Sygeplejersken
Tro er en sygeplejefaglig opgave
Åbenhed. Hvis sygeplejerskerne negligerer tro og religiøse behov, bliver nogle patienter mere utrygge og bekymrede, siger sygeplejefaglig direktør på Rigshospitalet.
Sygeplejersken 2007 nr. 5, s. 20-20
Af:
Katrine Birkedal Christensen, journalist
Foto: Morten Nilsson
På landets største sygehus har religion og åndelig smerte siden 2001 været en del af den sygeplejefaglige vurdering, når patienterne indlægges. Sygeplejerskerne har nemlig, ifølge Rigshospitalets retningslinjer, ansvar for at tage stilling til patientens åndelige, religiøse og kulturelle behov. Et ansvar, som sygehusledelsen tager meget alvorligt.
"Det kan være en væsentlig del af menneskets samlede ressourcer. Vores klare fornemmelse er, at forhold som tro og skæbne betyder rigtig meget for alvorligt syge patienter, og derfor skal vi støtte patienterne," siger Helen Bernt Andersen, sygeplejefaglig direktør på Rigshospitalet.
Siden modellen for sygeplejedokumentation, VIPS, blev indført på flere danske sygehuse, har sygeplejersker haft ansvar for at tage stilling til patienternes åndelige og kulturelle behov senest 24 timer efter indlæggelse. Det dækker eksempelvis emner som værdier, kultur, livsanskuelse, lidelse, død, symboler, tabuer, trosudøvelse, bedetider, fortvivlelse, m.m.
Sygeplejerske og projektleder i direktionen på Rigshospitalet, Randi Annikki Mortensen, fortæller, at selvom hospitalet indførte VIPS tilbage i 2001, så har man intet overblik over, i hvor stort omfang sygeplejerskerne spørger patienterne om deres åndelige behov.
Men det er den sygeplejefaglige direktør overbevist om, at sygeplejerskerne gør. "Tro og religion kan udgøre en væsentlig del af det enkelte menneskes ressourcer. Vi forventer, at sygeplejerskerne ikke er håndsky over for patienternes eventuelle religiøse behov. Og vi forventer, at sygeplejerskerne er åbne over for at diskutere troens betydning for patienterne, og sygeplejerskerne sætter sig ind i forskellige trosretningers ritualer," siger Helen Bernt Andersen.