Dilemma: Retten til en far og en mor

Illustration: Bodil Molich

I hjemmeplejen i Område Øst er der netop startet en ung sygeplejestuderende, Manja, på 25 år. Hun har fået tildelt en kontaktsygeplejerske, Berit, som skal være hendes kliniske vejleder under praktikopholdet.

Over eftermiddagskaffen spørger kontaktsygeplejersken Manja, om hun vil præsentere sig selv for resten af gruppen, der består af social- og sundhedshjælpere, assistenter og en enkelt sygeplejerske.

Manja fortæller om sin uddannelse, hvad hun har arbejdet med, hvilke opgaver hun har skrevet, og hun slutter med at sige, at hun har fundet ud af, at hun gerne vil arbejde med ældre, når hun en gang bliver færdig.

"På et plejehjem, måske. Det havde jeg egentlig aldrig troet," slutter hun.

En af assistenterne spørger, om hun har børn. Manja tøver kort, "nej, men min kæreste og jeg vil gerne have det om et par år, når jeg er færdig, foreløbig har vi kun en hund, en Border Collie, der hedder Verner."

"Arbejder din kæreste også i sundhedssektoren?" spørger en anden.

"Nej, hun er gartner," svarer Manja. Der bliver stille rundt om kaffebordet. "Jeg synes nu, et barn har ret til både en far og en mor," kommenterer en spinkel, sorthåret kvinde.

Hvad synes du, kontaktsygeplejersken skal sige?

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 19 2006 

Sundest for barnet

Kontaktsygeplejersken skal gentage sætningen: "Et barn skal have retten til en far og en mor." Det er sundest for barnet, så Manja må få nogle mandlige personer, fætre eller mandlige venner, til at komme ofte i hjemmet, fordi man ofte ser, at børn opvokset mellem lesbiske eller i et bøssemiljø altid bliver afsporede, mordere eller af anden observans; pigerne bliver som mødrene, drengene bliver hadefulde mod alle kvinder. Jeg har set det for tit igennem "min tid."

Lith Stenderup, pensioneret sygeplejerske.

Mener ikke noget

Jeg synes, kontaktsygeplejersken skal sige "ingenting!"
Jeg mener "ingenting," da dette forum er omkring Manjas private liv og ikke en sag om, hvorvidt børn har ret til både en mor og en far. Derfor mener jeg, at kontaktsygeplejersken overhovedet ikke behøver at kommentere på det. Hvis hun gjorde det, ville det virke "mor-agtigt," og det er jo ikke sådan, vi er som sygeplejersker, vel? Jeg synes faktisk, hun gør det flotteste menneskeligt over for Manja, hvis hun holder sin mund og ser, hvad Manja siger til det. Det er Manja, der har det næste ord her. Om hun vælger at forsvare sig eller bare trække på skuldrene, er op til hende, men på den måde får hun også kommunikeret ud, hvad hun mener.

Mona Heuser, sygeplejerske, ansat på P20, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Ti stille

Kontaktsygeplejersken Berit skal tie stille og lade Manja selv bestemme, om hun har lyst til at tage diskussionen om lesbiskes ret til at få børn i dette forum. Manja har haft mod til at sige, at hun er lesbisk, og har gjort sig overvejelser om de problemstillinger, der kan opstå i den forbindelse. Manja skal selv klare diskussionen om lesbiske og bøssers ret til at være forældre.

Elsebeth Vesterheden, afdelingssygeplejerske, Århus Sygehus, medlem af Sygeplejeetisk Råd.