Boganmeldelser

Omsorgsvidenskab og klinisk praksis

Lena Wiklund

Omsorgsvidenskab og klinisk praksis

København: Akademisk
Forlag 2005
280 sider, 299 kr.

Der findes i dag et meget stort antal lærebøger om sygepleje. De fleste handler om lidt af alt kort fortalt. Denne lærebog skiller sig ud ved at gå i dybden med et område, nemlig sygeplejens substans. Forfatteren har taget stilling og tør stå ved den. Hun skriver om omsorg, lidelse, sundhed, sygeplejeprocessen og evidens.

Omsorg udgør ifølge Lena Wiklund sygeplejens substans. Derfor er omsorgsvidenskab betydningsfuldt for sygeplejersker. Fænomener af relevans for klinisk sygepleje belyses og forklares i et omsorgsvidenskabeligt perspektiv. I et sådant perspektiv er det sygeplejerskens opgave at lindre lidelse. Lidelsesfortællingen, hvor patienten sætter ord på sin lidelse, rummer mulighed for at lindre lidelse. Gennem omsorgssamtaler kan patientens oplevelse af mening og sammenhæng opstå.

Forfatteren lægger sig tæt op ad Katie Erikssons sygeplejetænkning, hvor lidelse kan beskrives som henholdsvis sygdoms-, pleje- og livslidelse. Lena Wiklund udfolder lidelsens kamp som kampen mellem skamfølelse og værdighed. Det er en kamp mellem lyst og lidelse, mellem godt og ondt, den lidende kæmper. Skamfølelsen kan opfattes som et aspekt af det "onde," som får mennesket til at trække sig og blive ensomt og isoleret. Mens værdighed kan ses som det "gode" og det, som mennesket kæmper for. Det hele udspiller sig i lidelsens drama, som er en slags metafor for den proces, hvorigennem lidelsen kan lindres. At være medspiller i lidelsens drama på livets scene er en vigtig opgave for sygeplejersker, der gerne vil lindre lidelse.

Lærebogen tager udgangspunkt i konkrete patientfortællinger, som analyseres i forhold til den teori, der udlægges, og det vises, hvordan sygeplejen kan planlægges og dokumenteres ud fra sygeplejeprocessen.

Det er befriende at læse en bog, hvor forfatteren så tydeligt og klart har taget stilling og på en meget enkel måde viser, hvordan omsorg kan være grundholdningen i al klinisk sygepleje. Også evidensbaseret sygepleje sættes i relation til omsorg som grundholdning.

I en professionsbacheloruddannelse med krav om såvel professionsbasering som forskningstilknytning er denne bog et rigtig godt bud på en lærebog om kernefagligheden i sygeplejen. Det er den, fordi den gennem eksempler fra praksis viser, hvordan man kan analysere med teori fra flere videnskaber og bevare et sygeplejeperspektiv og lade en omsorgsholdning gennemsyre klinisk sygepleje.

Bogen er meget relevant for alle, som indgår i omsorgsrelationer med patienter, og som er nysgerrige efter at forstå det, vi allerede ved, på en anderledes måde.

Lisbeth Vinberg,sygeplejelærer, fagkonsulent for sygeplejefaget 

Pædagogisk filosofi

Ebbe Vestergaard

Pædagogisk filosofi - en grundbog

Hans Reitzels Forlag 2005
200 sider, 249 kr.

Et af undervisningens grundvilkår er, at uanset hvad man vælger, vil man altid kunne have valgt anderledes. Pædagogik er ikke nogen eksakt empirisk videnskab, men omfatter en række grundproblemer af filosofisk karakter.

Hvad er læring, og hvad er forholdet mellem læring og undervisning? Kan undervisning planlægges ud fra rationelle og objektive kriterier, eller er undervisning snarere en uforudsigelig proces, der må involvere den studerendes evne til at vælge og tage ansvar? Sådanne spørgsmål har alle filosofisk karakter, fordi de inkluderer overvejelser om erkendelsens og menneskets natur.

I "Pædagogisk filosofi - en grundbog" præsenterer Ebbe Vestergaard en filosofisk forståelsesramme, der kan benyttes til at trænge bag om forskellige pædagogiske teorier og tilhørende opfattelser af, hvad der er god eller dårlig undervisning. Bogen indeholder en indføring i en række klassiske filosofiske problemstillinger og i tre filosofiske retninger: den analytiske, den idealistiske og den dialektiske. Forfatteren er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og har i en årrække udgivet lærebøger om pædagogisk filosofi og didaktik.

Bogens styrke er de afsnit, der indeholder en filosofisk analyse af grundantagelserne hos en række af pædagogikkens klassikere som Tyler, Fröbel, Klafki og den såkaldte kritiske pædagogik. Disse afsnit bidrager til et overblik over et ellers stort og broget felt, hvor teorier og begreber blomstrer i perioder, hvorefter nogle forsvinder igen. Man kan derfor savne, at også nyere teoridannelser med aktuel gennemslagskraft, f.eks. inden for sociokulturelle og systemteoretiske positioner, var blevet inddraget i analysen.

Afslutningsvis findes et oversigtsskema over de pædagogisk-filosofiske hovedretninger, et person- og stikordsregister og henvisninger til uddybende litteratur.

Bogen er relevant for sygeplejersker, som er involveret i undervisning og ønsker at trænge dybere ned i begrundelserne for deres pædagogiske valg.

Henrik Vinter Billeschou, sygeplejerske, cand.pæd.