Sværere at holde barns sygedag

Skoldkopper, mellemørebetændelse eller feberhede kinder. Når sygdom melder sig hos sygeplejerskers børn, skal der ikke blot tages hensyn til det syge barn, men også til, om arbejdsstedet mandskabsmæssigt kan holde til, at sygeplejersken bliver hjemme hos barnet.

Mange sygehusafdelinger har tilsyneladende så pressede arbejdsforhold, at de ikke længere kan lade en sygeplejerske blive hos barnet på den første sygedag, uden at sygeplejersken skal "betale" for dagen i form af en vagt senere på døgnet.

Ifølge overenskomsten, kan der "gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første sygedag, hvis [...] det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet."

Formuleringerne "delvis" og "foreneligt" tages oftere og oftere i brug, når sygeplejersker ringer til afdelingen med beskeden, at deres barn er sygt.

Foto: Morten Nilsson

Book en nanny

En række fællestillidsrepræsentanter fra sygehuse i hele landet, melder om stigende problemer med at holde barns første sygedag.

"Fremmødeplanerne er nu så skrabede, at sygeplejersker, der har barn syg, bliver presset til at komme i aften- eller nattevagt efter at have passet deres barn i dagtimerne," fortæller Mette Sofie Haulrich, en af de tre fællestillidsmænd for sygeplejerskerne på Nordsjællands Hospital.

Fra de andre fællestillidsmænd i Region Hovedstaden har hun erfaret, at tendensen er den samme i hele sygehusvæsenet i regionen. Nogle afdelinger er dog hårdere ramt end andre.

"Det står selvfølgelig værst til på de afdelinger, der har svært ved at rekruttere personale, og som har mange yngre sygeplejersker ansat," siger Mette Sofie Haulrich.

Hun fortæller om en sygeplejerske, der af sin leder blev henvist til en hjemmeside, hvor man kan booke en nanny. "Jeg tror ikke, at nogen leder synes, det er sjovt at sige nej til en sygeplejerske med et sygt barn, men arbejdsgiveren må jo regne med, at sygeplejersker i den fødedygtige alder vil komme ud for at skulle blive hjemme og passe deres syge børn."

Hun peger på, at sygeplejersker er ringere stillet end andre faggrupper, når det gælder barns første sygedag, fordi de arbejder i treholdsskift og derfor kan indkaldes i en anden vagt end en dagvagt.

Hun henviser bl.a. til sin egen mand: "Jeg er heldig, at min mand er pædagog, for han bliver mødt med stor forståelse, når et af vores børn er syge. Han har også haft halvklattede børn med på arbejde. Det ville jeg jo aldrig kunne."

Sender syge børn i skole

Anette Kjærsgaard, som er suppleant for fællestillidsrepræsentanten for sygeplejersker og radiografer på Odense Universitetshospital, nikker genkendende til problematikken.

"På mange afdelinger er det næsten et dagligt dilemma for vores kolleger, at de afvises, når de anmoder om at afholde barns første sygedag," beretter hun. "Vi har ikke dokumentation for det, men vi har en klar fornemmelse af, at problemet er stigende i takt med, at der sker en stadig reduktion i personalet, og aktiviteterne samtidig ikke bliver mindre."

Hun fortæller, at sygeplejersker med syge børn prøver alle andre muligheder: bytter vagter, får bedsteforældre kørt ind fra Jylland eller sender børnene i institution eller skole, selv om de ikke er helt raske.

"For vi ved godt, at der ikke er ressourcer til, at vi holder barns første sygedag. Hvis en af os er hjemme med barn syg, rammer det en kollega, som så skal kaldes ind fra frihed, weekend eller en aften med familien."

Strammere tolkning

Ude på mindre sygehuse er der angiveligt også sket et skred, når det gælder barns første sygedag: Fra Pirkko Dinnesen, fællestillidsrepræsentant på Regionshospitalerne Randers og Grenå, lyder det: "Tolkningen har ændret sig fra, at man før i tiden fik tjenestefri, til at man nu kan blive ringet op om formiddagen og spurgt, om man kan tage en aftenvagt, hvis aftenvagten melder sig syg.

Før var det utænkeligt, at der blev ringet til én. Tendensen er helt klart en følge af, at arbejdsforholdene er blevet mere pressede de sidste år. Normeringerne på mange afdelinger er snævre, og produktiviteten er steget, så der er ikke mere den samme plads til omsorg for hinanden."

Brud på overenskomst

Dorte Steenberg, 2.-næstformand i Dansk Sygeplejeråd, finder den tendens, fællestillidsmændene fremhæver, uacceptabel.

Hun synes, det ligner et brud på overenskomsten. "Intentionen med bestemmelsen om barns første sygedag var oprindeligt at beskytte sygeplejerskers familieliv, og den intention skal selvfølgelig forfølges. Hvis arbejdsgiveren i praksis flytter sig fra den ånd, der ligger til grund for bestemmelsen, er det en overtrædelse af overenskomsten," siger Dorte Steenberg og fortsætter:

"Som organisation skal vi selvfølgelig reagere, hvis sygeplejersker ikke længere kan tage barns første sygedag uden at skulle kaldes ind på en vagt senere samme dag.

Dansk Sygeplejeråd vil nu undersøge problemets præcise omfang, og når vi har større viden, vil vi tage sagen op med Danske Regioner."

Rovdrift på personalet

Dorte Steenberg synes, det er kritisabelt, at sygeplejersker skal være dårligere stillet end andre faggrupper, som ikke arbejder i treholdsskift.

"Arbejdsgiveren bør ikke udnytte, at sygeplejersker kan være hjemme hos deres syge børn i dagtimerne og bagefter gå i en aften- eller nattevagt. Det er at drive rovdrift på personalet. Hvis en sygeplejerske har passet sit syge barn hele dagen, er det heller ikke forsvarligt, at hun derefter skal i vagt og yde pleje til patienter," mener hun.

Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør i Danske Regioner, afviser pure, at der skulle være tale om et brud på overenskomsten. "Der er ingen tvivl om, at intentionerne i overenskomstbestemmelsen er, at den ansatte skal få tid til at finde nogen, der kan passe barnet.

Man kan ikke påstå, at den ansatte har ret til at få fri hele dagen. Og slet ikke hele døgnet," siger Signe Friberg Nielsen.

Hun tilføjer: "I princippet kan en arbejdsgiver bede en medarbejder med barn syg om at komme ind så hurtigt som muligt af hensyn til arbejdet."