Vigtigt at beskytte sig mod cytostatika

Håndtering af cytostatika har på grund af stoffernes mutagene, kræftfremkaldende og fosterskadende effekter siden 1982 været omfattet af Arbejdstilsynets "Anvisning vedrørende forholdsregler for personalets håndtering af cytostatika." I det tidligere Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) er forholdsreglerne senest revideret i 2005. Her fremgår det bl.a., at personalet skal anvende personlig beskyttelse i form af langærmet overtrækskittel med manchet og latexhandsker ved enhver kontakt med cytostatika.

I 2005 blev en hollandsk undersøgelse publiceret, som viste, at personale fra udvalgte afdelinger var kontamineret med cytostatika i form af Cyklophosphamid (CP) og Ifosfamid (IF).

Der blev aktuelt fundet CP på huden af de inkluderede sygeplejersker efter skiftning af sengetøj og sengebadning af patienterne.

På baggrund af denne undersøgelse ønskede centerledelsen i Finsencentret en undersøgelse af, om personalet har risiko for at blive kontamineret med cytostatikarester.

På Yrkes- og Miljömedicinsk klinik i Lund har man i 2006 udviklet en valideret metode, dels til påvisning af CP- og IF-forurening på overflader, dels som biomarkør i urin og plasma. CP og IF blev derfor valgt som eksponeringsmarkører.

Formålet var at undersøge, om sygeplejersker og rengøringspersonale i hæmatologisk og onkologisk klinik bliver kontamineret med CP/IF efter administration af cytostatika, pleje af patienter i behandling med cytostatika og i forbindelse med rengøring.

Undersøgelsen var en prospektiv case-kontrol-stikprøveundersøgelse, og i alt 25 medarbejdere fra de nævnte klinikker deltog, inklusive en kontrolgruppe. Undersøgelsen blev gennemført på gruppeniveau, og deltagerne skulle to dage i træk have håndteret og/eller været eksponeret for CP/IF. I undersøgelsen deltog 14 sygeplejersker, fem rengøringsmedarbejdere og seks kontrolpersoner. Endvidere skulle de anvende beskyttelsesudstyr ifølge HS-forholdsreglerne.

Alle deltagerne udfyldte et spørgeskema om eksponeringsforhold i forbindelse med urinopsamling samt spørgsmål om anvendt beskyttelsesudstyr.

Deltagerne opsamlede urin i to dage, og der blev taget en lang række overfladeprøver fra gulve, arbejdsborde, sengeborde, dørhåndtag o.l.

Sikkerhedsudstyr ikke anvendt

Nogle sygeplejersker havde ikke anvendt overtrækskittel og/eller latexhandsker. Ingen blandt rengøringspersonalet havde anvendt det korrekte beskyttelsesudstyr. Selv om der ikke fandtes cytostatikarester i deres urin, understreges det, at gældende arbejdsmiljøforanstaltninger skal overholdes, idet medarbejderne har en eksponering for cytostatika, som kan være mere eller mindre potent. Det er derfor vigtigt, at man bruger passende personligt beskyttelsesudstyr ved arbejdsopgaver, som indebærer, at man har en potentiel risiko for at blive udsat for cytostatika.

Der blev ikke detekteret CP/IF i de indsamlede urinprøver.

På hovedparten af gulvene fandtes lave indhold fra såvel CP og IF, og forhøjede indholdsværdier fandtes på gulve, håndtag og øvrige overflader på patienttoiletter og sengestuer. Dette er forventeligt, da stofferne udskilles i patienternes urin samt ved sved og opkastning.

Tre budskaber

Undersøgelsen har tre hovedbudskaber: 

1. Ved overholdelse af nugældende sikkerhedsforanstaltninger er der ikke nogen udsættelse for kontaminering med cytostatika.
2. Selv om der ikke fandtes cytostatikarester i medarbejdernes urin, er det vigtigt at understrege, at gældende arbejdsmiljøforanstaltninger skal overholdes, idet medarbejderne har en eksponering for cytostatika, som kan være mere eller mindre potent. Det er derfor vigtigt, at man bruger passende personligt beskyttelsesudstyr ved arbejdsopgaver, som indebærer, at man har en potentiel risiko for at blive udsat for cytostatika.
3. Der er ikke nogen alternative arbejdsmiljøforanstaltninger, der kan erstatte brug af personlig beskyttelse.

Jeanette Bech er ansat på Finsencentret, Rigshospitalet.
Christine Wolff er ansat på Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital.