Synspunkt: Udbredt positiv særbehandling af kvinder

Den offentlige debat har længe blot kritikløst sunget med på slageren: "Det er så urimeligt at være kvinde." Dels var det på nogle områder sandt til for nylig, og dels, hvad der måske er mere overraskende, har feministisk orienterede personer uimodsagt fået lov til at definere, hvori undertrykkelsen af kvinder stadig skulle foregå.

De vigtigste områder er vel: 1) manglende ligeløn, 2) skjulte barrierer og fordomme på arbejdsmarkedet, 3) at hjemmefronten overvejende hænger på kvinderne samt 4) manglende indflydelse i de demokratiske processer. Selv her på de af matriarkatet valgte hjemmebaner og fokuspunkter er det problematisk, om de har ret.

Og så er der en række områder, hvor mænd diskrimineres, som kun sporadisk indgår i den aktuelle debat: Lovgivning giver kvinder positiv særbehandling, både direkte (eks. værnepligt) og indirekte (hvor bruger det offentlige midlerne).

Uddannelsessystemet: Piger og kvinder klarer sig efterhånden bedst i hele uddannelsessystemet. Kvindeproblemer får en helt anden opmærksomhed og støtte.

Pladsen tillader her kun uddybning af et enkelt punkt. Mit valg er ligeløn, bl.a. fordi ligeløn for sygeplejerskers vedkommende selvfølgelig betyder, at man i et gammelt kvindefag behandler alle lige dårligt! Men ellers har tingene i øvrigt flyttet sig.

Eksempel: "It-kvinder får større lønstigning end mænd" (10,7 pct. mod 5,7 pct. i 2004) og videre: "I de foregående år har vi kunnet ane en tendens til, at nyuddannede kvinder får mere i startløn end mændene. Men det er første gang, at det slår igennem så markant," siger Steen Andersen, faglig sekretær i Prosa (it-branchen, 5. april 2005). Selv på tekniske områder i det private erhvervsliv stormer kvinderne frem.

Eller DJØFs i 2005 offentliggjorte statistik, der påpeger, at ligeløn nu er reel for DJØFs 20.000 medlemmer. Og at det nu er åbenlyst lettere for kvindelige DJØF'ere at få lederstillinger i det offentlige. Område efter område er kommet med år efter år!

Kvinders livsløn er dog statistisk mindre end mændenes på samfundsplan. Ja, hvis man accepterer den måde at måle det på, som man gør i dag. Vi har jo normalt ligeløn for lige arbejde; men hvad skyldes forskellen så? For det første er der selvfølgelig nogle få procent af mændene, der endnu sidder i ekstremt vellønnede job, hvor der er færre kvinder. For det andet er det et vigtigt faktum, at der er 15-20 pct. flere mænd i arbejde end kvinder, og det vil selvfølgelig smitte af på livslønnen. Også længe efter barselsorloven (i aldersgruppen 55-64 år er 66,8 pct. mænd og 52,9 pct. kvinder i arbejde), så vi må have nogle flere kvinder i arbejde for deres egen og samfundets skyld.

Økonomiske betragtninger omkring de to køn kunne i øvrigt med lige så stor ret håndteres på en anden måde. Det er slående, at det offentlige i visse sammenhænge bruger mange flere penge på kvinder end på mænd. F.eks.: Kvinder lever i snit fem år længere som pensionist. Hvorfor skal mændene ikke have lige så mange leveår uden lønarbejde som kvinder? Det har i mange år været en god dansk social tankegang at lade de stærkeste skuldre bære mest, så måske var tiden inde til at forhøje pensionsalderen for kvinder? Så kunne kvindernes livsløn og pension (min egen pension fordobles fra 60 til 67 år) snart overhale mændenes og dette endda til gavn for samfundets økonomi.

En række EU-lande har faktisk forskellig pensionsalder for mænd og kvinder, og det finder ingen diskriminerende - behøver jeg tilføje, at det er kvinderne, der pensioneres først.

Christian H. Harlung er oprindeligt uddannet sygeplejerske, sygeplejelærer, senere cand.mag. i psykologi og dansk og videreuddannet som psykolog og psykoterapeut.