Patienter med lungelidelse tilfredse med hjemmebehandling

Behandling af kronisk lungesyge er et prioriteret område i sundhedsvæsnet. Sygeplejeassisteret hjemmebehandling af akut eksacerbation til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har i et forskningsprojekt (1) på Sygehus Nord, Nykøbing-Thisted, tidligere Viborg Amt, givet stor tilfredshed hos både patienter, pårørende og personale.

Patienterne blev efter en kort diagnostisk fase og opstart af behandlingen randomiseret til hjemmebehandling (22 patienter) eller behandling under fortsat indlæggelse (22 patienter). Alle i hjemmebehandlingen blev udskrevet inden for 48 timer.

Ved afslutning af projektet blev der udsendt spørgeskema til de patienter, som deltog i hjemmebehandlingen, med henblik på patienttilfredshed.

Sygeplejerskernes primære opgave var at vurdere og observere patienten fysisk og psykisk. Sikre sig, at der var stabil fremgang. Det blev kontrolleret, at inhalationsteknikken var i orden, at behandlingsplanen var forstået og blev fulgt, samt vurderet, om det var forsvarligt at fortsætte hjemmebehandlingen.

Den sekundære opgave var vejledning og undervisning med henblik på at gøre patienten aktiv i behandlingen.

Der blev udsendt 21 spørgeskemaer (en patient døde i opfølgningsperioden), hvoraf 17 blev besvaret. 16 patienter var meget tilfredse, følte sig trygge og ville vælge ordningen igen. 13 havde tidligere været indlagt under samme diagnose. En var ikke tilfreds, følte sig utryg og ville ikke vælge ordningen igen. 17 var tilfredse med den information, de fik om sygdom og behandling under besøgene samt varigheden af besøget.

Patienterne gav klart udtryk for, at de var glade for og trygge ved, at de kunne behandles og følges i hjemmet. De så det som en stor fordel at have deres pårørende omkring sig. Der var mere ro, de sov bedre og fik dermed hurtigere kræfterne tilbage.

De kunne bedre koncentrere sig om vejledningen og havde lettere ved at snakke om angsten, når der ikke var andre til stede. Kontinuiteten med den samme sygeplejerske betød, at der var mulighed for opfølgning næste dag.

De pårørende var også glade for hjemmebehandlingen og følte sig bedre rustet til at hjælpe deres ægtefælle, fordi de fik bedre information om både sygdom og behandlingsmuligheder.

Åndenød og angst

Vi oplevede åndenød og angst som de to hyppigste problemer hos patienterne, og deres håndtering heraf har stor betydning for, hvordan de klarer hverdagen. Det er vigtigt, at vi hjælper dem til at forholde sig realistisk til egen sygdom, så de bliver i stand til at mestre denne.

Vi oplevede, at de er mere motiverede for vejledning i hjemmet, da der er mere ro. Ved at se patienten i vante omgivelser var det lettere at give dem de redskaber, som netop de havde brug for. Praktiske ændringer eller hjælpemidler i hjemmet er også lettere at vurdere, når man ser patienten i hjemmet.

Det er meget vigtigt at lytte til patienten, da det er meget forskelligt, hvad den enkelte har brug for. Nogle har brug for mange råd og megen vejledning, for at de kan ændre livsstil og dermed forebygge forværringer. Andre har skyldfølelse og er flove over egen situation på grund af mangeårig rygning, og nogle vil ikke ændre deres liv.

Vi skal derfor huske, at hvad der er rigtigt for os med de intentioner, vi har, forbedrer nødvendigvis ikke patientens livskvalitet.

Hurtig udskrivelse med opfølgning i hjemmet har i vores undersøgelse været en succes med stor patienttilfredshed. Der ses ingen forværring i sygdomsforløbet. Vi mener derfor, at sygeplejeassisteret hjemmebehandling er et sikkert alternativ til indlæggelse hos en gruppe af patienterne med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Tina Bak Pedersen er projektsygeplejerske på Afdeling M4, Sygehus Nord, Nykøbing-Thisted.

Litteratur

1. Nissen I, Jensen MS. Sygeplejeassisteret hjemmebehandling af eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom. Ugeskrift for Læger. In press.