar: "Må jeg bede om dit cpr-nummer? Vi har registreret den som tabt. Så må vi håbe, den dukker op. Kan du huske, hvornår du har afleveret den?"

Efterskrift

Signe Buch Klausen og Louise Autrup blev autoriseret som sygeplejersker den 30. juni. De ser tilbage på arbejdet med bachelorprojektet:

"Da vi startede på projektet, havde vi ikke en klar problemstilling, og vores litteratursøgning var meget bred. Vi sad på biblioteket og søgte både i Google, Jubii, Cochrane, Medline, Bibliotek.dk og i Sygeplejerskens artikelbase, og vi var inde på mange hjemmesider, bl.a. Sundhedsstyrelsens og Socialministeriets. Vi brugte meget brede søgeord: demens og sygepleje, demens og kommunikation, demens og omsorg, mestring og demens, pårørende og demens. Undervejs i skriveprocessen, efterhånden som vi fik læst den litteratur, vi havde indsamlet, begyndte vores problemstilling at tage form," fortæller Signe og Louise.

Problemstillingen endte med at lyde: Hvordan kan det være, at nogle sygeplejersker tilsyneladende ikke respekterer demenslidendes autonomi og integritet?

"Vores litteratursøgning var meget tidskrævende og resulterede i, at vi hele tiden blev inspireret af spændende problemstillinger, og derfor var vi enormt længe om at formulere den endelige problemstilling. Vi blev derfor tvunget til at gå mere systematisk til værks, koncentrere os om at vælge problemstilling og søge specifik litteratur. Herefter fandt vi mest brugbar litteratur i Sygeplejerskens artikelbase og i referencerne i forskningsartikler og udviklingsprojekter," siger Signe.

"Selvom vi var meget ustrukturerede i starten, viste det sig at være en styrke for vores endelige opgave og den mundtlige eksamen, at vi havde tilegnet os så bred en viden på demensområdet. Vores eksamen gik rigtig godt, og vi fik begge to 11, fortæller Louise."

Signe og Louise har i dag fået arbejde på samme rehabiliteringsafdeling. De er begge glade for at arbejde på afdelingen, hvor borgeren er i centrum, og der er tid til omsorg og kommunikation. De arbejder i tværfaglige team og synes, det er inspirerende og udviklende for fagligheden.