Eksperten: Sæt fagligheden i front

Læs artiklen som PDF - gå til side 28

Antropolog Grete Brorholt, Hvidovre Hospital: "At omgås andre kulturer kræver faglighed som alt muligt andet."

Foto: Thomas Tolstrup

På Hvidovre Hospital har man stor erfaring med at modtage indvandrerpatienter og deres familier. Hospitalet har også sin egen ekspert på området, antropologen Grete Brorholt, der til daglig arbejder i hospitalets uddannelsesafdeling.

For Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) er Grete Brorholt med til at gennemføre personalekurser i det, man kalder kulturel kompetence. Det vil sige forståelsen af, hvordan personalet får det bedste ud af mødet med indvandrerpatienter og deres pårørende, som der er mange af på Hvidovre Hospital.

"I vores kultur hylder vi lighed og ligeværd. Det er de klassiske ting, der er på spil for os. Og ofte underspiller vi vores autoritet for at være lige med den, vi står overfor. Det har jeg set adskillige gange hos læger og sygeplejersker. Hvis man i stedet træder i karakter med sin faglighed og naturlige autoritet, tror jeg, problemet er til at overse. Det har stor betydning, at man både med ord og med kropssprog viser, hvem man er, og hvad man kan."

Det er også hende, hospitalets afdelinger kan sende bud efter, når der f.eks. er behov for et personalemøde om etniske minoriteter.

"At omgås andre kulturer kræver faglighed som alt muligt andet. Derfor er det nødvendigt at få redskaber, som skal gøre én bedre til at møde mennesker med en anden kulturel baggrund end ens egen," siger hun.

At finde det fælles

Grete Brorholt lægger vægt på, at deltagerne på hendes kurser selv finder frem til løsninger. "Hver afdeling har sin egen kultur, sin egen måde at gøre tingene på. Derfor må man gøre sig klart, hvad man ønsker, og hvad der er mulighed for. Hvor stopper åbenheden, og hvor er der mulighed for fleksibilitet? Klare regler er godt, men de skal omfatte alle - både indvandrere og etniske danskere," siger hun.

God kommunikation er nøglen til et godt forløb. Grete Brorholt råder her sine kursister til at finde en slags fællesnævner i de enkelte situationer: "Når vi møder en indvandrer, tænker vi ofte i stereotyper. Tørklæde er lig med kvindeundertrykkelse, mange børn lig med ingen prævention. Her gælder det om at kigge på sine egne normer og finde frem til noget at være fælles om," siger Grete Brorholt og nævner det at være mor eller sport som mulige områder, hvor man kan snakke sammen og være fælles om noget.

"En af mine kursister har gjort sig til "specialist" i frugt og ved, hvad de kaldes på forskellige sprog, så når hun får en patient med indvandrerbaggrund, kan hun altid sige - nåh, du kommer derfra, hvor de har de der dejlige... det kan blive starten på en god dialog. Man skal jo huske, at mange indvandrere kan have haft rigtig dårlige oplevelser i sundhedsvæsenet i deres eget hjemland, og derfor møder de os med skepsis."

Ro betyder ikke altid ro

Forståelsen af sprog er ifølge Grete Brorholt et andet emne, man skal være opmærksom på. Hvis man siger til de pårørende til en indvandrerpatient, at deres syge slægtning skal have ro, er det langtfra sikkert, at ro bliver opfattet på samme måde, som vi opfatter det. Ro kan også være det at have nogen omkring sig, lyder det fra Grete Brorholt.

Hun bliver tit spurgt på sine kurser, om hun ikke kan undervise i, hvordan man skal behandle en patient, der f.eks. kommer fra Marokko, Tyrkiet eller et helt tredje sted fra. "Men den opskrift eksisterer ikke," siger hun.

"Indvandrerpatienter er lige så forskellige som danske patienter. Derfor skal fagligheden være i front. Bagefter kan man så tage en snak med patienten, hvor der er fokus på det kulturelle - f.eks. hvad betyder det for dig at være alene uden dine pårørende, eller hvad betyder det for dig som fødepatient at ligge på stue sammen med danske kvinder, der får besøg af deres mænd, og du derfor bliver nødt til at ligge med tørklæde på. Her går man ind og får en dialog om de forhold, der er relevante for plejen og relevante set ud fra patientens perspektiv."