5 faglige minutter: Klarhed i huset

Hvis sygeplejersker føler sig fremmedgjorte i forhold til deres fagsprog, kan det få vidtrækkende og negative konsekvenser for både patienter og sygeplejersker. Faglige artikler springes over, man søger ikke uddannelsestilbud eller tager afstand fra sygeplejeforskningen - fordi ordene ikke forstås, de skræmmer og distancerer. Og patienterne modtager derved ikke den sygepleje, de har krav på. En løbende diskussion af sproget er derfor en nødvendighed. Det savner vi inden for sygeplejen, bl.a. i forbindelse med at vi overtager flere og flere amerikanske/engelske ord og begreber.

F.eks. stødte jeg for nogen tid siden på en konference med overskriften "På vej mod universitært clearing house - kliniske retningslinjer inden for rammen af sygepleje-minimumsdatasæt." Gad vide, hvad det handler om, tænkte jeg. Noget med klarhed i et hus på et universitet, der arbejder med kliniske retningslinjer for det laveste acceptable niveau for sygeplejerskers handlinger?

Sygeplejersker har pligt til at holde sig ajour inden for deres fag, så jeg forsøgte at blive klogere. I første omgang via en Googlesøgning på begrebet clearing house. Her viste det sig, at begrebet er beskrevet inden for mange forskellige fagområder og med forskelligt indhold verden over siden 1920.

Danmark har f.eks. indgået en handelspolitisk aftale om etablering af et Clearing House med Sovjetunionen om russisk guld, i mellemkrigstiden optræder udtrykket som en finansiel mekanisme inden for bankverdenen, i EU eksisterer et Clearing House for registrering af terrorforbrydere, under Danmarks Pædagogiske Universitet skal et nyoprettet ClearingHouse skabe overblik over og formidle den bedste viden om uddannelsespraksis, og de danske ophavsretsorganisationer arbejder på at etablere et ClearingHus, der skal forvalte digitale rettigheder for forfattere og journalister. Gad vide om huset har vinduer?

Initiativet til et Clearinghouse inden for sygeplejen er taget af Det Nationale Dokumentationsråd, nedsat af Dansk Sygepleje Selskab. Ønsket er som i flere andre lande at etablere et forum/sted, hvor evidensbaserede kliniske retningslinjer kan blive samlet, kvalitetsvurderet, systematiseret, registreret og formidlet til landets sygeplejersker. Med andre ord et sted, hvor danske sygeplejersker kan hente den bedste viden inden for faget.

En oplagt god idé, som vi har savnet i dansk sygepleje, men hvorfor overtage en fagligt uspecifikt forankret betegnelse? Hvorfor ikke bruge et dansk navn, der angiver stedets mission og opgaver? Som danske sygeplejersker kan identificere sig med og være stolte af? F.eks. Center for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer. Hvis det er nødvendigt i en international sammenhæng, kan benævnelsen Clearinghouse sættes i parentes.

Mange vil forsvare overtagelsen af amerikanske ord og begreber med, at ikke alt kan oversættes eller fordanskes på kvalificeret vis. Min påstand er, at dette i ni ud af 10 tilfælde kan lade sig gøre.

Et eksempel er begrebet selfefficacy, som Sygeplejersken bringer en artikel om i dette og næste nummer, og som ikke er oversat inden for sygeplejen. Begrebet hentyder til, at mennesker med en høj tro på egen formåen i en given situation er bedre til at tackle mere krævende situationer end mennesker med lav self-efficacy. Direkte oversat betyder self-efficacy selvvirkningsfuldhed, hvilket sprogligt er ganske forfærdeligt. Heldigvis er der inspiration at hente inden for andre fagområder, der længe har anvendt og diskuteret begrebet, og to kvalificerede fordanskninger er efter min mening "selvoplevet handlekompetence," der bruges inden for dansk idræt, og "mestrende selvtillid," anvendt i psykologien.

Vi skal ikke nødvendigvis overtage disse fordanskninger, men lade os inspirere og finde en, der passer i en sygeplejefaglig sammenhæng. Men dette kræver en faglig diskussion i et forum, der har kompetence til at afgøre - én gang for alle - at det er den oversættelse, faget benytter sig af. Som tingene er, har ingen ansvaret, hvorfor sproget flyder - i den forkerte retning. Måske en opgave for det fremtidige danske Clearinghouse?

Klummen ”Fem faglige minutter” er en personlig tekst, som gør rede for standpunkter eller meninger ved hjælp af fortællinger, skrøner, citater m.m. En klummeskriver skal ikke følge almindelige journalistiske krav om saglig, objektiv gengivelse af kendsgerninger.