Sygeplejersken
Mange ældre kan spares for en tur på sygehuset
Stort potentiale. Mange ældre kan undgå indlæggelse, hvis hjemmehjælpernes observationer og samarbejde med sygeplejerskerne bliver sat i system, fastslår forskeren Sidsel Vinge. Hjælperne kommer nemlig allerede hos de mest udsatte ældre.
Sygeplejersken 2007 nr. 12, s. 16-19
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Foto: Anne-Li Engström
Når potteplanterne hænger. Når den før så propre fru Nielsen har pletter ned ad den uldne trøje. Når maden står og bliver gammel i hendes køleskab.
DSI-forskeren Sidsel Vinge kalder det hverdagsindikatorer. De små tegn, som en opmærksom hjemmehjælper i forvejen lægger mærke til.
Hvis man kan få sat samarbejdet mellem hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker i system, så hjemmehjælperens observationer bliver givet videre og fulgt op. Og hvis hjemmesygeplejersken har handlemuligheder, når hun har konstateret et akut problem.Så kan man i mange tilfælde undgå, at fru Nielsen og andre svækkede gamle må en tur på sygehuset.
I 30 år har man talt om indlæggelser, der burde og kunne være undgået. Typisk ældre, der ligger i medicinske senge på grund af væskemangel og banale infektioner. Kommunalreformen har både givet kommunerne et udvidet ansvar og en økonomisk tilskyndelse til at forebygge indlæggelser.
Og potentialet er der, fastslår Sidsel Vinge og Martin Sandberg Buch i rapporten "Uhensigtsmæssige indlæggelser - kommunale muligheder og perspektiver." Det kræver ikke nye specialfunktioner, men først og fremmest ændringer i den eksisterende struktur og kultur.
"Kommunerne skal simpelthen få øjnene op for, hvor stor en viden der ligger hos hjemmehjælperne," siger Sidsel Vinge.
"Hjemmesygeplejerskerne har den kliniske kompetence til at handle. Det har hjemmehjælperne ikke. Men i modsætning til hjemmesygeplejerskerne kommer hjælperne flere gange om ugen hos de svageste ældre. Derfor handler det om at få udbygget samarbejdet mellem de to grupper."
Små problemer vælter læsset
De indlæggelser, der kan forebygges, rammer typisk ældre borgere, der i forvejen er så svækkede, at de ikke kan klare hverdagen uden hjælp flere gange om ugen.
Mange har en eller flere kroniske baggrundssygdomme, men det er ikke disse sygdomme, der er årsag til indlæggelsen. De indlægges typisk med diagnoser som lungebetændelse, blærebetændelse, dehydrering og fald i hjemmet.
"Man kan tale om et prikken over i'et-syndrom. Det er mindre problemer, der vælter læsset," siger Sidsel Vinge.
Hun understreger, at de svækkede ældre faktisk har brug for indlæggelse, når det kommer så vidt. Derfor er løsningen ikke, at kommunerne opretter sengepladser, hvor disse borgere kan behandles uden for sygehuset.
"Men der vil typisk være en optaktsperiode på to til fire uger, hvor det er muligt at gribe systematisk og forebyggende ind."
Det er i denne periode, hjemmehjælperne ser de små tegn på, at noget ikke går, som det skal. Potteplanterne, der ikke bliver vandet. Uforklaret vægttab, klager over noget, som ikke tidligere var et problem.
"Det handler om at sætte opsporing og handling i system. Det er ikke noget stort projekt, men det skal nok gøres lidt firkantet," tilføjer Sidsel Vinge.
Hjælpere og sygeplejersker
Sidsel Vinge mener ikke, samtlige hjemmehjælpere skal uddannes til at forebygge. Det vil være en uoverkommelig opgave og alt for dyrt.
Det afgørende er en struktur, som sikrer systematikken hele vejen igennem. I måden hjemmehjælperne observerer på, i måden de giver observationerne videre på til hjemmesygeplejersken, og i måden hjemmesygeplejersken følger op på.
Det kunne f.eks. foregå ved, at hjemmehjælperne observerer og registrerer ud fra en liste over tidlige tegn på problemer, at hjemmesygeplejersken går hjemmehjælpernes observationer igennem på en fast ugentlig konference, og at hjemmesygeplejersken har et antal timer hver uge, som hun frit kan bruge på tilsyn.
"Samtidig må man sikre, at hjemmesygeplejerskerne har en palet af handlemuligheder, som hun kan benytte, når hun står med et akut problem," fortsætter Sidsel Vinge.
"Når hun har været på tilsyn torsdag formiddag og konstateret, at det her ligner en indlæggelse inden for én til to uger, så skal hun hurtigt kunne mobilisere andre dele af systemet."
Hjemmesygeplejerskens repertoire af handlemuligheder kan spænde fra hendes eget tilsyn til at inddrage den praktiserende læge, kommunens akutteam, den udgående geriatriske sygeplejerske fra sygehuset eller andre specialistfunktioner.
"Og det skal man allerførst sætte sig og få kortlagt sammen med samarbejdspartnerne fra almen praksis og sygehuset. Det er ikke noget, hjemmesygeplejerskerne i en kommune kan sidde og finde frem til på en temadag på kontoret."
Sidsel Vinge taler både om struktur og kultur, når hun trækker fremtidsperspektivet op. De nye sundhedsopgaver i kommunerne kræver simpelthen en nyorientering. Fra en social til en mere systematisk sundhedsfaglig tankegang.
"Der er brug for en kulturændring, og den bliver svær," siger hun.
Hjemmehjælpen hører under den sociale lovgivning, og i mange år har kommunerne netop understreget, at deres tilbud er socialt.
"Det er sket ud fra et velment ønske om ikke at sygeliggøre de ældre. Men hvis konsekvensen er, at vi ikke udnytter åbenlyse muligheder for at forebygge sygdom og indlæggelse, så gør vi de ældre en bjørnetjeneste ved at fokusere så ensidigt på social service. Det må være et både-og," siger Sidsel Vinge.
I kommunerne er der f.eks. ikke tradition for at dokumentere sundhedsproblemer og effekter af nye tiltag. I stedet er der tradition for at spørge samarbejdspartnere, brugere og borgere om deres tilfredshed.
Men når kommunerne går ind på sundhedsområdet, er de nødt til at tage den sundhedsfaglige tradition til sig, pointerer Sidsel Vinge, også den del, der handler om at dokumentere økonomi og effekt.
"Vi bruger mange penge og ressourcer på ældreområdet. Vi synes selv, det går godt. Men det er ikke nok, at vi sjusser os frem."
Inden for de sidste par år er der faktisk gennemført valide randomiserede undersøgelser af to forebyggelsesprojekter, hvor genindlæggelser er forebygget ved hjælp af henholdsvis opfølgende besøg og en følge hjem-ordning. To klare eksempler til efterfølgelse, fremhæver Sidsel Vinge.
"For i de to projekter er der ikke tale om piller, men om bløde interventioner. Så det er en myte, at randomiserede forsøg kun er noget for hjertelæger og kirurger og ikke for den kommunale ældrepleje, hvor det handler om mennesker og bløde værdier."
Indlæggelsesdiagnoser
- blærebetændelse
- konfusion
- dehydrering
- svimmelhed
- fald i hjemmet (observation for)
- lungebetændelse
- causa socialis (officielt afskaffet).
Kliniske indikatorer
- konfusion
- manglende spændstighed i huden
- opkastning
- diarré
- feber
- uforklaret vægttab
- svimmelhed, træthed
- sveder meget, når det er varmt.
Hverdagsindikatorer
- indkøbsvaner ændres, madlede
- hjemmets rengøringstilstand forværres, potteplanter bliver f.eks. ikke passet som tidligere
- personlig hygiejne forværres
- der er gammel mad i køleskabet
- øget passivitet, f.eks. at fjernsynsforbruget stiger, eller at vedkommende går mindre ud
- indadvendthed eller ændret mental adfærd
- klager over noget, der ikke plejer at være et problem
- forværring i gangfunktionen.
F
orkerte indlæggelser
Har ikke brug for udredning og behandling, men indlægges fordi kommunen ikke har et alternativt tilbud. F.eks. den demente mand, der indlægges sammen med sin kone, fordi alle kommunens aflastningspladser er optaget den aften, hvor konen bliver ramt af en apopleksi.
Forlængede indlæggelser
Færdigbehandlede ældre, der venter på plejehjemsplads. Borgere der er akut udredt og sat i behandling i det akutte modtageafsnit, men som ikke kan komme hjem med det samme, fordi kommunen først kan arrangere den fornødne hjælp næste dag.
Forebyggelige indlæggelser
Svækkede ældre, der bliver indlagt på grund af problemer som dehydrering, urinvejsinfektioner, fald i hjemmet mv. Genindlæggelser