Boganmeldelser

Idealiseret beskrivelse, men svær at slippe

Marianne Juhler

Min far ... en kamp for frihed

Højbjerg: Juhlers Forlag 2006
120 sider, 129 kr.

En tragisk begivenhed har fået sygeplejerske Marianne Juhler til at skrive sin personlige beretning om faderen og de begivenheder, der førte frem til hans død. Faderen blev kvalt i et forsøg på at komme fri af en beskyttelsesfiksering, som han var placeret i på psykiatrisk afdeling. Faderens liv beskrives kort, han var i modstandsbevægelsen, livgarden og en periode skovhugger i Canada.

Faderens personlige beretning fra en ekspedition, han deltog i, hvor et bjergområde i British Colombia blev kortlagt, er medtaget. Jeg får indtryk af en mand, som elskede frihed og oplevelser. Senere slår faderen sig ned som minkfarmer i Nordjylland. Her bor han også i sin alderdom. Hustruen dør, og han får svært ved at klare sig selv. En let demens udvikler sig, og han har gentagne fald. Det får børnene, der bor langt derfra, til at foreslå plejehjem, hvilket faderen kun modvilligt går med til. Igennem et fire måneder langt forløb flytter faderen rundt på forskellige institutioner og sygehuse, mens han bliver dårligere og dårligere. Han er medicinpåvirket, konfus og urolig.

Til sidst sidder han fastspændt på psykiatrisk afdeling og dør ved kvælning, da han prøver at komme fri. Efter faderens død fortsætter datteren kampen med at komme til bunds i de begivenheder, der førte til dødsfaldet. Hun ønsker at få ændret retningslinjerne for beskyttelsesfiksering, så andre ikke lider den samme skæbne som faderen. Hun kontakter bl.a. indenrigs- og sundhedsministeren, Folketingets Sundhedsudvalg og embedslægen. Der bliver reageret, men forfatteren er ikke rigtig tilfreds, hun ønsker klare retningslinjer på området, på samme måde som der er ved tvangsfiksering.

Bogen er meget personlig, og det er mit indtryk, at forfatteren vil to ting: rense faderens minde for de sidste måneders ydmygende lidelser og sørge for, at ingen andre lider den samme skæbne. Faderen fremstår som en mand, der kæmper til det sidste, selv om han er dement og ikke forstår, hvad der sker omkring ham. Personalet på faderens sidste afdeling har en mareridtsvagt, den dag ulykken sker. Imens de tager sig af en urolig patient, forsøger faderen at komme fri af sin fiksering, han er placeret alene på en stue, langt fra personalet og uden klokke. Sammenfaldet af alle disse uheldige omstændigheder retter afdelingen efterfølgende op på ved at få klare regler for beskyttelsesfiksering.

Personligt havde jeg det lidt svært med bogen i starten, fordi beskrivelsen af faderen virker noget idealiseret, og forfatteren flere gange redegør for, hvordan omsorg til demente bør være. Denne irritation til trods har bogen sat mange tanker i gang. Hele tiden dukker nye etiske spørgsmål op, og jeg har svært ved helt at slippe bogen.

Af Berit Fekkes, psykoterapeut, MPF og sygeplejerske.   

En guide til erkendelse

Thomas Milsted

Stress

Grib chancen for et bedre (Arbejds)liv
København: Jyllands-Postens Forlag 2006
256 sider, 199 kr.

Thomas Milsted, forfatter til bogen og leder af Center for stress, får med denne bog ført læseren godt ind i begrebet stress og de mekanismer, der fører til stress, men bogen indeholder også beskrivelser af, hvordan forebyggelse af stress håndteres. Der lægges i bogen vægt på, hvordan der bør arbejdes på ledelses-, gruppe- og individniveau, så hele organisationen involveres. Beskrivelsen inddrager ikke alle faktorer i det psykosociale arbejdsmiljø og den sammenhæng, der er til stress, men kommer omkring mange andre vinkler på, hvordan stress i øvrigt håndteres i organisationen.

Bogen henvender sig både til den læser, der har stress, "hvis den stressramte magter det," men også til enkeltindivider og organisationer, som ønsker at forebygge stress.

Bogen er meget inspirerende og formår at inddrage motivation som omdrejningspunkt. Det er en af bogens styrker, for uden motivation på organisations-, ledelses-, gruppe- og individniveau kan man ikke gøre noget helhjertet for at forebygge og afhjælpe stress på arbejdspladsen.

Bogen er letlæselig, fænger fra start til slut og giver nemme og gode redskaber til at få gjort noget ved det meget udbredte fænomen stress. Bogen underbygger på alle måder forståelse og motivation, så når man har læst den, får man virkelig lyst til at gøre noget ved det. De værktøjer, der bliver anvist, er lettilgængelige. Alene det at legalisere "at slappe af" må være befriende for dem, der tror, at nu skal de påbegynde en ny måde at motionere på for at skabe overskud i hverdagen.

På den måde opnår forfatteren det, han ønsker med bogen, at gøre den til en guide til erkendelse og håndtering af stress.  

Af Sussan Balleby, arbejdsmiljøkonsulent, Sct. Hans Hospital. 

Nordisk omsorg på engelsk

Hanne Malene Dahl, Tine Rask Eriksen

Dilemmas of Care in the Nordic Welfare State

England: Ashgate 2006
208 sider, £ 49.95
ashgate.com

Den omfattende omsorgsforskning, der har fundet sted i de nordiske lande de sidste 20 år, har ikke bidraget væsentligt til den internationale forskning, da den hovedsageligt har været skrevet på de nordiske sprog. Det bliver der, med denne bog, rådet bod på. Flere vinkler af forskningen er blevet gjort tilgængelige i antologien, hvor hovedtemaet er omsorgens dilemmaer i de nordiske velfærdsstater.

Formålet er at samle indlæg fra flere discipliner, som udgør den nordiske forskning i social omsorg, eller som det beskrives: vilkår, praktikker og tendenser i den betalte omsorg. Det gøres i de fleste artikler med en feministisk optik. Baggrunden for de modsatrettede tendenser og kompleksiteten i omsorg er gennemgående for artiklerne. Bogen består af ikke tidligere publicerede artikler af nordiske antropologer, sociologer, socialvidenskabskvinder og af personer, som forsker i uddannelse og professionsudvikling.

Kari Wærness indleder en af de første artikler med at beskrive udvikling, tendenser og paradokser i omsorgsetik i globalt perspektiv. I artiklen peges på nogle tendenser i omsorgsforståelsen, der ikke umiddelbart er til at få øje på i resten af artiklerne, men som kan være inspiration til videre forskning. Jeg refererer til Kari Wærness' beskrivelse af omsorg i bevægelsen fra enten at være følelse eller lønarbejde til begge dele og måske også intellektuelt; fra fokus på kvinder som omsorgsgivere og omsorgsarbejdere til et perspektiv, der også omfatter dem, der har brug for og modtager omsorg.

Artiklerne i antologien er inddelt i fire grupper med forskellige bidrag til forståelse af udviklingen i omsorg og velfærdsstat i alle aldersgrupper.

I indledning og afrunding af antologien nuancerer bogens redaktører de tendenser i udviklingen, der er taget op i de forskellige kapitler. Der bliver således skabt en helhed af fragmenterne. Der ses ligheder mellem udviklingen i Finland og Sverige i forhold til udgrænsning af velfærdsstaten, inddragelse af familien i omsorgsopgaver og omsorgsservice på markedsvilkår. Det vil kunne supplere de undersøgelser, der er foretaget i Danmark af hjemmehjælpernes og modtagernes forskellige måder at håndtere magtrelationer på.

Redaktørerne afgrænser sig i forhold til den normative forskning, der er foretaget på ikke universitære institutioner, der har en dagsorden, hvor professionens selvforståelse spejles. Dahl og Eriksen ser muligheder i at komme nærmere på, hvad der sker på det professionelle og uddannelsesmæssige område, og relatere det til normative teorier om god omsorg, der ikke beskriver professionernes særinteresser. På den måde samles det stabile i omsorgen i forhold til omsorgens vilkår.

Nogle af synspunkterne vil ikke være fremmede for de sygeplejersker, der har fulgt udviklingen af synspunkter på omsorgens vilkår, men de fremstilles i bogen med en stringens og relevans, der gør den til en oversigt, man ikke kan komme uden om, hvis man interesserer sig for emnet og er optaget af den samfundsmæssige udviklings betydning for omsorg i hjemmet.

Af Marianne Mahler, sygeplejerske, MPH, ansat som sundhedskonsulent i Folkesundhed København.

Teorier til inspiration og praktisk brug

Britta Hørdam, Carsten Pedersen (red.)

Vidensformer - pædagogik - sundhed

København: Gads Forlag 2006
223 sider, 245 kr.

Bogen omhandler tre vigtige begreber for folk, der arbejder professionelt med mennesker, nemlig vidensformer, pædagogik og sundhed. Sammenkædningen af de tre begreber giver mening, fordi de i bogens logiske opbygning underbygger og supplerer hinanden.

Med udgangspunkt i Aristoteles' filosofi belyser Carsten Pedersen i bogens første kapitel forholdet mellem teori og praksis. Efter at drage en parallel mellem Aristoteles' filosofiske fremgangsmåde og Uffe Juul Jensens praksis- og idealbegreber bliver gængse opfattelser af relationen mellem teori og praksis gennemgået, og vigtigheden af den situationsetiske viden i det medmenneskelige samvær pointeres.

I kapitel to afdækker Carsten Pedersen begreberne viden og problemformulering ud fra begreberne techne, fronesis, episteme og sofia for at afslutte med at problematisere en ukritisk brug af den dokumenterede mere sikre viden - evidens.

I kapitel tre argumenteres for, at etiske overvejelser skal danne refleksionsramme for tværfagligt samarbejde i spændingsfeltet mellem de professionelles faglighed, saglighed og personlighed, hvor etiske overvejelser ikke absolut fører til den rette handling, men til indkredsning af handlerum.

Birte Glinsvad ser på, hvordan begreberne sundhed og pædagogik op gennem tiden er koblet sammen. Dernæst belyser hun sundhedsfremme i lyset af teoretikere som Pierre Bourdieu, Hennrik Dahl, J.O. Prochaska og C.C. DiClimente, Albert Bandura, Everett Rogers, Aron Antonowsky og Paolo Freiere. Kapitlet slutter med at pege på, hvordan de gennemgåede teorier kan inspirere og bruges i den professionelles sundhedspædagogiske arbejde.

Britta Hørdam afdækker begreberne folkesundhed, forebyggelse, sundhedsfremme og sundhedsprofil, sidstnævnte eksemplificeret gennem Horsens Kommunes Sundhedsplan 2002-2005.

Dernæst præsenteres WHO og denne organisations handlingsplaner op gennem tiden, samt hvordan man i de nordiske lande og i Europa har arbejdet politisk med folkesundhedsstrategier.

Ina K. Borup viderefører i kapitel seks tråden om sundhedsfremme ved på det mere konkrete plan at belyse sundhedsplejerskens arbejde i familier med spæd- og småbørn. Hun påpeger og begrunder vigtigheden af tværfagligt samarbejde i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

Endelig afrunder Ina K. Borup bogen med at fokusere på den kommunale skolesundhedstjeneste, samt sundhedsplejerskens rolle heri i forhold til skolebarnet, forældrene og
i samarbejdet med lærerne. Sundhedssamtalen og dens betydning belyses gennem beskrivelse af et forskningsprojekt.

Bogen kan anbefales alle, der arbejder professionelt med mennesker og egner sig godt som undervisningsmateriale i sygeplejerskeuddannelsen.

Af Jens Bydam, sygeplejerske, cand.phil. i pædagogik.

Tag børns mistrivsel alvorligt

Redaktion Birgitte Volsted Rick, Natasja Steen

Barndom byttes?

Ni beretninger om at få et godt voksenliv trods en barndom med seksuelt misbrug

Hellerup: Ricks Forlag 2006
223 sider, 225 kr.

Bogen er en antologi skrevet af syv kvinder og to mænd, der alle har været udsat for incest. De har kæmpet en brav kamp for at få et godt liv, hvilket til dels er lykkedes. Det har kostet blod, sved og tårer for dem at nå så langt.

Deres barndom har været et mareridt. De har i lighed med børn fra andre misbrugsfamilier vogtet på sindsstemninger i familien, vejret fare og har igen og igen prøvet at tilpasse sig, gøre sig usynlige og nogle gange at tilbyde sig, så det dog blev overstået, så de kunne få lidt fred.

Dagligdagen har igennem stort set hele deres barndom været præget af fortielser, mindreværd og en altfortærende angst. Nogle af fortællerne har på trods af dette fået en indsigt i egen og andres psyke, som har gjort, at de på trods af misbruget er kommet ud som hele mennesker.

De giver udtryk for, at det på en eller anden bagvendt måde trods alt har gjort, at de kan føle empatisk med andre. De fortæller også, hvad der har betydet noget for dem i deres opvækst.

For eksempel gode, venlige familiemedlemmer, der har givet dem opmærksomhed og kærlighed, så de har fået et fristed. Beretningerne i bogen er på en eller anden besynderlig måde livsbekræftende midt i det absurde. Samtlige fortællere siger, at de aldrig vil udsætte deres børn for sådan en opvækst, hvilket punkterer myten om, at et misbrugt barn selv vil misbruge, når det bliver voksent.

I introduktionen til bogen skriver centerlederen for Støttecenter mod incest Lone Ly-ager, at perspektivet flyttes fra elendigheden til graden af resiliens.  Dette begreb stammer fra fysikken og forklares som et objekts evne til at vende tilbage til sin oprindelige form efter at have været bøjet.  Nogle mennesker kan klare utrolig megen modgang og alligevel ende med at få et godt liv.

Bogen opfordrer til, at vi bliver mere opmærksomme på børns mistrivsel, og at vi gør noget ved det, vi ser. Let er det ikke, for børnene er truet til tavshed. Direkte adspurgt vil stort set alle børn benægte, hvad der sker i skam over og angst for, hvad der kan hænde familien, som de er afhængige af, og som de elsker.

Af Susanne Jørgensen, sundhedsplejerske i Sundby Syd, 2300 København S.