Karrieren rykker på kysten

Privatfoto

I morgensolen slår den store røde helikopter det sidste sving ind over Paamiut. Med faretruende fart flyver den ned mod landingspladsen, før den nærmest sætter sig på halen i en opbremsning, hænger helt stille et øjeblik og blidt bumper ned på jorden.

Et mylder af mennesker møder helikopteren, mange af dem er der for at sige farvel til den gruppe af folkeskoleelever fra venskabsbyen Herlev, der har været på besøg i en uge. Afdelingssygeplejerske Margrethe Christensen er der for at sige goddag til en ny læge til byens sygehus.

Hun er vant til den store trafik af personale ind og ud af Paamiut. Læger og sygeplejersker, der bliver ansat i denne by, er her typisk i to til tre måneder ad gangen på vikarordninger, og Margrethe er den eneste fastansatte sygeplejerske på det lille sygehus, som ligger tre minutters kørsel i en meget ramponeret ambulance fra landingspladsen.

Paamiut ligger halvanden times flyvning med helikopter syd for Nuuk. Tre gange om ugen lander helikopteren fra Air Greenland i byen, der huser 1.765 indbyggere. Ugentligt ankommer der også et forsyningsskib med dagligvarer, men ellers er byen ret isoleret, da der ikke er nogen veje mellem byerne i Grønland. Uden for byen er arbejdet med at bygge en landingsbane til fastvingede fly dog godt i gang, og det kommer til at åbne for flere afgange til omverdenen, da det er en langt billigere transportform end helikopteren.

Midt i byen ligger en gul træbygning, som huser Dronning Margrethes Sundhedscenter, der blev bygget i 1998. Foran holder de to varevogne, der udgør byens ambulancer. Den ene mangler en rude i skydedøren og er mildest talt ikke i den bedste stand.

"Vi prøver at holde den kørende så længe som muligt, for vi har kun fået bevilget penge til at holde en enkelt ambulance kørende, men siden vi fik en ny for nogen tid siden, har vi gjort vores bedste for at lappe på den gamle, så vi har den i nødstilfælde," fortæller Margrethe Christensen.

Afdelingssygeplejerske Margrethe Christensen er et godt eksempel på, hvor meget det grønlandske sundhedsvæsen er villig til at satse på de fastansatte medarbejdere. Hun har netop fået lov til at tage en MBA ved Henley Management College i London, England. Hun får brug for alle sine kompetencer, lige fra arbejdet med sygeplejerskerne til spørgsmålet om, ambulancerne skal have pigdæk på. Privatfoto

Sygeplejersken er chef

Som afdelingssygeplejerske på et sygehus i et af Grønlands sundhedsdistrikter er der en helt anden vægt bag titlen, end man oplever i Danmark. I praksis er Margrethe Christensen sygeplejechef og skulle indgå i et ledelsesteam med en embedslæge, men da stillingen ikke er besat, er hun i realiteten sygehusleder.

"Det går så vidt, at det er mig, der bestemmer, hvornår der skal vinterdæk på ambulancerne," fortæller Margrethe om den helt specielle udfordring.

Hun har kun været færdiguddannet som sygeplejerske siden 2002, og det er bl.a. de store ledelsesmæssige udfordringer, der har bragt hende til Grønland.

"I Danmark ville jeg ikke have haft mulighed for at arbejde med f.eks. den økonomiske ledelse uden at have været i faget i mindst 10 år, og de kompetencer, jeg får her, er et stort plus på CV'et, som jeg kan have med videre i arbejdslivet," forklarer hun.

For at kompensere for den sparring, hun ikke får, fordi der ikke er et decideret ledelsesteam på sygehuset, mødes hun regelmæssigt med andre ledere fra kommunen og byens skole. Sammen vender de situationer og får skabt en dialog om den bedste måde at håndtere de svære forhold på, som ikke er unikke for sygehuset.

"Det er ikke optimalt, men det fungerer, fordi vi kan fortælle hinanden om forskellige situationer, vi har været i, og give hinanden feedback på, hvordan vi håndterede situationerne rent ledelsesmæssigt," uddyber Margrethe. Samtidig bruger hun også de andre ledere fra Kystledelsen til sparring.

Alle bøjer sig for forholdene

Der er en stor udskiftning af sygeplejersker og læger på stedet, og den gør, at det kan være svært at fastholde en kontinuitet i behandlingen af patienterne. Derfor må Margrethe benytte sig af kreative løsninger. Hun har sørget for, at en del af patientkontakten er lagt i hænderne på de fastansatte sundhedsassistenter.

"De sociale problemer, der er i byen, fører til, at der er mange funktioner, som bedst løses ved, at det er et kendt ansigt, som møder patienterne," forklarer Margrethe om den måde, hun har organiseret patientmodtagelsen på sygehuset.

Forskellige kerneområder er fordelt således, at en sundhedsassistent har jordemoderopgaver og tager sig af de gravide samt veneria. En anden assistent er "sundhedsplejerske" og har ansvaret for børn fra fødslen til skolealderen, en anden assistent har ansvaret for hjemmeplejen, en sundhedshjælper har ansvaret for de psykiatriske patienter, og en tidligere medicindepotforvalter har ansvaret for apoteket.

Det er strengt nødvendigt, at der er faste folk til at tage sig af netop de opgaver, fordi Paamiut ligesom så mange andre byer i Grønland er ramt af, at der er mange psykiatriske patienter i forhold til byens størrelse.

Samtidig er der brug for at lave en fast og vedholdende indsats i det forebyggende arbejde. Der bliver foretaget mange aborter i byen, fordi de unge på trods af gratis kondomer og grundig seksualvejledning nærmest anser abort som en legal form for prævention. Det er dog en udvikling, der er ved at vende. Dertil kommer, at syv ud af 10 af byens indbyggere ryger. Derfor er der en stor modtagelse af patienter med KOL. Livsstilssygdomme dominerer i det hele taget på sygehuset.

"Vi prøver at lave en visitation, hvor sundhedsassistenterne møder patienterne i første omgang og så taler med enten en sygeplejerske eller en læge om, hvad der skal gøres. På den måde oplever patienten tryghed, mens der altid er backup klar til sundhedsassistenten," forklarer Margrethe. I det hele taget er der mange funktioner, som ikke bliver betjent af "den rette faggruppe." Sygeplejerskerne må også bevæge sig en del ud over deres traditionelle fagområde. Da der ikke er ansat bioanalytikere på sygehuset, er det oftest Margrethe, som håndterer blodprøver og klargør dem, før de bliver sendt til analyse i Nuuk.

Præget af udskiftning

Ligesom på de fleste af de grønlandske sygehuse er der også i Paamiut et stort forbrug af korttidsvikarer.

Margrethe opfatter det ikke som optimalt, at det primært er korttidsvikarer, der bemander sygeplejerskestillingerne på hospitalet, men som administrator er det bare det, hun har at gøre med, og modsat mange andre i det grønlandske sundhedsvæsen er hun faktisk ret glad for de danske vikarbureauer.

"Vi skal jo have stillingerne besat, og det kan være lidt af et gedemarked, men jeg synes, at bureauerne har været gode til at hjælpe os med at finde utroligt dygtige, modne og selvstændige folk, som kan være med til at løfte opgaven," forklarer Margrethe Christensen.

Selvom det kan være svært at skabe kontinuitet i pleje og behandling, har den store udskiftning i personalet visse fordele. Arbejdskraft fra Danmark bringer nemlig ofte stærke kompetencer og stor specialistviden med sig. Og lidt af guldstøvet får lov til at drysse af på sygehuset.

"Jeg prøver at lære noget af de sygeplejersker, der kommer her. På den måde samler jeg nogle kompetencer op, der styrker sygehuset. Det handler om at holde hånden under hønen, når den lægger guldæg," fortæller Margrethe Christensen.

At hun skal være hurtig med hænderne, bliver endnu en gang understreget, da Air Greenlands røde helikopter vender tilbage senere på dagen. Da den lander, venter den ramponerede ambulance igen ved flyvepladsen - klar til at hente og bringe endnu en læge til Paamiut Sygehus.