Dilemma: Hævn

Illustration: Bodil Molich

"På stue seks ligger en herre på 48 år," lyder det under rapporten på ortopædkirurgisk afdeling. "Han er ilde tilredt efter et groft overfald. Blev indlagt i går, opereret i nat. Tre frakturer, en på højre hånd, en på højre overarm, en på venstre skinneben og fire suturer over venstre øje. Psykisk er han rystet, men efter omstændighederne i god form. Han skal have intravenøs medicin x tre."

Aftensygeplejersken Susanne vil vide, hvorfor og hvordan overfaldet skete.

Dagvagten rømmer sig. "Han er netop løsladt efter at have siddet i fængsel i 1½ år, dømt for pædofili. Politiet mener, der kan være tale om hævn."

Susanne er mor til to døtre på syv og 11 år. "Svin," tænker hun og overvejer, hvordan hun skal yde sygepleje til en person, hun umiddelbart har lyst til at overlade til sig selv.

Kollegaen er en ung og uerfaren sygeplejerske, som ikke har børn. Er det i orden at lade hende overtage plejen? Susanne har aldrig tidligere været i en situation, hvor hun har været usikker på sig selv på den måde.

"Kommer jeg ubevidst til at overse nogle symptomer hos ham, hvor langt vil jeg kunne gå, kan jeg overhovedet stole på mig selv?"

Hvad synes du, Susanne skal gøre?

Kommentarer i Sygeplejersken nr. 21 2006    

Respekt og ansvar

Sygeplejersken Susanne skal lade sine overvejelser om patienten på stue 6 forblive i sit private liv. Susanne er en erfaren sygeplejerske, og i den erfaring ligger, at hun skal behandle alle patienter med respekt og ansvar, ligegyldigt om det er pædofile eller sågar mordere.

Lith Stenderup, pensioneret sygeplejerske.

Sygepleje er personlig

Patienten har brug for sygepleje, derfor har Susanne pligt til at yde den sygepleje, som patienten har brug for, uanset hvad manden har begået af ulovligheder eller uhyrligheder i sit tidligere liv. Hvis Susanne ikke er i stand til at tilsidesætte sine private følelser for sine egne døtre, har hun et alvorligt fagligt problem. Sygepleje er nemlig hverken domfældelse, straf eller hævn.

Edith Mark, formand for Sygeplejeetisk Råd.

Professionel sygepleje

Susanne må som sygeplejerske sætte sine private følelser i parentes og handle som det, hun er: en professionel omsorgsudøver, der skal tage vare på en patient, der har været udsat for et overfald. En pleje, som hun givetvis ikke ville have haft samme kvaler ved at udføre, hvis patienten havde været en mand, hvis seksuelle præferencer hun ikke kendte til. Susanne kan her støtte sig til de Sygeplejeetiske Retningslinier, hvorigennem hun er forpligtiget til at yde en omsorg uden diskrimination.

Suzannah Hansen, 7.-semester-studerende på Vendsyssel Sygeplejeskole.

Forskelsbehandling

Susanne bør lægge sine egne personlige holdninger bag sig, når hun skal yde sygepleje til en patient. For ellers risikerer hun, at det vil resultere i en ubevidst forskelsbehandling, hvilket i sig selv vil være diskriminerende. Som sygeplejerske er man nødt til at respektere enhver patient uanset dennes køn, alder, race, religion, seksuelle orientering osv. Derfor bør Susanne respektere patienten som det menneske, han er. Hun behøver absolut ikke at respektere hans handlinger. Hvis Susanne er usikker på sig selv, bør hun søge råd og vejledning til, hvordan hun skal klare situationen.

Hatice Sütcü, 7.-semester-sygeplejestuderende ved Herlev Sygepleje- og Radiografskole.