Synspunkt: Fremtidsmuligheder i at videreuddanne sygeplejersker

Marian Geller er udviklingssygeplejerske på Aalborg Sygehus, men har p.t. orlov. Hun er medlem af Regionsrådet i Region Nordjylland samt folketingskandidat for Venstre.

Praktiserende Lægers Organisation har meldt ud, at der om 5-10 år vil mangle imellem 400 og 600 praktiserende læger i Danmark. Det er en tikkende bombe under vores primære sundhedssektor, og først og fremmest må alle kræfter sættes ind på at få læger interesseret i at nedsætte sig i en praksis. Dette arbejde er allerede i fuld gang i mange regioner.

Men hvis der fortsat ikke er læger nok, må der kreative løsningsforslag på bordet. Jeg foreslår, at man undersøger muligheden for at bruge specialuddannede sygeplejersker til at udfylde nogle af de praktiserende lægers opgaver. Disse sygeplejersker skulle erhverve sig en kandidateksamen som adgangskrav og derefter uddannes yderligere to-tre år på universitetet.

Den internationale sygeplejerskeorganisation International Council of Nurses (ICN) har defineret begrebet nurse practitioner/advanced practice nursing som værende en autoriseret sygeplejerske, som har opnået ekspertens vidensbase, er beslutningsdygtig på et komplekst niveau og har udvidet klinisk praktisk kompetence. Kompetenceniveauet er knyttet til den sammenhæng, hvori sygeplejersken indgår, eller det land hun praktiserer i.

ICN påpeger behov for reguleringsmekanismer i de enkelte lande i forhold til en praktiserende sygeplejerske og avanceret sygeplejepraksis. Disse behov drejer sig om diagnosticering, medicinordination, ordination af behandling, henvisning af patienter til andre professionelle faggrupper samt indlæggelse af patienter på et hospital.

Sygeplejersker, som er specialuddannede, har eksisteret i Nordamerika i mange år, og i Storbritannien bliver disse sygeplejersker i stigende grad ansat i lægepraksis, på skadestuer og andre steder i primærsektoren (hjemmeplejen). Sverige er også i gang med sin egen version af begrebet "avanceret specialsygeplejerske" (ask). Også her er der et stort behov for at øge den samlede medicinske kompetence i det kommunale sundhedsvæsen især i forhold til ældre og langvarigt syge, som behandles i hjemmet.

Som det fungerer i Danmark i dag, så har hjemmesygeplejerskerne, for at nævne bare et eksempel, slet ingen medicin og kan ikke smertestille patienter, hun bliver kaldt ud til, og som f.eks. ligger på gulvet med et brækket lårbensbrud. Hun kan heller ikke give medicin til en diabetespatient, som er ved at blive bevidstløs på grund af manglende sukker etc. Hun er tit og ofte den første hos klienten, men kan intet stille op. Er det sådan, vi fortsat ønsker, det skal fungere i Danmark - eller er vi parate til at se på, hvordan vores nabolande har udviklet sygeplejerskernes kompetencer?

Så kommer diskussionen om kvalitet. ICN oplyser og henviser til forskere fra University of Bristol, som har analyseret 34 undersøgelser fra ilande over hele verden for at afklare, om nurse practitioner ansat i primærsektoren ydede den samme pleje og behandling som læger.

Sammenligningen viste, at sygeplejerskerne var lige så gode som lægerne. Kvaliteten af sygeplejerskernes pleje/behandling var på nogle punkter bedre end lægernes. Man fandt ingen forskel med hensyn til ordinationer, henvisninger eller i patienternes helbredstilstand. Desuden beskriver undersøgelsen, hvordan sygeplejerskerne fører mere fuldstændige journaler, kommunikerer og i øvrigt rådgiver patienter om selvhjælp på en god måde. Det blev også konkluderet, at flere nurse practitioners i primærsektoren formentlig vil "føre til høj tilfredshed blandt patienter og høj kvalitet i plejen/behandlingen." Mere forskning skulle så herfra undersøge, om der var forskel på at kunne spotte sjældne sygdomme.

Vi mangler kreative forslag til, hvordan vi løser problemerne. Mit forslag er bud på et konkret forslag, som man enten kan vælge at overhøre eller gribe og undersøge for, om der kunne være fremtidsmuligheder i at uddanne sygeplejersker.