Sygeplejersken
Boganmeldelser
Læs anmeldelserne i dette nummer af Sygeplejersken
Sygeplejersken 2007 nr. 16, s. 50-51
Af:
Jette Bagh, cand.cur., fagredaktør
Mission og visioner dur ikke til højtuddannede mennesker i sundhedsvæsenet
Mette Risak og Claus Falck Larsen
Når modstand giver mening
Børsens Forlag 2007
312 sider - 299 kr.
Hvad kan managementlitteraturen bidrage med? "Når modstand giver mening" handler om organisering og ledelse i den offentlige sektor, hvor konteksten er hospitalerne.
Bogen er perspektiveret efter et dramaturgisk perspektiv, inspireret efter mikrosociologen Erving Goffman. Det betyder, at ledelse og det sociale liv fremstilles analogt med et teater, hvor der er en arena, backstage og fronstage. Aktørerne spiller forskellige roller, under maskerne foregår et helt andet spil end det, publikum ser.
Forfatterne benytter sig af gode klassiske politologiske og sociologiske kilder, og empirien er eksempler fra hospitalernes hverdag, hvor der gives mange eksempler på det krydspres, der præger klinikerne i deres møde med de politiske krav og deres egen faglige identitet.
Med et smil på læben og humor bag pennen vurderer forfatterne managementlitteraturen kritisk, da de sætter spørgsmålstegn ved de centrale antagelser om styring, rationalitet, samhørighed og nu værdiledelse, som kan anvendes i den offentlige sektor. Junglen af litteratur bliver sammenlignet med citat fra H.C. Andersens "Kejserens nye klæder:" "Men han har jo ikke noget på." Dermed er den kritiske tone slået an. Budskabet er, at når kejseren ikke har noget på, må man sige det klart: Rationalitet, og initiativer som Forum for Offentlig Topledelse, managementretorik som værdier, mission, visioner og kultur, er fænomener, der ganske enkelt ikke dur til højtuddannede mennesker i sundhedsvæsnet. Det er absurd, når disse begreber anvendes som værktøj til at forbedre loyalitet og produktivitet hos professionelle, hvor det at skifte job inden for en sektor, hvor arbejdspladserne ligner hinanden i produktion og kultur, er lige så let som at cykle ned ad bakken.
Hvordan kan det være, at det at være leder i det offentlige føles, som om man deltager i en soapopera? Forfatterne sætter sig for at finde svaret. I deres argumentation fremhæver de tv-verdenen som et interessant perspektiv med mange sigende eksempler. Tænk på de mange tv-serier: "Anna Pihl," "Rejseholdet," "Taxa," "Airport" og "MASH." Disse er en slags soap, da de enkelte afsnit ender åbnet - for at fortsætte i næste periode. Plottet er helt klart arbejdspladsen, hvor en stor del af os tilbringer det meste af tiden. Ledelse er blevet et centralt tema i moderne tv-serier. De gode og onde ledere portrætteres.
Jeg ser for mig Ingrid Dahl, den hårdtarbejdende, velklædte chef fra "Rejseholdet," som kæmper i et konservativt (mands)system. Tv-serierne afspejler sygehusorganisationen som den politiske og emotionelle arena, hvor der dukker mange moralske og holdningsmæssige aspekter op.
Når fagbøgerne ikke er gode nok, hvordan skal man så kloge sig på ledelse? Efter det gode afsnit om soap og tv-serier kunne jeg godt have ønsket mig mere af de alternative kilder til viden om ledelse. Hvad med den type ledelse, der bliver præsenteret i skønlitteraturen? Kunne det være inspiration, når de klassiske kilder spiller fallit?
En kritisk brod er, at den kritik, som rejses af managementlitteraturen, anvendes af forfatterne gennem hele bogen. Super aktive klinikere kæmper om penge, magt og indflydelse på de politiske arenaer. De anvender superrationelle teknikker og det sprogbrug, som litteraturen benytter. Er forfatterne blevet socialiseret ind i den diskurs, som de faktisk tager afstand fra?
Af Gitte Lindermann, cand.scient.pol., sygeplejerske og specialkonsulent i Region Hovedstaden. Hun er ekstern lektor på
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Imponerende mange emner
Ældre Sagen
Værd at vide 2007
Munksgaard Danmark 2007
600 sider - 148 kr.
Da jeg modtog bogen "Værd at vide 2007," tænkte jeg: "Hold da op, 600 sider for 148 kr. for al den information." Jeg er imponeret over mangfoldigheden i bogen, og alle emner er relevante. Bogen er udgivet af Ældresagen, men henvender sig stort set til hele befolkningen lige bortset fra børnefamilier med ret til barselsorlov og børnepenge samt unge under uddannelse, og dog, nogle af dem køber også andelsbolig eller hus. Deres informationskilde vil dog nok være nettet.
Bogens emner tager udgangspunkt i konkrete spørgsmål fra ældre og deres pårørende og bliver derved aktuel. Der er taget hensyn til ny lovgivning og regionerne, og som sygeplejerske kan man bruge bogen på flere måder. Som privatperson kan man få rådgivning om køb af andelsbolig, lejelovgivning, ejendomshandel og meget mere.
Hovedvægten er lagt på det sociale område. Der er råd om sociale ydelser, der både gælder for sygeplejersker, patienter og pårørende. Umiddelbart ikke emner, man bør forvente, sygeplejersker er specialister i. Efter min mening bør man, i forhold til patienter og pårørende, overlade disse emner til socialrådgivere, medmindre man som sygeplejerske arbejder med området hver dag. Bogen kan derfor bruges som opslagsbog. Man kan også henvise pårørende og patienter til selv at søge inspiration og råd i bogen.
Familielovgivningen er med undtagen på børneområdet. Der er råd om arv og formue, registreret partnerskab, kørekort og forsikring.
Der er taget højde for alt, og jeg har ikke fundet nogen mangler. Der er ingen mening i at opremse alle bogens emner, der er som sagt imponerende mange. Bogens målgruppe er borgere. Derfor finder man de emner, der gælder sundhedsområdet, bedre beskrevet andre steder.
Ældresagen skriver, at bogen bør findes i ethvert hjem, jeg håber, den bliver brugt, det fortjener den.
Af Lene Gredal, specialeansvarlig sygeplejerske, cand.jur., ansat på Afdeling P7, Horsens Sygehus.