Kontaktsygepleje - også i akut regi

Går man to år tilbage, stod forbeholdene i kø blandt sygeplejerskerne i Hjertemedicinsk Afdeling A240 på Vejle Sygehus, når samtalen indeholdt ordet kontaktsygeplejerske.

"Hvordan skal det kunne organiseres? Hvad gør vi under sygdom?"

I dag kan hovedparten af patienterne efter søgen i håndtaske eller tegnebog fremdrage et visitkort med kontaktsygeplejerskens navn samt mailadresse og telefonnummer til afdelingen. Historien bag succesen er, at det lykkedes at vende en top-down-beslutning til en bottom-up-proces.

Besluttet at indføre ordningen

I foråret 2005 udarbejdede en central arbejdsgruppe retningslinjerne for sygeplejerskernes bidrag til forskning og udvikling i det daværende Vejle Amt (1). Retningslinjen er tidligere beskrevet i Sygeplejersken (2).

Et af kerneområderne var "De mellemmenneskelige relationer" (3), og det blev på Vejle og Give Sygehus besluttet, at alle afdelinger var forpligtede til at indføre en kontaktsygeplejerskeordning.

Denne artikel beskriver, hvordan vi arbejdede med processen, og hvilke resultater vi har opnået.

Indtil midten af 2005 lignede hverdagen på A240 hverdagen på mange andre akutte afdelinger. Nye patienter blev modtaget af akutsygeplejersken, som passede patienten, til hun havde fridag eller gik i vagt. Derefter blev patienten overtaget af en anden sygeplejerske, og modtagende sygeplejerske skulle være heldig, hvis hun fik patienten tilbage efter fridage.

Efter en målrettet indsats med fokus på medarbejdernes egne løsningsforslag ser hverdagen i 2007 noget anderledes ud.

Masser af forbehold

Forbehold over for kontaktsygeplejerskeordningen var der nok af:

• Vi har for mange vagter til, at det kan lade sig gøre.
• Hvad så, når nogen er syge?
• Kan man så ikke få fri, når man ønsker det?
• Skal jeg så passe patienter spredt ud over hele afdelingen?

Disse forbehold drøftede vi på et personalemøde, hvor ledelsen gjorde det klart, at kontaktsygeplejerskeordningen ikke var til debat: Den skulle implementeres.

Vi nedsatte en arbejdsgruppe, som bestod af afdelingssygeplejersken og tre sygeplejersker fra afdelingen, der skulle udforme retningslinjer for kontaktsygeplejerskeordningen i A240. Gruppen lod sig inspirere af beskrivelser fra andre afdelinger, men det stod tidligt klart, at kontaktsygeplejerskeordninger ser meget forskellige ud, alt efter hvor de skal fungere. Retningslinjen kom til at omhandle:

• hvem kan være kontaktsygeplejerske
• hvordan tildelingen og dokumentationen af kontaktsygeplejersken skal foregå
• kontaktsygeplejerskens forpligtelser over for patienten
• muligheden for at melde fra over for funktionen, hvis der er faglige eller personlige forhold, der gør sig gældende i forhold til patienten.

Sideløbende med processen med at få ordningen beskrevet gik vi i gang med at tildele to kontaktsygeplejersker til alle patienter.

Da kontaktsygeplejerskeordningen havde været praktiseret nogle måneder, blev retningslinjen præsenteret og drøftet på en temadag for hele personalegruppen. Alle havde nu erfaringer med kontaktsygeplejerskeordningen fra deres egen afdeling og havde derfor konstruktiv kritik til retningslinjen, der ikke blot bundede i fornemmelser og fordomme. Efterfølgende kunne arbejdsgruppen give retningslinjen den endelige form.

Daglig ansvarlig koordinator

Med et patientflow på mellem fem og 15 patienter hver dag har en hovedhjørnesten for succesen været, at afdelingen hver dag har en koordinator. Det er på skift afdelingssygeplejersken eller en erfaren sygeplejerske fra afdelingen, der i løbet af dagvagten er den blæksprutte, som stort set alt i afdelingen passerer igennem. Hun er ligeledes ansvarlig for løbende at fordele kontaktsygeplejersker til nye patienter og for at notere kontaktsygeplejerskens navn på stamoplysningskortet i EPJ, så det er gemt for eftertiden. Kontaktsygeplejersken orienterer efterfølgende selv patienten om ordningen og udleverer sit visitkort.

Kontinuiteten sikres ved, at det er koordinatoren, der fordeler afdelingens patienter til aftenvagterne og til dagholdet den følgende dag. Det kan synes tidskrævende, men er intet at regne imod den tid, det tager otte sygeplejersker at nå til enighed om fordelingen, når de møder om morgenen. At opgaven med at fordele patienterne ligger hos de få koordinatorer, sikrer samtidig en vis erfaring.

Sygeplejerskerne ser fordelen

Vores erfaring er, at en stor del af fastholdelsen af initiativet er sket automatisk, efterhånden som sygeplejerskerne opdagede fordelene. Dertil er kommet patienternes positive tilbagemeldinger.

Som et led i kvalitetssikringen udføres løbende kontrol med, hvordan ordningen fungerer. Kontrollen foregår ved hjælp af månedlige stikprøver, der indeholder gennemgang af journaler med henblik på, om der er dokumenteret kontaktsygeplejersker, dertil kommer spørgeskemaer til patienterne hvert kvartal.

Flere fordele end ulemper

Kontaktsygeplejersken undgår ikke at have sine patienter fordelt på forskellige stuer. Fordelene ved at kende patienterne mere end opvejer ulemperne ved at skulle færdes på flere stuer. Dertil kommer den sidegevinst, at nye sygeplejersker opnår et tættere samarbejde med de erfarne sygeplejersker, når de har patienter på samme stue.

Kontaktsygeplejerskeordningen har ikke fået konsekvenser for vagtplanlægningen, da tildeling af kontaktsygeplejersker sker fra dag til dag med udgangspunkt i den aktuelle uges fremmøde. Sygeplejerskerne kan altså stadig få fridag eller ferie, når de ønsker det.

Når det gælder sygdom, er omprioritering nødvendigt. Men som alle andre steder skal patienterne passes, uanset om man har kontaktsygeplejerskeordning eller ej.

Alt i alt er puslespillet med at få patienterne fordelt til sygeplejerskerne ikke blevet sværere at lægge, efter at kontaktsygeplejerskeordningen er indført, arbejdet skal bare gøres på et andet tidspunkt.

Patienterne er tilfredse

I det store perspektiv kan vi se, at kontaktsygeplejerskeordningen har været en succes. Fra 2004 til 2006 er vi gået 15 procentpoint frem i den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse, når det gælder patienternes oplevelse af, hvorvidt de har haft kontaktsygeplejersker under indlæggelsen.

I hverdagen mærker vi patienternes tilfredshed på flere måder. F.eks. oplever vi færre patienter, der hiver fat i hver en sygeplejerske, de møder på gangen; nu ved de, hvem de skal spørge efter, når de behøver hjælp.

Overvejelsen om, hvordan det opleves at blive overgivet til en anden sygeplejerske, når kontaktsygeplejerskerne har fridag, udtrykkes således af en tidligere patient: "Det var o.k., at en anden sygeplejerske tog over, når kontaktsygeplejersken havde fri, for jeg kunne jo mærke, de havde talt sammen, og jeg vidste, hvornår kontaktsygeplejersken kom tilbage."

Skepsis er vendt til tilfredshed

Til mange af sygeplejerskernes overraskelse er kontaktsygeplejerskeordningen en succes på trods af mange vagter, 12-timers vagter i weekender og ønskeplan (stor indflydelse på, hvordan vagtplanen tilrettelægges for den enkelte sygeplejerske). Det er ingen overdrivelse at hævde, at skepsis er vendt til tilfredshed. Ikke mindst fordi sygeplejerskerne oplever patienternes glæde ved, at de som kontaktsygeplejersker kommer igen efter fridage, og fordi de skal bruge mindre tid på at læse om patienterne.  

Birgitte Knygle Hansen er kvalitetsmedarbejder i Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus.

Da kontaktsygeplejerskeordningen blev implementeret i afdelingen, var forfatteren afdelingssygeplejerske.

Litteratur

1. Vejle Amt: Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt, 2005-2006. Vejle, Vejle Amt, 2005.
2. Ammentorp J, Rørmann D, Lund M et al. Udfordringen at lave en strategi, der bliver fulgt. Sygeplejersken, 2006;13:44-6
3. Århus Amt: Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer. Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, 2003.