Boganmeldelser

Tiden læger ikke alle sår

Lars J. Sørensen

Smertegrænsen

Traumer, tilknytning og psykisk sygdom

København: Dansk Psykologisk Forlag 2005
280 sider, 298 kr.

"Smertegrænsen" er en bog om, hvad psykiatrien siger, ikke siger og måske burde have sagt om traumer, deres forløb og deres behandling. Det er en bog, der tydeliggør, hvordan traumatisering overses eller forties i stedet for at træde frem og kalde på medfølelse hos de professionelle i psykiatrien.

Ethvert overgreb er vold og typisk vold begået i det skjulte. Chokket eller hændelsen kan ikke glemmes, kan ikke trænes væk, og det velkendte mundheld "tiden læger alle sår" har ringe sandhedsværdi. Traumatiseringen har fundet sted i ensomhed, og den kan kun heles gennem kontakt og vil kræve total reorganisering af personens tilværelse. Den oplevede smerte fortæller om barnets eller den voksnes behov for kontakt og forståelse fra vigtige personer som hjælp til at forstå sig selv. 

Lars Sørensens videnskabsteoretiske tilgang er eksistentiel-fænomenologisk med respekt for psykodynamisk tænkning. Han beskriver gennem hele bogen en holdning og en arbejdsform orienteret mod helheden. Forfatteren, som er chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, dokumenterer stor personlig og faglig viden og erfaring med psykisk lidelse illustreret gennem cases, litteratur og nye forskningsresultater.

Lars Sørensen sætter i "Smertegrænsen" fokus på borderline-patienten og patienten med posttraumatisk stress-syndrom (PTSD.) Borderline-problemstillingen er og har altid været omfattet af stærke reaktioner, tvivl og skepsis fra behandlere i psykiatrien. Diagnosen blev anerkendt i 1980 i diagnoselisten DSM III. PTSD blev først en anerkendt diagnose i DSM III i 1980 efter Vietnamkrigen. Begge lidelserne er i dag oversete og underdia-gnosticerede i psykiatrien. 

Bogen behandler begreberne sygdom, personlighed, chokket, traumet, posttraumatisk stress, kronisk PTSD samt tilknytningstraumer, som sammenholdes systematisk, kritisk analyserende i forhold til de anerkendte diagnoselister DSM IV og ICD 10, og forfatteren undrer sig over, hvordan begge diagnosesystemer afspejler skiftende tiders holdninger til, hvad der er så lidelsesfuldt, at det må betegnes som sygeligt og behandlingskrævende. 

Lars Sørensen har fået tilladelse til at anvende tre tegneseriestriber af Nicoline Werdelin fra 2000. De beskriver, hvordan en mor-barn-situation kan udspille sig i hverdagen. Første indtryk af tegneserien: "Den situation kender jeg godt." Næste indtryk, efter at Lars Sørensen systematisk har analyseret tegneserien: "Det er et under, at der ikke er flere skadede børn og unge i dag." 

"Smertegrænsen" henvender sig til alle behandlerprofessioner i psykiatrien og kan meget vel lægge op til et paradigmeskift, hvor naturvidenskaben i fremtiden må betragte sig som et supplement i behandlingen af psykisk sygdom.

Af Anne Winkel, oversygeplejerske, Psykiatrisk Center - Sygehus Vestsjælland. 

Kapitler, der beskriver, diskuterer og belyser

Per Fibæk Laursen, Lejf Moos, Henning Salling Olesen, Kirsten Weber

Professionalisering

En grundbog

Roskilde: Roskilde Universitetscenter 2005
118 sider, 148 kr.

Bogens indledning afklarer forskellen mellem det klassiske professionsbegreb og den nye titel professionsbachelor. Muligheder og risici ved, at relationsfagene får status af professionsbachelor og indlemmes i CVU'er, bliver vendt.

1. kapitel går i dybden med professionsbegrebet og dets traditioner set fra forskellige sociologiske synsvinkler. Kampen mod professionernes monopolisering og ekspertvælde belyses. Der ses på paradokset, at nedbrydningen af de klassiske professioners status følges op af bestræbelser på at få anerkendt nye professioner. 

I 2. kapitel ses på identitetens og kønnets betydning for professionen. Det bliver belyst, hvad kvindernes indmarch i både de klassiske professioner og i de nye kan komme til at betyde for fagene, og det bliver afdækket, hvordan professionsidentiteten skabes. Der sættes spørgsmålstegn ved, om de nye professioner med deres subjektive engagement fremover vil forholde sig kritisk til den professionelle identitetskabelse.

I kapitel 3 ser forfatterne på det vidensgrundlag, der karakteriserer professionerne: Det er abstrakt, dokumenteret, specifikt og erhvervet gennem en formel uddannelse, hvorimod videnskabelighed ikke er et absolut krav. Det slås fast, at selv om teoretisk viden er den centrale del af professionsuddannelserne, består professionel praksis ikke i at anvende teoretisk viden. Der ses kritisk på forholdet mellem teori og praksis med billeder af den evidensbaserede kliniker, den intuitive ekspert og den reflekterende praktiker.

4. kapitel fokuserer på den professionelles forpligtelse af hensynet til brugeren. Det diskuteres, om den øgede politiske styring med vægt på synlig ledelse medførende øget fokus på produktivitet, effektivitet og økonomi betyder lavere prioritering af brugeren.

I kapitel 5 diskuteres konflikten mellem professionens grundtanke og arbejdet for bedre løn og arbejdsvilkår, som foregår i fagforeningen. Striden mellem professionstankegangen og lønarbejdermentaliteten belyses. Spørgsmålet er, om de nye relationsprofessioner sætter sig imellem to stole.

Som debatbog for studerende og uddannede inden for de nye relationsprofessioner er bogen både velskrevet og tankevækkende. Så for dem, der interesserer sig for mere end dagen og vejen og ønsker at have indflydelse på udviklingen, er det en relevant bog.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil.

Skriftlighed i praksis

Lene Storgaard, Frants Mathiesen (red.)

Skriftlighed - et læringsredskab i professionsuddannelser

Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur 2005
279 sider, 299 kr.

"Kan et arbejde med skriftlighed bidrage til, at de studerende på pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelser lever op til akademiske standarder og samtidig orienterer sig mere præcist mod de professioner, de skal ud at virke i?" lyder det spørgsmål, redaktørerne indleder denne antologi med. Svaret gives ved, at fagenes undervisere hver på deres måde bringer uddannelse til skriftlighed i spil, hvor skriftlighed relateret til praksis ser ud til at få de bedste odds og afgøre, om genren "akademisk skrivning" bliver et trinbræt eller en sten at snuble over i uddannelserne.

Becker Jensen argumenterer for, at den videnskabelige retorik er hul, hvis ikke den har en præmis om at begrunde sig i faget. Sygepleje knytter sig selvsagt til sygeplejevirksomhed, også når der skrives med akademiske normer. 

Lovkravet fra 2001 om udviklings- og professionsbasering samt forskningstilknytning udfordrer faglig skriftlighed til et niveau, hvor der vises kompetence i at legitimere et problem som fagligt betydende, vælge relevant metode, analysere, argumentere og dokumentere. 

M. Nielsen og D. Ibsen giver indblik i, hvordan sygeplejestuderende træner skrivning på Skrivecentret, HS:Sygeplejeskolen, med afsæt i at skriveprocesser både har en inder- og en yderside. Arbejdet med skriftlighed foregår mange steder både i teorier om læreprocesser og i udvikling af praktiske færdigheder.

Skriftlighed praktiseres i dag i stadigt udviklende former i professionerne og deres uddannelser. Viden om og beherskelse af skriveprocesser er derfor nyttige for studerende, deres lærere og for professionernes udøvelse. Storgaard Brok vurderer professionsbachelorprojekter som mulige fagudviklere. 

Med globaliseringens krav om dokumentation og kvalitetsudvikling af velfærdsydelser er vellykket skriftlighed en kærkommen gave i professionernes tjeneste, argumenterer rektor J. Thorslund.

Bogen giver mange forskellige indgangsvinkler til arbejdet med skriftlighed i professionsbacheloruddannelserne og kan inspirere til nye programmer med det sigte at initiere læreprocesser og professionsudvikling. Som sådan er bogen en kilde for de fremtidsrettede og udviklingsorienterede i sygeplejen.

Af Grete Mygind, sygeplejelærer, Radiograf- og Sygeplejeskolen, Københavns Amt. 

Inspiration til at forske

Peggy L. Chinn, Maeona K. Kramer

Udvikling af kundskaber i sygeplejen

Oversat fra amerikansk af Hanne Nybo
København: Akademisk Forlag 2005
320 sider, 299 kr.

Barbera A. Carper undersøgte i 1978 den tidlige sygeplejelitteratur, og hun identificerede fire kundskabsmønstre: empirisk videnskabelig kundskab, æstetisk kundskab, personlig kundskab og etisk kundskab.

Peggy L. Chinn og Maeona K. Kramer har i denne 6. udgave af "Udvikling af kundskaber i sygeplejen" udvidet fortolkningen af Carpers beskrivelser, dels på baggrund af deres egen forskning og dels ud fra andre sygeplejeteoretikeres indsigt. I hvert afsnit foreslås metoder til udvikling af det enkelte kundskabsmønster. Ud over den empiriske metode til kundskabsudvikling behandler bogen vidensudvikling knyttet til etik, æstetik og personlig kundskab. Kundskabsformer-ne er dynamiske processer, som integreres i en helhed, og den bedste sygeplejepraksis opstår gennem kritisk refleksion, italesættelse og handling.

Bogens forfattere opfordrer sygeplejersken til at undersøge den enkelte kundskabsform som en integreret helhed, da der ellers er risiko for ukritisk accept, snæver fortolkning og fragmenteret kundskabsanvendelse.

En situation, som forfatterne benævner "patterns gone wild." Når empiri fjernes fra kundskabens helhed, resulterer det i kontrol og manipulation. Når etik fjernes fra kundskabshelheden, opstår rigide læresætninger og ufølsomhed over for andres rettigheder. Når personlig kundskab tages ud af helheden, fører det til isolation. Når æstetik fjernes fra helheden, resulterer det i manglende værdsættelse af mening.

Sagt på en anden måde bliver sygeplejekunst et middel til selvtilfredsstillelse - hul, arrogant og tom. Forfatterne undersøger, analyserer og diskuterer, hvordan kundskab udvikles, og refererer til de fire kundskabsmønstre med hver deres unikke metoder til kundskabsudvikling. Forfatterne fremhæver, at metoder anvendt inden for ét mønster ikke kan anvendes på andre.

I denne udgave af bogen er semantikken ændret, så den henvender sig direkte til sygeplejersker og studerende, som får mange udfordrende spørgsmål undervejs og inspiration til at igangsætte forskningsprojekter til udvikling af kundskaber i sygeplejen.

Af Anne Winkel, oversygeplejerske, Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland.