Fred din frokost

Illustration: Nathalie Nystad

Når diætist Jonna Sylow underviser sygeplejestuderende på Helsingør Sygehus i kost og ernæring til syge, så starter hun altid seancen med at spørge: "Hvor mange af jer har fået morgenmad?" Det er der ca. en tredjedel, der har. Dernæst spørger hun: "Hvor mange drikker en halv liter mælk om dagen?"

Her er der som regel ingen, der rækker fingeren i vejret. Heller ikke mange får de fire skiver rugbrød om dagen, som kostkompasset tilråder (se boks). Resultatet er, at man ikke får de næringsstoffer, man har brug for, og man kan let komme til at lide af fordøjelsesproblemer som halsbrand, forstoppelse og oppustethed. Jernmangel er også udbredt blandt unge kvinder.

"Sygeplejersker har selvfølgelig ikke brug for særlige kostråd, men de har en særlig risiko for at komme til at lide af fordøjelsesproblemer, fordi deres skiftende arbejdstider og søvnrytmer forstærker generne. Derudover giver de skiftende vagter besvær med at få et godt måltidsmønster," siger Jonna Sylow.

Hun er ikke ude på at løfte pegefingeren over for sygeplejersker, for al erfaring viser, at det er en dårlig metode. Derimod vil hun gerne rådgive plejepersonalet om, hvordan de passer godt på sig selv. Det er god egenomsorg at tage hensyn til, hvad man spiser.

Slikskåle overalt

Med sit blotte øje kan Jonna Sylow konstatere, at de sygeplejestuderende, hun har til undervisning, er blevet tungere, end de var for bare 5-10 år siden. Og det gælder måske ikke kun de studerende.

Når hun går rundt på sygehuset, lægger hun mærke til, at slikskålene står fremme overalt. Der ligger oven i købet store poser på lager til at fylde op. Der er næsten altid hvidt brød og marmelade på bordet, når plejepersonalet holder møder. Om aftenen og natten står menuen ofte på kiks, yoghurt og slik. Helt ulogisk ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt så spiser sygeplejersker mindst, når de arbejder mest.

"Når man har travlt, er det hurtigt at tage et par stykker slik. Så mærker man ikke, at man er sulten. Når man ikke spiser sig mæt ved nogle ordentlige måltider, kommer man til at småspise, og det fylder op, så man ikke har appetit til at spise noget mere næringsrigt," siger hun.

"Vi ved godt, at der skal benzin på bilen, for at den kan køre, og alle sygeplejersker ved, at kroppen ligesom en maskine kræver brændstof, hvis den skal yde høj kvalitet. Sygeplejersker er gode til at nurse patienterne, men ikke særlig gode til at nurse sig selv. De skal huske, at der skal gode kræfter til at være sygeplejerske," siger hun.

Dropper morgenmaden

Når hun taler med de sygeplejestuderende om, hvorfor de ikke spiser morgenmad, lyder svaret ofte, at de ikke er sultne om morgenen.

"Det kan hænge sammen med, at man ikke får noget ordentligt at spise i løbet af arbejdsdagen. Så er man grovsulten om aftenen og spiser alt for meget. Måske får man også noget sødt bagefter. Så er det ikke så underligt, at man ikke er sulten om morgenen."

Hun råder derfor til, at man sørger for at få nogle gode vaner med tre regelmæssige hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider i
løbet af dagen. Hvis man spiser sundt i overensstemmelse med kostkompasset til de fastlagte måltider, er man sikker på at få de næringsstoffer, kroppen har brug for. Det skulle gerne give appetitten tilbage til morgenmaden og måltiderne i de skæve vagter. Og mindske lysten til at fylde sig med usund kost. Lidt slik i ny og næ skader dog ikke, understreger Jonna Sylow.

"Man kan godt spise, indtil man ikke længere er sulten frem for at blive ved at spise, indtil man er godt mæt. Kostråd skal være enkle. Hvis de er alt for indviklede, er der ikke nogen, der orker at følge dem i mere end 14 dage," siger Jonna Sylow.

For at undgå fordøjelsesproblemer er det ikke nok at spise sundt. Man skal også sætte sig ned og give sig tid til måltiderne.

"Mange sygeplejersker vil tage sig til hovedet. De har jo ikke tid til at spise frokost. Klokkerne ringer, der er telefoner, og de bliver forstyrret af henvendelser. Men frokosten burde være fredet. Man er nødt til at tage op på arbejdspladsen, hvordan man kan organisere spisepausen," siger Jonna Sylow.