Sygeplejersken
Kunsten at sælge sig selv
Forbedringspotentiale. Mange sygeplejersker har aldrig prøvet at skrive en ansøgning. Men i dag får man ikke job uden. Så det må sygeplejersker se at få lært. Og forberede sig på at møde et ansættelsesudvalg.
Sygeplejersken 2006 nr. 18, s. 32-33
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
llustration: Bob Katzenelson
Andet arbejde? Jeg kan da bare ringe til oversygeplejersken på medicinsk afdeling, så har jeg job i morgen. Der er jo sygeplejerskemangel.
"Ja, det er der stadig mange sygeplejersker, der tror," siger AF-konsulent Iben Henriksen, DSA (Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse).
"Men i dag bliver man ikke ansat nogen steder uden at have været gennem hele proceduren, fra ansøgning til samtale med et ansættelsesudvalg. For det er dyrt for arbejdsgiverne at ansætte den forkerte."
A-kassen arrangerer jobsøgningskurser for ledige medlemmer, hvor man tit kan konstatere, at sygeplejersker er uvante med at sælge sig selv.
Kurserne er for den ret begrænsede gruppe af sygeplejersker, der er ramt af ledighed. Men indtrykket er det samme, når man sidder som leder og læser ansøgninger til en opslået stilling. Det konstaterer afdelingssygeplejerske Birgit Wammen Andersen, der også underviser på a-kassens kurser.
"Sygeplejersker snakker!" siger hun. "Arbejde og privatliv i én pærevælling. De kan sagtens lære at skrive en ansøgning, og de vil gerne.
Men vi er et fag, hvor man ikke har været nødt til at skrive ansøgninger, og mange på min egen alder, omkring de 40, har aldrig prøvet det. Det havde jeg heller ikke selv, da jeg søgte en stilling som afdelingssygeplejerske i 1998.
Jeg kan stadig få ansøgninger, hvor man skriver: "Undertegnede medlem af Dansk Sygeplejeråd, medlem nr. sådan og sådan, ansøger hermed om stillingen som sygeplejerske på jeres afsnit." Punktum."
- Du vil virkelig gerne have jobbet.
- Du fortæller, hvad du kan, og hvordan du lever op til annoncens krav.
- Du har sat dig ind i, hvad det er for en afdeling, du søger.
Vær kort og konkret
Birgit Wammen Andersen er leder i et nyt afsnit, det akutte visitationsafsnit AVA på Vejle Sygehus, hvor hun har modtaget op til 50 ansøgninger til stillingerne:
"Så jeg skal lynhurtigt kunne se, om det er én, jeg skal have ind til en samtale."
Når hun annoncerer en basisstilling, fortæller hun, hvad jobbet kræver, hvilke forventninger hun har, og hvilke kompetencer hun efterspørger. Det vil hun gerne have, at ansøgerne svarer på.
"Men kort og overskueligt. I punktform. Ansøgningen er jo kun den første kontakt, en aperitif, som skal få mig til at tænke: Hende skal jeg snakke med.
Jeg kan få ansøgninger, der begynder: "Jeg er en moden pige, der fortsat har mod på livet." Fordi man er 55! Lad være med det.
- Du indleder din ansøgning med et digt.
- Du sidder med krydsede arme og ben under samtalen og mumler ned i skødet.
- Du taler nedsættende om den arbejdsplads, du kommer fra.
Jeg har mange ansat på den alder, og jeg er vild med dem. Men ansøgerne skal fortælle konkret, hvad de kan tilbyde mig, og hvilke forventninger og ambitioner de har."
Der står tit i annoncer, at man skal have et godt humør, humor osv. Hvordan i alverden skal man svare på det?
"Ja, det er efter min mening helt upassende at skrive i en annonce. Som om sygeplejersker er en flok lalleglade tosser.
Jeg skriver i annoncerne, at man skal være uddannet mindst to år, at man skal have kendskab til et eller flere af vores specialer, have overblik og en høj stresstærskel, være loyal, udadvendt og nysgerrig.
De første to ting er lette at svare på. Overblik og en høj stresstærskel - ellers skal de ikke søge. Men man kan jo skrive: "Jeg har arbejdet fire år i en medicinsk afdeling og er vant til et akut flow." Så har man svaret på kravet om overblik og en høj stresstærskel.
Til "udadvendt" kan man f.eks. skrive: "Jeg er vant til at arbejde med fysio- og ergoterapeuter og trives bedst i et miljø med mange kontakter.""
Privatlivet i baggrunden
Hvor meget skal man skrive om sig selv som person?
"Hvis man har haft problemer med sygdom, skal man lade være med at bore i det. Lad være med at skrive: "Jeg har været sygemeldt med depression i tre år, men nu har jeg det godt."
Hvis hun har det godt, hvad skal jeg så vide det for? En længere sygemelding vil alligevel fremgå af cv'et, og så kan jeg spørge, hvis jeg vil vide mere.
At man er gift og har børn, skal heller ikke stå i ansøgningen. Det skal stå i cv'et, som skal være i tre dele: Arbejdsliv, faglighed og privatliv. Og her må man gerne skrive, hvad man laver som privatperson. Så har vi også noget personligt at tale om til samtalen."
Hvad gør et godt indtryk på dig hos en ansøger?
"At de fortæller mig, hvem de er, og hvad for en plads de kan spille på mit hold. At de har spørgsmål med. At de er velforberedte og ved, hvad det er for et afsnit, de søger.
Gå ind på nettet og find sygehusets hjemmeside. Ring og rekvirer en afdelingsprofil eller mål for afdelingen. Den har de fleste. Og den kan man bruge, både når man skriver ansøgningen, og når man går til samtale."
Hvad skal man absolut ikke gøre, hvis man vil have jobbet hos dig?
"Man skal ikke sidde med foldede arme over brystet, benene over kors og kigge ned på lårene. Mens man mumler.
Man skal heller ikke tale grimt om den arbejdsplads, man kommer fra. Ikke til en ansættelsessamtale. Så bliver jeg mistænksom og tror, at nissen flytter med.
Og så skal man heller ikke spørge en hel masse til sygemeldinger, omsorgsdage og børns første sygedag. Det har jeg det ikke godt med."
Man skal heller ikke begynde en ansøgning med et digt. I hvert fald ikke, hvis ansøgningen er til Birgit Wammen Andersen.
"Men måske er der andre, der synes om det?" tilføjer hun.
Læs også artiklen "Dit næste job - trin for trin" i Sygeplejersken nr. 18/2006