Fokus på hygiejne i daginstitutioner

Arkivfoto: Scanpix

I juni 2006 vedtog den daværende Fredensborg-Humlebæk Kommune en hygiejnepolitik for daginstitutionsområdet for nul- til seksårige børn og for dagplejen for nul- til treårige.

Vi ønskede at få defineret en minimumsstandard for hygiejne i daginstitutioner. En standard, som kunne godkendes politisk, og som skulle efterleves. Derfor nedsatte vi en tværfaglig arbejdsgruppe, som bestod af en dagplejepædagog, en pædagog fra en integreret institution, en forælder og undertegnede.

Arbejdets første fase var emneafgrænsning, herefter litteratursøgning. Til sidst drøftede vi realistiske forventninger til praksis. Her udnyttede vi hinandens faglighed og erfaringer.

Vi valgte følgende fokusområder:

• håndhygiejne
• brug af handsker.

Vi valgte desuden hygiejne i forbindelse med: legetøj, måltider, pusleplads, potter, toiletbesøg, flasker og sutter, udendørs leg, sovefaciliteter, rensning af sår, måling af temperatur, indeklima, rengøringshyppighed og skærpet hygiejne ved ophobning af infektioner.

Vi sluttede af med gode råd/nyttige oplysninger.

Resultatet blev en håndbog på 32 A5-sider, som er opbygget, så den kan læses samlet eller benyttes som opslagsværk. I bogen finder man uddybende information og gode råd/idéer om emnet og et blåt felt, hvor de konkrete anbefalinger står linet op. Står der "skal" eller "må" i et blåt felt, skal anbefalingen følges.

Hygiejne i praksis

I samarbejde med Børneforvaltningen fik sundhedsplejen ekstra midler til at kunne besøge alle institutioner med henblik på implementering af hygiejnepolitikken. Besøgene varede to til to en halv time, og sammen med lederen blev alle de blå felter gennemgået, og det blev klarlagt, hvilke områder der var i orden i den pågældende institution, og hvor der burde ske forandringer.

Til sidst gik vi sammen rundt i institutionen og så, hvordan det forholdt sig i praksis. Her viste sig ofte nye vinkler på hygiejnen, som ikke var kommet frem under den teoretiske gennemgang. Det har været intentionen at give personalet nogle valgmuligheder i forskellige situationer og få klarlagt, hvad man forstår ved rent/urent, så personalet opnår en større handlekompetence. Der har overalt været en positiv stemning, og Sundhedsstyrelsen har vist interesse for hygiejnepolitikken.

Syge børn registreres elektronisk

Når der bliver foretaget en indsats på et område, vil det være interessant at registrere effekten af indsatsen.

Praksis i dag er, at alle institutioner noterer, om børnene er til stede, er syge eller har fri/ferie på diverse forskellige papirsystemer. Nogle gemmer papirerne, andre gør ikke, men vil man søge tilbage i data, er det næsten umuligt.

Når personalet alligevel samler disse oplysninger, er det ærgerligt, at de ikke bliver gemt og findes i en overskuelig elektronisk udgave. Derfor konstruerede jeg en Excel-fil, hvor man kan indtaste månedens data ud fra papirnotaterne. Hver stue har et Excel-ark med børnenes navne på, antal børn på stuen og oplysninger om børnenes alder. Når en måned er gået, tæller personalet op, hvor mange fridage, sygedage og sygeperioder det enkelte barn har haft, og disse data indtastes på Excel-arket. Programmet tæller selv sammen og overfører data til et sammentællingsark, som automatisk udregner gennemsnitligt sygefravær, sygeperioder og fridagsfravær pr. barn for de enkelte stuer og for hele institutionen.

I samråd med Børneforvaltningen blev implementeringen af den elektroniske sygefraværsregistrering prioriteret, så alle institutioner fik et besøg med henblik på implementering. Under besøget blev der udarbejdet en skabelon for den enkelte institution, og dataindtastning blev ført up to date. Dels for at vise, hvordan man gør, dels for at hjælpe institutionerne godt i gang. Når skabelonen først er udarbejdet, tager det, afhængigt af hvor stor institutionen er, 15-30 minutter om måneden at indtaste månedens data.

Institutionens fil bliver en gang om året sendt til sundhedsplejen, som samler alle data for hele kommunen. Vi er netop ved at modtage det første hele års registrering.

Undervisning i håndhygiejne

Flere forsøg med håndhygiejne i daginstitutioner har de senere år vist, at fokusering på håndhygiejne kan nedbringe børns sygefravær. Det er ikke overraskende, da håndhygiejne er den mest effektive måde at afbryde smitteveje på. Men vi mangler et godt redskab til at implementere regelmæssig undervisning i håndhygiejne til daginstitutioner og skoler.

På den engelske hygiejneorganisation Infection Control Nurses Association's hjemmeside findes et materiale, "Learn to wash your hands well." Det henvender sig til børnehavebørn og børn i de små klasser i skolerne, og jeg har afprøvet det med succes. Det engelske materiale er nu moderniseret og oversat til dansk, det er blevet vurderet af pædagoger og har fået et professionelt, grafisk layout.

Resultatet er et materiale, som hedder "Lær at vaske dine hænder rigtigt." Det består af et undervisningshæfte til underviseren med en undervisningsplan og diverse praktiske øvelser og opgaver, og elevhæfter med teoridel, tegninger og opgaver. Derudover er der en flipover til brug i f.eks. rundkreds på gulvet med børnene eller en Powerpoint-fil til skoleeleverne med teoridelen, certifikater til børnene, badges til underviserne og labels med hænder på til at sætte op ved håndvaskene samt en plakat med håndvask trin for trin.

Inge Nandrup-Bus er sundhedsplejerske i Fredensborg Kommune.

Forkortelsen IBCLC i forfatterens byline står for "International Board Certified Lactation Consultant" og er en international uddannelse i amning, se www.iblce-europe.org