Sundhedsstyrelsen: Lægemangel bliver et stort problem

"Vi får et stort problem med manglen på speciallæger i almen medicin," siger kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Eva Hammershøy.

Og problemet løses ikke inden for den nærmeste fremtid. Frem til 2015 vil Danmark opleve et yderligere fald i antallet af speciallæger, herunder speciallæger i almen medicin, der fortrinsvis er beskæftiget som praktiserende læger, oplyser Eva Hammershøy.

Fagbladet Sygeplejersken har foretaget en rundringning til landets 14 amter. Den viser, at 56 lægepraksisser - svarende til 3 pct. - står ledige netop nu. De 56 praksisser er opgjort i såkaldt ledige ydernumre, hvilket betyder, at praksissen er ubesat og til salg.

"Umiddelbart lyder 56 ledige ydernumre som overraskende mange," siger Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet.

Ydernumre svarer kun til ledige praksisser, og derfor er det reelle tal for manglen på praktiserende læger formodentlig endnu højere. Eksempelvis oplyser Ribe Amt, at de har tre ledige ydernumre, men reelt mangler amtet 13 praktiserende læger.

Dårlig uddannelsesplanlægning

Når Danmark i dag oplever lægemangel, skyldes det uddannelsesplanlægningen i 1960'erne og 1970'erne, forklarer Klaus Witt, der er lektor og afdelingsleder for Afdeling for Almen Medicin på Københavns Universitet.

"Da man i 1960'erne konstaterede en stor lægemangel, skruede man op for optaget på medicinstudierne og fik dermed bragt lægemanglen i bund. Men i 70'erne bremsede man så op for optaget på studierne igen, og det er resultatet af denne opbremsning, vi ser nu," siger Klaus Witt.

"Hver gang man laver om i uddannelsesplanlægningen på de længere videregående uddannelser, så går der mindst seks år, før det får effekt," tilføjer Klaus Witt.

Se tabel i stor

Sygeplejersker er vigtige

De mange læger, der blev uddannet i 1960'erne står snart klar til pension. Fagbladet Sygeplejerskens rundringning viser således også, at 23 pct. af landets praktiserende læger i dag er 60 år eller derover. Og det er et problem, mener formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont.

"Hvis 23 pct. af landets praktiserende læger er over 60 år, så er det jo den alder, hvor folk overvejer at trække sig tilbage, og vi har umiddelbart ikke 23 pct. nye praktiserende læger, der kan tage over," siger han.

Opgaven er nu, ifølge Michael Dupont, dels at fastholde lægerne, dels at rekruttere nye. Desuden mener han, at sygeplejersker er en vigtig brik i puslespillet om den primære sundhedssektors bemanding.

"Det er blevet mere attraktivt for de praktiserende læger at ansætte sygeplejersker. Det sker i stigende omfang, og det betyder, at sygeplejerskerne får en mere selvstændig behandlingskompetence i praksis," siger Michael Dupont. 

Det får konsekvenserKonsekvenserne af lægemanglen skal ikke overvurderes, mener eksperterne, der dog understreger, at patienterne vil opleve forringelser.

"Når lægerne ikke fordeler sig geografisk jævnt, vil det betyde, at patienterne i visse områder vil opleve en dårligere lægebehandling," siger Klaus Witt fra Københavns Universitet.

Han bakkes op af Professor Kjeld Møller Pedersen:

"I dag skal patienterne kunne forvente en konsultation inden for en uge, men med færre praktiserende læger vil der blive længere ventetider. Nogle læger vil nok også opleve deres hverdag som mere fortravlet. Og flere af de praktiserende læger vil lukke for tilgang af patienter, hvilket indskrænker borgernes valgfrihed." 

Læs også artiklen: "Øen ingen læge vil have" i Sygeplejersken nr. 18/2006.