Øen, ingen læge vil have

Læsøs praktiserende læge, Niels Thøgersen, har nu været alene i det gule lægehus i halvandet år. Det så han gerne, at der snart blev ændret på. Foto: Michael Bo Rasmussen

På Læsø bruger man ikke vejnavne. Hvis man insisterer, vil bartenderen eller stamgæsterne på Restaurant Bakken oplyse, at kirken ligger på Kirkevej, plejehjemmet ligger på Doktorvej og taxaflyet letter fra flyvepladsen, der ligger på Flyvepladsvej. Kvadratisk, praktisk, godt.

Lægen praktiserer fra Lægehuset, der ligger i forlængelse af lægeboligen, som oprindelig var byens præstebolig, og derfor ligger det på Kirkevej. Selv om Læsø er vant til ental, så savner øens praktiserende læge, Niels Thøgersen, at dele det gule murstenslægehus med en kollega.

Siden januar 2005 har øens anden lægepraksis nemlig stået gabende tom. Det betyder, at Niels Thøgersen har haft vagter 24 timer i døgnet - med undtagelse af weekenderne, hvor amtet har fragtet lægevikarer ind. For Niels Thøgersen har det ikke været omkostningsfrit at stå til rådighed.

"Du kan ikke tage ud og ro i kajak, du kan ikke gå lange ture ved stranden uden at være i rimelig nærhed af din bil, du kan ikke tage til fastlandet, og du kan ikke tage over til familien. Der er mange begrænsninger," forklarer Niels Thøgersen.

Han tilføjer, at det ikke er arbejdsbyrden som sådan, der er stressende. "Men du er bundet, og det betyder, at du ikke får de oplevelser, som du måske i virkeligheden har brug for."

Ingen læge i udsigt

Selv om øen kun har godt 2.100 fastboende borgere, så kan indbyggertallet særligt i sommerperioden stige op til ca. 11.000 personer. Uden skadestue eller sygehus på Læsø skaber det et pres på øens beredskab og den praktiserende læge. Ifølge kommunen ønsker de fastboende sig glødende yderligere en læge, men trods ihærdig annoncering gennem de seneste 18 måneder har amtet ikke fundet en læge, der har mod på at købe den ledige praksis. Derfor er Nordjyllands Amt nu begyndt at lede efter alternative løsninger.

Forvaltningen har dels foreslået, at øens sygeplejersker træder til uden for lægens almindelige åbningstid, dels at øens Falck-reddere specialuddannes til at påtage sig flere præhospitale opgaver.

Men de forskellige muligheder bider ikke på Læsøs borgmester, Olav Juul Gaarn Larsen (V), der mener, det er et stort problem, at øen mangler en læge.

Borgmesteren, Olav Juul Gaarn Larsen (V), går ikke på kompromis med ønsket om at få endnu en læge til Læsø.
Foto: Michael Bo Rasmussen

"Vi er på en ø, så vi kan ikke bare lige køre 20 km længere for at få hjælpen. Enten er der en læge her, eller også er det helikopteren til Aalborg Sygehus. Og det er meget svært for en læge at holde fri, hvis der ikke er en anden læge, for hvis der sker et eller andet, så vil han altid føle, at han har vagt," siger borgmesteren.

En lidt for lukrativ ordning

Selvom både amt, kommune, Læsø-borgere og sundhedspersonale er enige om, at endnu en praktiserende læge er et reelt behov og et must, så har det ikke været muligt at tiltrække en ny læge. Derfor har amtet betalt lægevikarer for at tage vagt i weekenderne.

"Ordningen med en lægevikar har virket i halvandet år. Det var tænkt som en kortvarig løsning, men nu trækker det ud, og intet tyder på, at lægerne vil ophæve den lukrative ordning," forklarer Poul Erik Andreasen (S), der er medlem af Sundhedsudvalget i Nordjyllands Amt og initiativtager til en revurdering af Læsøs lægevagtordning.

Den lukrative ordning har betydet, at vikarierende læger har taget weekendvagter på Læsø mod en betaling på 30.000 kr. pr. weekend, og dertil kommer betalt transport og logi. Alt i alt en udgift for Nordjyllands Amt på mindst 1,5 mio. kr. om året, som med strukturreformen overgår til Region Nordjylland.

Marian Geller (V), der er udviklingssygeplejerske og medlem af Region Nordjylland, har ikke meget tiltro til, at lægerne kan lokkes til yderområderne i Danmark.

"Vi har et meget, meget stort problem med lægemangel i Nordjylland. Vi skal gøre noget nu. Hellere i går end i dag. Jeg tror ikke på, at vi får en læge til at tage til Læsø," siger hun.

Danmarks mindst attraktive stilling

I første omgang forsøger amtet sig med en såkaldt Samsø-model. En løsning, som formanden for de praktiserende læger i Nordjyllands Amt, Eddie Nielsen, bifalder.

"Amtets løsning er en ordning, der allerede har været afprøvet på Samsø. Her køber amtet lokaler, praksis og inventar, og så ansættes lægen af amtet. Det betyder, at lægen slipper for at investere penge i en praksis. Det er nemmere, fordi man kan vælge at arbejde på Læsø for et år eller mindre," siger Eddie Nielsen, der samtidig understreger, at der er store udfordringer forbundet med at skaffe en læge til Læsø.

"Det er nok den vanskeligste lægestilling i hele landet at få besat. Den ligger i det yderste af det yderste. Den er meget isoleret," siger han.

Falck eller sygeplejersker som læger?

Nordjyllands Amt tager situationen så alvorligt, at Sundhedsudvalget på et møde i juni bad forvaltningen undersøge andre muligheder. Hvis en læge ikke melder sig inden første januar 2007, står valget mellem enten en opkvalificering af det eksisterende ambulanceberedskab på Læsø eller en inddragelse af hjemmeplejen.

Men en ordning, hvor Falcks nuværende reddere modtager opkvalificerende kurser og opgraderes til niveau 3-reddere, også kaldet paramedicinere, erstatter ikke en læge, mener øens borgmester.

"Falck-ordningen dækker slet ikke det, vi skal bruge. Det er et noget urealistisk forslag, man har kastet op i luften. De forestiller sig, at hver eneste gang, der er én, der bliver syg i weekenden, så er det en ulykke, men det er det måske kun i en brøkdel af tilfældene. Falck-redderne er uddannet til at komme ud til en ulykke og stabilisere nogle patienter, men at tage stilling til, om lille Sofie har meningitis, eller om hun bare er hysterisk, det har de altså ikke lært noget om," siger borgmester Olav Juul Gaarn Larsen, der slet ikke er villig til at gå på kompromis med kravet om at få endnu en læge til øen.

Falck-redderne er klar

To af øens Falck-reddere er ellers særdeles villige til at træde til. Flemming Simonsen og Jens Sørensen, der begge er født og opvokset på Læsø, vil gerne have videreuddannelsen og bistå vagtlægen yderligere i weekenderne.

"Vi føler jo allerede, at vi har et stort medansvar for patienterne. I forhold til Falck-reddere på fastlandet så er vi ofte sammen med patienten i flere timer under transporten. I 99,9 pct. af tilfældene ved vi godt, hvad der skal ske med de patienter, som vi kører med," siger Jens Sørensen.

Øens Falck-reddere er i forvejen i konstant beredskab. Selv når de har fri, bærer de personsøgere på sig, i tilfælde af at der er brug for ekstra hænder. Falck-stationen, en smuk gammel murstensvilla med tilhørende garager, ligger i udkanten af Byrum og er omgivet af græsplæner med hjemmebyggede fodboldmål, æbletræer og et fredet egetræ, der siges at være op til 400 år gammelt. Jens Sørensen og Flemming Simonsen bor selv med deres familier i nabohusene til stationen.

"Jeg tror, at vi føler et stort ansvar for at behandle folk ordentligt. Vi skal jo hilse på dem i byen dagen efter," siger Flemming Simonsen.

Tryghed i hverdagen

Hjemme hos Lilly og Hans Østergård i udkanten af Byrum går hjemmesygeplejersken lige ind ad den åbne dør. I stuen får Lilly, der er 87 år, målt sit blodtryk, mens ægtemanden opdaterer sygeplejersken om sin datters liv og sidste nyt fra lokalavisen.

"Vi får hjælp til medicinen en gang om ugen. Det er mest Elin, der kommer - heldigvis," siger Lilly Østergård med et smil.

Elin Olsen har været hjemmesygeplejerske på Læsø i 30 år. Med base på plejehjemmet i Byrum kører hun ud i én af kommunens tre hvide biler og besøger patienterne. Og hun er ikke i tvivl om deres ønske.

"De vil meget gerne have deres egen læge, det er helt tydeligt," siger Elin Olsen.

Amtets forslag, der indebærer at inddrage hjemmesygeplejerskerne i behandling af patienter uden for lægens åbningstid, synes Elin Olsen ikke er en opgave for hende.

"Vi skal være uddannet til at overtage, når vi bor så isoleret. Jeg er slet ikke kompetent til at overtage en læges opgaver. Hvis vi kunne det, så ville man jo nok vælge lægerne fra mange steder," siger hun.

Men selvom sygeplejersker skulle have mod på at supplere lægen i weekenderne, så afviser kommunen også amtets løsningsmodel, idet Læsø også lider af rekrutteringsproblemer i hjemmesygeplejen.

"Det kræver højt specialiserede sygeplejersker, hvis man skal ud i det alternativ, og der er problemet præcis det samme som med den praktiserende læge. Dem kan du heller ikke skaffe. Så det anser vi ikke for at være en løsning," uddyber borgmester Olav Juul Gaarn Larsen.

Hjemmesygeplejerske, Elin Olsen, der her renser et sår på Anny Skov, har været 30 år på Læsø. Hun er glad for sit job, og ønsker ikke at overtage lægens opgaver.
Foto: Michael Bo Rasmussen

Højere løn er løsningen

Hvis øen vil tiltrække en læge eller flere sygeplejersker, så må amtet og den kommende region gribe dybt i lommen.

"Man må jo lokke med noget attraktivt. Man kan eksempelvis give mere i løn eller tilbyde uddannelse," foreslår Helle Kanstrup, der er næstformand for Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Nordjylland.

Også Læsøs praktiserende læge mener, at der skal penge på bordet, hvis man skal tiltrække endnu en læge til øen.

"Som det fungerer i dagens Danmark, så er der et meget stort lønpres. Så prisen er nok afgørende for, om man kan lokke nogen til. Som det er i dag, får jeg 120 kr. i timen for at stå til rådighed, og det er jo ikke en fyrstelig løn," siger Læsøs praktiserende læge Niels Thøgersen. 

Læs også artiklen: "Sundhedsstyrelsen: Lægemangel bliver et stort problem" i Sygeplejersken nr. 18/2006