Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ventetidsgaranti forgylder kirurger

Doktor a/s. Flere af landets offentligt ansatte overlæger opretter deres egne privathospitaler og tjener på den måde millioner ved siden af jobbet i det offentlige.

Sygeplejersken 2007 nr. 20, s. 14-15

Af:

Britta Søndergaard, journalist,

Katrine Birkedal Christensen, journalist

SY-2007-20-07aModelfoto: Søren Holm

Regeringens ventetidsgaranti er en rigtig god forretning for en lille skare af ortopæd-kirurgiske overlæger. Flere af landets fremtrædende ortopædkirurger tjener millioner på at operere patienter på deres egne klinikker i fritiden.

Det viser en undersøgelse, som Sygeplejersken har foretaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Centrale Virksomheds-register.

Mindst 28 offentligt ansatte ortopædkirurgiske overlæger optræder i registret som indehaver af selskaber, der er tilknyttet private klinikker.

En af de ortopædkirurger, der driver privatklinik samtidig med, at han arbejder i det offentlige, er overlæge Thomas Kiær fra Rigshospitalet i København. Thomas Kiær, der i dag er deltidsansat på Rigshospitalet, driver den private klinik, Center for Rygkirurgi, sammen med kollegaen overlæge Peter Blyme - også fra Rigshospitalet og en tredje læge, der ikke er ansat i det offentlige.

Center for Rygkirurgi havde i 2006 et overskud på 1,8 mio. kr. efter skat. Et overskud, der bl.a. skyldes tilstrømningen af patienter, som ikke kan opereres i det offentlige sundhedsvæsen inden for ventetidsgarantien.

"Jeg har i årevis siddet og skrevet folk på venteliste, velvidende, at det kunne tage mellem et og tre år, før de overhovedet kom ind. Så selvfølgelig mener jeg, at det har givet patienterne en behandlingsmulighed, som de ikke havde før. Ventetiden på rygområdet var helt ekstrem lang," forklarer overlæge Thomas Kiær om sin motivation for at skabe den private klinik.

Lægerne må prioritere deres tid

Siden regeringen indførte det frie sygehusvalg og ventetidsgarantien på to måneder i sommeren 2002, har et støt stigende antal patienter valgt behandling på private sygehuse. Alene fra 2004 til 2006 er antallet af borgere, der blev behandlet for offentlige skattekroner på privathospital, steget med knap 50 pct., viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Det drejede sig i 2006 om i alt 50.000 patienter.

Tilstrømningen af patienter til privathospitalerne forventes at stige, ligesom ortopædkirurgernes bijobberi ventes at nå nye højder, efter at regeringens nye ventetidsgaranti på en måned trådte i kraft fra 1. oktober.

Et af de private hospitaler, der vil modtage flere patienter, er Ortopædisk Hospital Aarhus a/s, der er stiftet af en gruppe speciallæger fra Århus Sygehus i slutningen af 2004. Otte offentligt ansatte overlæger i Østjylland optræder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register som indehavere af private anpartsselskaber. Regnskaberne viser, at lægerne i 2006 via deres personlige holdingselskaber kunne trække et overskud ud på mellem 129.000 kr. og 2,59 mio. kr. efter skat.

Topscorer i Århus tjener 2,5 mio.

Blandt lægerne fra Århus er topscoreren ortopædkirurgen Peter Duel, der udfører rygoperationer, og som ikke har ønsket at kommentere sit engagement i Ortopædisk Hospital Aarhus a/s over for Sygeplejersken. Sidste år tjente han 2,5 mio. kr. på sit selskab. Bijobbet på Ortopædisk Hospital Aarhus a/s gav tre af hans offentligt ansatte kolleger en ekstraindtægt på mellem 1 og 1,5 mio. kr.

I Aalborg har fire af byens offentligt ansatte ortopædkirurgiske overlæger stiftet privathospitalet Artros. Klinikken har eksisteret siden 2006 og behandler bl.a. lidelser i knæ, skuldre, hofter og ryg. Behandlingen foregår på det offentliges regning, hvis patienten benytter sig af det frie sygehusvalg.

Politisk bestemt

Regionerne er bekymrede over, at offentligt ansatte overlæger i stigende grad bijobber i det private.

"Det er et resultat af regeringens politik. Vi er udsat for et ideologisk angreb på den offentlige sektor. Sidste år brugte vi i hovedstaden 40-50 mio. kr. mere, end det ville have kostet at udføre de pågældende behandlinger i det offentlige, fordi vi sendte patienter ud i det private," siger Vibeke Storm Rasmussen (S), der er formand for Region Hovedstaden.

Hun mener, det er uheldigt, at systemet tilskynder offentligt ansatte til at bijobbe i en tid, hvor sygehusene er midt i en voldsom omstillingsperiode.

"Det betyder, at de ansatte ikke kan koncentrere deres kræfter og energi på at få arbejdet på afdelingen til at fungere. Jeg mener, vi skal forsøge at tilbyde de ansatte, der gerne vil arbejde mere,
at de kan arbejde ekstra i det offentlige, og det indgår
i hospitalsplanen for Region Hovedstaden," siger Vibeke Storm Rasmussen.

Sygeplejerske Birgitte Josefsen (V), der er medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, finder det til gengæld positivt, at læger og sygeplejersker har lyst til at arbejde ekstra i fritiden.

"Dobbeltjobberi blandt læger har altid eksisteret. Det er helt fint, hvis læger har lyst til at give den en ekstra skalle i det private. Men selvfølgelig skal det sikres, at den pågældende læge ikke kan henvise til sin egen klinik," siger Birgitte Josefsen, der også mener, at regionerne bør udvide mulighederne for, at læger og sygeplejersker tilbydes ekstraarbejde på de offentlige sygehuse.

Dræning af fagligt miljø

Ifølge flere sygehusdirektører er en af omkostningerne ved overlægers dobbeltjobberi, at det dræner det faglige miljø på sygehusene.

"Hvis lægen går klokken tre hver dag og ikke kan deltage i møder om faglig udvikling, så er det med til at ødelægge drivet på nogle af de offentlige sygehusafdelinger, " siger Leif Vestergaard Pedersen, sygehusdirektør i Region Midtjylland.

Den bekymring afvises af overlæge Thomas Kiær, der er overlæge på Rigshospitalet og indehaver af det private Center for Rygkirurgi.

"Det offentlige har i mange år levet højt på en frivillig arbejdsindsats fra lægerne uden for dagtimerne, og det kan selvfølgelig påvirkes af, at mange læger arbejder privat i stedet. Til gengæld behandles der flere patienter, så den samlede sum af regnskabet er svær at gøre op. Og måske er det tiden, at det offentlige sætter en værdi på den store mængde af frivilligt arbejde, der har ligget i lægers engagement uden for dagarbejdstiden," siger Thomas Kiær.

Formanden for Lægeforeningen Jens Winther Jensen ser heller ingen grund til at klandre den enkelte læge for at arbejde i det private.

"Lægerne gør bare det, der bliver efterspurgt generelt, nemlig arbejder noget mere. Lægerne har jo indberetningspligt, så arbejdsgiverne kan jo ikke være uvidende om, hvad der foregår," siger Jens Winther Jensen.

Indberetningspligten er blot ét af de nyere tiltag, som arbejdsgivere har iværksat som konsekvens af lægernes øgede bijobberi. Af hensyn til potentielle interessekonflikter er det f.eks. på Rigshospitalet ikke tilladt at visitere patienter, hvis man som overlæge ejer en privatklinik. Men derudover blander arbejdsgiverne sig ikke i overlægernes bijob.

"Hvis folk i øvrigt passer deres arbejde på Rigshospitalet, så blander vi os ikke i, hvad de gør i deres fritid. Vi kan jo ikke stavnsbinde vores ansatte. Men konkret for ortopædkirurger ser vi dog et ret stort potentielt problem med interessekonflikter, og det er netop derfor, vi har lavet en indberetningspligt," forklarer Jannik Hilsted, der er lægefaglig direktør på Rigshospitalet. 

SÅDAN GJORDE VI

I august 2007 foretog fagbladet Sygeplejersken en søgning efter selskabsoplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens centrale virksomhedsregister (CVR).

Vi søgte på oplysninger knyttet til ortopædkirurgiske overlæger, der er ansat ved offentlige sygehuse i Danmark.

Søgningen viste, at minimum 28 af lægerne ejer anpartsselskaber og/eller holdingselskaber, der enten repræsenterer private klinikker eller ejer andele af private klinikker, der udfører ortopædkirurgisk virksomhed.

Søgningen er ikke udtryk for en systematisk eller fuldstændig udtømmende dokumentation for lægernes private selskaber, men giver et indblik i en del af omfanget for netop ortopædkirurgerne.

Oplysninger om overskuddet fra klinikkerne, der er nævnt i artiklerne, stammer fra de offentlige årsregnskaber.

BEHANDLINGSGARANTIEN

Den 1. oktober 2007 trådte en ny lovgivning i kraft, som giver borgerne en maksimal ventetid på en måned - også kendt som behandlingsgarantien.

Den nye behandlingsgaranti afløser den maksimale ventetid på to måneder, der blev indført den 1. juli 2002. Hvis ventetiden overstiger en måned, har patienten ret til omgående behandling på et privat dansk eller udenlandsk hospital, der har indgået aftale om behandling med Danske Regioner.

Følgende behandling er undtaget behandlingsgarantien:

  • Kosmetiske indgreb
  • Alternativ behandling
  • Eksperimenterende og forskningsrelateret behandling
  • Sterilisation og fertilitetsbehandling
  • Høreapparatbehandling
  • Psykiatrisk behandling