Boom af gamle presser Asiens største økonomi

Foto: Per Bodner

Foran snurrende tv-kameraer blev den 111-årige japaner Tomoji Tanabe i slutningen af juni kåret som verdens ældste mand i "Guinness Book of Records."

"Jeg hverken drikker eller ryger, vågner tidligt og drikker mælk hver dag," fortalte Tomoji Tanabe. Han virkede åndsfrisk, da han indviede verdenspressen i hemmeligheden bag sin høje alder. Seancen foregik i Tomoji Tanabes hjem på øen Kyushu 900 km sydvest for Tokyo. Her bor han sammen med sin svigerdatter og sin 66-årige søn. På Kyushu bor en anden kvinde, der også optræder i "Guinness Rekordbog." 114-årige Yone Minagawa er verdens ældste kvinde,

Før 2. Verdenskrig kunne en japaner ellers kun regne med at blive 45 år gammel, og japanerne havde global bundrekord i levealder. I dag har japanerne den højeste middellevetid i verden. Japanske kvinder kan forvente at blive 85 år, mens mændene har udsigt til at blive 79 år.

En femtedel af befolkningen er i dag over 65 år, og der er i øjeblikket omkring 28.000 plus 100-årige i Asiens rigeste land med 127 millioner indbyggere. Japans aldrende befolkning er en succeshistorie, der forklares med japanernes sunde kost, fasttømrede familiestruktur og et effektivt sundhedsvæsen. Men det er også en udvikling, der sætter den japanske økonomi og ældrepleje under voldsomt pres.

6 millioner japanere født i årene lige efter 2. Verdenskrig er ved at gå på pension, og der bliver stadigt færre unge til at forsørge de gamle. Samtidig skønnes det, at 1,2 millioner ældre japanere er sengeliggende, og at 200.000 er ramt af demens.

Skal selv betale

Det japanske ældreboom har betydet en revolution i indretningen af ældreplejen. Det er bare 10 år siden, at rehabilitering af ældre patienter var et særsyn. Skrantende ældre, der ikke kunne klare sig selv, var ofte overladt til sengen. Sådan er det ikke længere.

Den treetages betonbygning, der udgør ældrecenteret Cosmos i udkanten af millionbyen Yokohama, tilbyder fysisk genoptræning af patienter med hjerte-kar-sygdomme, hjerneblødninger og demens. Hospitalets tværfaglige team ruster også patienten til at kunne klare sig i eget hjem.

Sekssengsstuerne med de smalle hospitalssenge er små efter danske forhold. Men de renskurede fællesarealer med de blanklakerede parketgulve rummer både fælleskøkkener, en helt moderne fysioterapi og flere store rum med særlige japanske bade.

Direktør Yasuhiro Mori viser rundt på gangene, hvor smilende patienter fragter sig selv rundt i kørestole.

Hovedparten af patienterne er forsikret af den særlige plejeforsikring, som blev oprettet i år 2000 for at finansiere det stigende antal ældre. Hver japaner over 40 år betaler ca. 150 kr. om måneden i præmie. Når de ældre søger behandling, skal de selv dække 10 pct. Forsikringen betaler resten.

Opbrud i traditioner

Udviklingen af den japanske ældrepleje har betydet et opgør med rodfæstede traditioner. Mens 80 pct. af japanske ældre boede hos deres børn for 40 år siden, så er det i dag kun godt 40 pct. af de gamle, der bor hos familien, og tallet forventes at falde yderligere.

Det fortæller sygeplejerske og professor Sachiyo Murashima, der leder Center for Sygeplejeforskning ved Tokyo Universitet og er en af Japans førende eksperter i udvikling af ældrepleje. Hun har besøgt Danmark flere gange, og med inspiration i den danske hjemmepleje var hun i midten af 90'erne med til at starte en række modelprojekter med døgnsygepleje for hjemmeboende ældre.

"I det gamle japanske system var den ældste søn husets overhoved, og han arvede familiens ejendom. Familien forventede, at hans kone tog sig af familiens ældste. De ældre nød høj status, lige indtil de blev sengeliggende," forklarer Sachiyo Murashima, mens hun med kurver og grafer fortæller om Japans ældreboom i et mødelokale på Tokyo Universitet.

Dansk fingeraftryk

Ifølge Sachiyo Murashima har Skandinavien haft stor indflydelse på den japanske ældrepleje. Flere tusind japanere har været på studiebesøg i Danmark, og flere japanske kommuner har venskabsbyer i Danmark. I det hele taget er ældreplejen i Japan blevet inspireret af nordiske idealer om at møde den ældre med respekt og ligeværdighed.

Et af de meget konkrete danske fingeraftryk er udviklingen af døgnhjemmepleje. Siden 1992 er der oprettet 5.300 såkaldte Visiting Nursing Service Stations i Japan (se også reportagen side 20). De er bemandet med sygeplejersker, og mange tilbyder pleje i hjemmet døgnet rundt.

"For japanere betyder det meget at kunne blive passet i deres hjem. Derfor har vi kunnet hente inspiration i den danske hjemmepleje," forklarer Sachiyo Murashima. Hun understreger dog samtidig, at den japanske døgnpleje langtfra fungerer optimalt.

Mange steder er nattevagterne ikke sat i system, og sygeplejerskerne risikerer at blive kaldt ud fra deres hjem om natten samtidig med, at de skal på dagvagt næste dag.

12 pct. forlader faget

Et af de største problemer er ifølge Sachiyo Murashima manglen på sygeplejersker.

"En sygeplejerske tjener under 15.000 kr. om måneden. Og det er svært at kombinere arbejdet som sygeplejerske med en familie, for mange mænd arbejder 12 timer om dagen, og oveni kommer måske flere timers transport," forklarer Sachiyo Murashima og henviser til, at 12 pct. af alle sygeplejersker forlader deres fag.

Foreløbig har den japanske regering besluttet at importere 1.000 sygeplejersker fra Filippinerne og Thailand. Og i øjeblikket diskuteres det, om Japan skal satse på at tiltrække flere sygeplejersker fra udlandet.

Professor Murashima mener dog ikke, at den løsning er nogen god idé: "Japanerne er et meget homogent samfund med en særlig kultur og et vanskeligt sprog. Det vil være svært for en filippinsk sygeplejerske at skulle behandle japanske ældre."