Sygehuse svigter patienters åndelige behov

Foto: Morten Nilsson 
 

Glostrup Sogn har to kirker. Uanset om byens kristne borgere vælger at besøge den stemningsfulde middelalderkirke på Østervej eller den moderne 70'er-rundkirke bag fjernvarmeværket, så lever de længere. En undersøgelse foretaget blandt den københavnske omegnskommunes kirkegængere mellem 70 og 90 år viser, at de, der tilbringer søndag formiddag på kirkebænken, lever op til to år længere end de ældre, der bliver hjemme på sofaen søndag formiddag. Årsagen er sandsynligvis, ifølge psykolog Peter la Cour, der står bag undersøgelsen, at kirkegængerne har en sund livsstil, socialt fællesskab, godt humør, og så er de bedre til at mestre sygdomme, livskriser og depressioner.

"Flere undersøgelser viser, at de religiøse har nogle ressourcer, når tilværelsen strammer til, som de ikkereligiøse mangler. Det giver dem modstandskraft i tunge tider," siger Peter la Cour. Han er ansat ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og er én af Danmarks førende forskere i sammenhængen mellem religiøsitet og helbred.

Peter la Cour mener, ligesom flere andre eksperter, at sundhedsvæsenet skal udnytte troen som ressource. "Tro kan hjælpe patienter til at blive raske meget før og meget bedre, og den ressource skal vi passe på ikke at tabe på gulvet. Der er så store samfundsmæssige gevinster at hente ved at behandle folk ordentligt. Det vil sige at anerkende hele patientens livsverden og ikke kun dele af den. Det fører også til større tillid og dermed til bedre behandlingsresultat," siger Peter la Cour.

Større opmærksomhed

Samtidig med, at interessen for religiøsitet vokser i befolkningen, skyller en helt ny bølge af forskning i sammenhængen mellem religion og sundhed ind over de danske universiteter. Bl.a. bevilgede Københavns Universitet i 2003 15 mio. kr. til forskningsprojektet "Religion i det 21. århundrede."

"Man er blevet mere opmærksom på, at sygdom og lidelse får folk til at tænke over deres tro og deres eksistens," forklarer teolog og forsker ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet, Niels Christian Hvidt. Han står bag en endnu ikke publiceret undersøgelse, som viser, at antallet af videnskabelige artikler om tro og sundhedsvidenskab er vokset eksplosivt de seneste 10 år.

Adventister lever længere

Interessen for sammenhængen mellem tro og helbred kom for alvor i fokus efter offentliggørelsen af en række undersøgelser fra bibelbæltet i USA. De viste bl.a., at syvendedagsadventisterne lever i faste familieforhold, er ikkerygere, forsager alkohol og er vegetarer, lever fire år længere end gennemsnitsamerikaneren og har ringere risiko for at udvikle kræftsygdomme, som relaterer sig til alkohol og tobak.

"Den forskning viser dog ikke, om det er livsstilen i sig selv, troen eller en kombination af tro og livsstil, der gør udslaget," forklarer overlæge Christoffer Johansen, der er leder af afdelingen for psykosocial kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse er i øjeblikket i gang med en større undersøgelse blandt 15.000 syvendedagsadventister og flere tusind medlemmer i baptistsamfundet for at kortlægge, om religiøse mennesker har mindre risiko for at få kræft, og om tro kan hjælpe på overlevelsen. På grund af de danske cpr-registre bliver undersøgelsen en af de mest grundige i verden af sin art.

Christoffer Johansen fremhæver, at ud over livsstilen så kan den spirituelle aktivitet, som troende mennesker udøver, være med til at styrke patienterne.

"Måske vil vores undersøgelse vise, at moderne mennesker er i underskud for den åndelige dimension. Det, at man som religiøs har nogle ritualer, kan spille en rolle. Det har stor betydning at kunne reflektere, når mennesker får en alvorlig sygdom," siger Christoffer Johansen.

Troen som byrde

Andre undersøgelser foretaget blandt kristne protestanter i USA viser, at troen i sig selv har en gavnlig effekt på helbredet. De eksperter, Sygeplejersken har talt med, fremhæver, at resultaterne kan overføres til trosretninger som jødedom og islam.

"I starten, da jeg satte mig ind i det her felt, tænkte jeg: "Det viser en masse om Amerika." Men efterhånden viste det sig, at de amerikanske tendenser også findes herhjemme - bare i mindre målestok," siger Peter la Cour.

Hans kollega, teolog Niels Christian Hvidt, supplerer: "Normalt viser forskning, at religionen er en beskyttende faktor. Troen hjælper folk med at klare livskriser. Det giver trøst og virker afstivende. Det betyder ikke, at man bliver rask, men at man klarer krisen bedre."

Han fortæller, at det især er den ægte og utvungne tro, som styrker helbredet. Derimod viser undersøgelser, at mennesker, der kun praktiserer religionen på grund af ydre forventninger, ikke høster samme sundhedsmæssige gevinster.

"Undersøgelser viser, at den indre religiøsitet afgjort giver det bedste resultat i forhold til sundhed og livslængde. Og derfor er det også vigtigt, at troen er et personligt anliggende, siger Niels Christian Hvidt.

Troen kan dog også være en byrde for de patienter, der har et kompliceret og tungt forhold til religionen. "Hvis en sygdom f.eks. opleves som Guds straf, så kan det påvirke helbredet negativt," forklarer Niels Christian Hvidt.

Tabuet skal brydes

Mens forskningen i sammenhængen mellem tro og helbred stiger markant, så er det danske sundhedsvæsen slet ikke rustet til at hjælpe patienter med at udnytte troen som en ressource i krisesituationer, lyder kritikken fra forskerne. "Tabuet skal brydes. Hvis vi skal vide noget om sygdom, så skal vi ikke kun have den biomedicinske forskning. I dag ved vi, at hvis vi virkelig skal hjælpe syge mennesker, så må vi inddrage patientperspektivet i dets mange forskelligheder. Og der hører det religiøse med," siger Niels Christian Hvidt.

Hans kollega Peter la Cour efterlyser også, at hospitalerne begynder at tage den eksistentielle dimension i patienternes liv alvorligt.

"Står man foran en stor operation og skal have det ene ben sat af, så må der opstå spørgsmål som: "Er det her liv værd at leve for mig, og hvordan ser livet ud, når jeg skal sidde i en kørestol." Men her svigter sundhedssystemet fuldstændig. Man undgår helt at italesætte de tanker, som alle og enhver ved præger de sygdomsramte," siger Peter la Cour.

Han mener, at især læger bør uddannes til at tale med patienter om de eksistentielle spørgsmål, der opstår i forbindelse med alvorlig sygdom.

"Amerikanske undersøgelser viser, at det især er lægerne, patienterne gerne vil drøfte de her problematikker med. Men sygeplejerskerne skal også vide noget om feltet. Personalet kunne godt spørge: "Har det religiøse betydet meget for dig, før du blev syg?" Der er fundet så mange empirisk klare fund, der viser en sammenhæng mellem religion og helbredelse. De resultater skal sundhedspersonalet kende - ligesom de skal kende til håndhygiejne og bacillerne," siger Peter la Cour.