Tag trykket

Sygeplejersker må være med til at finde personer med uerkendt og ubehandlet forhøjet blodtryk og dermed at bidrage til forebyggelse af apopleksi og andre hjerte-kredsløbs-sygdomme.

I Danmark er der mere end en million voksne, der har for højt blodtryk.

Epidemiologisk evidens viser, at lidt mere end 50 pct. af alle apopleksitilfælde skyldes ubehandlet og utilstrækkeligt behandlet blodtryk. Det svarer til, at der hvert år ville kunne forebygges 5.000- 6.000 apopleksitilfælde, hvis det var muligt at give alle danskere et normalt blodtryk. I Danmark får 12.000-14.000 mennesker årligt et slagtilfælde (1).

Hypertension er den vigtigste risikofaktor for apoplexia cerebri. Undersøgelser viser (2), at graden af blodtrykssænkning er tæt relateret til graden af primær forebyggelse af apopleksi.

Behandling og pleje af patienter efter et apopleksitilfælde er en af de mest ressourcekrævende og belastende opgaver inden for sundhedsvæsenet, for ikke at nævne de store menneskelige omkostninger, der er forbundet hermed.

En undersøgelse fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup (3) viser, at næsten 40 pct. af personer i alderen 30-60 år, der møder til helbredsundersøgelse, altså en gruppe der ikke kommer på grund af sygdom, har for højt blodtryk.

Af disse er 60 pct. ikke klar over, at de har for højt blodtryk. Det er altså ganske almindelige mennesker, der har meldt sig til at deltage i en helbredsundersøgelse.

Kun halvdelen af dem, der var klar over, at de havde for højt blodtryk, var i behandling, og kun 25 pct. havde nået deres behandlingsmål, altså et blodtryk < 140/90 mm Hg (se boks 1 herunder).

Det giver stof til eftertanke, og derfor må sygeplejersker tage del i at opspore uerkendte tilfælde af forhøjet blodtryk. Det kan f.eks. gøres i hjemmesygeplejen, når sygeplejersken administrerer medicin, ved omsorgsbesøg eller forebyggende hjemmebesøg. Sygeplejersker må have øget opmærksomhed på feltet og benytte kontakten med patienter og klienter til at måle blodtrykket.

Symptomer på forhøjet blodtryk

I langt de fleste tilfælde er forhøjet blodtryk symptomløst, det er kun ved meget svært forhøjet blodtryk, der vil være symptomer som hovedpine, åndenød og/eller brystsmerter. Der er kun én vej til erkendelse af forhøjet blodtryk, nemlig at blodtrykket bliver målt.

I 99 pct. af tilfældene kender man ikke årsagen til forhøjet blodtryk, og kun hos 1 pct. kan man finde en årsag, der kan behandles.

Der er betydelig arvelig tendens til blodtryksforhøjelse, og man kan groft sige, at hvis én forælder har blodtryksforhøjelse, er risikoen ca. 30 pct., hvis begge forældre har blodtryksforhøjelse, er risikoen for at få forhøjet blodtryk ca. 50 pct. (1).

Vigtigt at kende sit blodtryk

Selv om blodtrykket er målt og fundet normalt år tilbage, er der ingen garanti for, at man ikke i den mellemliggende periode har udviklet forhøjet blodtryk. Voksne personer bør have målt deres blodtryk med 1-2 års mellemrum. Er blodtrykket forhøjet, bør det naturligvis måles oftere. Hvis patienten er arveligt belastet, og/eller der er tilfælde med tidlige hjerte-kredsløbs-sygdomme hos personer under 60 år, er det endnu vigtigere at sikre, at man kender sit blodtryk.

Behandlingsmål
Målet er, at blodtrykket er < 140/90 mm Hg. Ved diabetes mellitus og ved nyrefunktionsnedsættelse bør blodtrykket være < 130/80 mm Hg (2).

Måleomstændigheder
I liggende stilling er det systoliske blodtryk ca. 8 mm Hg højere, og det diastoliske blodtryk er ca. 5 mm Hg lavere end i siddende stilling. Blodtryk måles sædvanligvis i siddende stilling efter 5-10 minutters hvile.

Ved målingen skal overarmen med blodtryksmanchetten være i niveau med hjertet, og underarmen skal hvile og understøttes.

Inden blodtrykket måles, sikres pulsens regelmæssighed. Er den uregelmæssig, kan det vanskeliggøre blodtryksmålingen (4).

Første gang patienten skal have målt blodtryk, skal det først måles på den ene arm, derefter to blodtryk på den anden arm og endnu ét på den første arm. Ved forskel i gennemsnit på > 20 mm Hg systolisk eller 10 mm Hg diastolisk anvendes armen med det højeste gennemsnit fremover (5). Der bør foretages 2-3 målinger.

Manchetstørrelse
Hvis armens omkreds er > 35cm, anvendes stor manchet, 15 x 43 cm. Hvis armens omkreds er 25-35 cm, anvendes normal manchet, 12 x 35 cm. Er armens omkreds 20-25 cm, anvendes lille manchet, 9 x 28 cm (5).

Hos ældre og patienter med diabetes mellitus bør blodtrykket også måles i stående stilling for at afsløre eventuelt ortostatisk blodtryksfald.

Blodtryksmåling i praksis

Det er velkendt, at blodtrykket stiger, når patienten kommer til læge, og generelt er blodtrykket højere, når det måles af læger end af andet sundhedspersonale (5). Fænomenet kaldes "white coat" hypertension (WCH) eller konsultationshypertension.

Af dem, der har højt blodtryk i konsultationen, har ca. 15 pct. normalt døgnblodtryk/hjemmeblodtryk.

Hjemmeblodtryksmåling
Hvis patienten er motiveret, kan det være en god idé at opfordre til hjemmeblodtryksmåling, da det giver et bedre billede af blodtryksbyrden. For at hjemmeblodtryksmåling kan blive en succes, må patienten være motiveret til at klare opgaven. Der udleveres skriftlig og gives mundtlig information om, hvordan målingen udføres, hvor ofte og hvordan resultatet skrives ned. Man må sikre sig, at patienten kan udføre en måling korrekt. Desuden må man sikre sig, at patienten ikke har atrieflimren eller anden betydende arytmi. Hjemmeblodtrykket er gennemsnitlig 5/5 mm Hg lavere end konsultationsblodtrykket. Et tilfredsstillende hjemmeblodtryk er < 135/85 mm Hg i gennemsnit (5).
Det anbefales at måle blodtrykket i minimum tre dage, morgen og aften.

Skema til blodtryksmåling kan hentes på http://www.dahs.dk/

Apparater til hjemmeblodtryksmåling
Der er et stort antal uegnede apparater tilgængeligt i handlen, og man bør, både som sygeplejerske og som privatperson, sikre sig, at det apparat, der købes, er godkendt.
Brug et velvalideret automatisk apparat, det fås for ca. 600 kr.

Apparatets nøjagtighed
Kviksølvmanometeret betragtes som det rigtige apparat at måle blodtryk med, og det måler altid præcist. Det behøver ingen kalibrering. Dog er det et vanskeligt apparat at transportere, og man benytter ofte et automatisk udstyr som er pålideligt og velkalibreret.

Disse ser ud til at holde deres målenøjagtighed over adskillige år. Der anvendes principielt to forskellige målemetoder: Auskulation og oscillometri, hvor sidstnævnte anvendes hyppigst. Apparatet skal være afprøvet og typegodkendt efter international standard. Disse automatiske apparater bør kalibreres en gang om året (5).

Der findes enkelte godkendte håndledsblodtryksapparater. Brugen af dem kræver, at de altid anvendes i hjertehøjde for at måle rigtigt, og de kan derfor ikke anbefales.

Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at holdes apparatet 13 cm for højt i forhold til patientens hjerteniveau, vil blodtrykket måles 10 mm Hg for lavt og vice versa. Endvidere måler de for lave blodtryk hos personer med kolde hænder.

Forebyggelse skal der til

Forebyggelse og behandling af forhøjet blodtryk er den vigtigste enkeltfaktor til forebyggelse af apopleksi. "The rule of halves" gælder desværre stadigvæk:

Kun halvdelen af dem, der har blodtryksforhøjelse, ved det, af dem, der ved det, er kun halvdelen i behandling, og kun halvdelen af dem, der er i behandling, har nået behandlingsmålet.

Der er således et meget stort forebyggelsespotentiale, og der er effektive behandlingsvalg til rådighed. Alle voksne bør kende deres blodtryk. Sygeplejersker har en central rolle i opsporing af personer med højt blodtryk.  

Birgitte Pontoppidan er lektor ved Sygeplejeskolen i Hillerød.

Litteratur

1. Hypertensio arterialis, Klaringsrapport, Dansk Hypertensionsselskab nr. 9, 1999. 
2. Dansk Hypertensionsselskab: Hypertensio Arterialis - Behandlingsvejledning; 2004.
3. Ibsen H. Hypertension - mange flere kan behandles effektivt. Månedsskr. for prakt. lægegerning. 2006;10:1037.
4. Hatfield A & Tronson M. Monitorering I: Opvågnings sygepleje - teori og praksis. KBH: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2003, 35-37.
5. Bang L, et al. Diagnostisk blodtryksmåling - på døgnbasis, hjemme og i konsultationen: Dansk Hypertenssionsselskab; 2006.