Udbrændt sygeplejerske savnede hjælp

Foto: Kissen Møller Hansen

I september 2006 måtte den 53-årige hjemmesygeplejerske Kirsten Hestbech kapitulere og sygemelde sig med udbrændthed. Forud var gået måneder, hvor hun dagligt havde bedt til, at også denne dag måtte gå, uden at hun begik graverende fejl.

"Nu skal jeg bare klare det i syv år, tre måneder og 17 dage til; så kan jeg gå på efterløn," tænkte Kirsten Hestbech før sammenbruddet. 

Hun begyndte hos en psykolog sidst på sommeren og læste i samme periode et tema om stress i Sygeplejersken. Af temaet fremgik, at Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Århus har haft selvhjælpsgrupper for stressede sygeplejersker i 10 år.

Kirsten Hestbech kontaktede så sin egen amtskreds i Vejle, men fik at vide, at den ikke tilbød tilsvarende selvhjælpsgrupper. I stedet blev hun henvist til Århus amtskreds. Her blev hun i første omgang afvist, da Århus normalt ikke optager sygeplejersker fra andre amter i selvhjælpsgrupperne.

"Jeg havde også håbet, at min amtskreds kunne sætte mig i kontakt med sygeplejersker i samme situation i mit lokalområde," siger hun.

Jytte Kristensen, som er konstitueret formand for Vejle amtskreds, oplyser, at kun en enkelt sygeplejerske ud over Kirsten Hestbech havde henvendt sig med lignende problemer, og at der derfor ikke umiddelbart var behov for at oprette en selvhjælpsgruppe i Vejle.

Kirsten Hestbech endte alligevel med at blive optaget i en selvhjælpsgruppe i Århus, da amtskredsen her besluttede at gøre en undtagelse, fordi hun boede i så kort køreafstand fra Århus. Vejle amtskreds betaler for hendes deltagelse.

Forhindret bisidder

Amtskredsen i Vejle tilbyder - i lighed med andre amtskredse i Dansk Sygeplejeråd - at være bisidder ved samtaler med f.eks. arbejdsgiveren i forbindelse med længere sygdom.

Kirsten Hestbech fik også tilbuddet, men oplevede, at amtskredsen ikke kunne deltage de dage, møderne var planlagt.

"De var søde nok, men det var, som om de aldrig havde tid. Flere gange bad jeg om, at én gik med mig til samtale med min sagsbehandler og min leder, men det kunne de ikke pga. travlhed," forklarer Kirsten Hestbech.

"Vi har aldrig afvist at være bisidder ved de samtaler, som Kirsten Hestbech ønskede os med til. Men det er rigtigt nok, at den faglige sekretær ikke altid har kunnet deltage på de først foreslåede datoer," siger Jytte Kristensen.

Psykolog i sigte

Kirsten Hestbech betoner, at det ikke er hendes hensigt at hænge nogen fra amtskredsen ud. Hun håber, at hun kan være med til at få sat nogle initiativer i gang, som også kan hjælpe andre sygeplejersker. Og måske opnår hun netop det. For godt nok behandlede amtsbestyrelsen i Vejle sidste år hendes ønske om selvhjælpsgrupper og endte med en beslutning om ikke at oprette nogen.

"For det første var der ikke tilstrækkeligt behov for grupperne, og for det andet stod vi over for en omlægningsperiode pga. strukturreformen," siger Jytte Kristensen.

Men selv om der ikke er planer om at nedsætte selvhjælpsgrupper efter Århus-modellen, vil amtskredsen på længere sigt arbejde på at få en psykolog tilknyttet, der "kan køre sager for de sygeplejersker, der er derude, hvor det ikke længere kun er faglig assistance, de har brug for."

Løn, løn og løn

Men hvad mener Jytte Kristensen, medlemmer af Dansk Sygeplejeråd kan forvente af deres lokale amtskreds?

"Jeg mener, at vi er forpligtet af, hvad flertallet af vores medlemmer ønsker. I øjeblikket er vi ved at indsamle information fra tillidsrepræsentanterne om, hvad sygeplejerskerne lægger vægt på, og derfra lyder det: Løn, løn og løn."

"Det afhænger også af, hvor meget medlemmerne vil betale i kontingent. Hvis vi havde flere ressourcer her i Vejle, ville vi gerne have tilknyttet en psykolog. Og man kan forestille sig, at vi får råd til det, hvis vi bliver lagt sammen til større enheder," siger Jytte Kristensen og understreger, at hun selvfølgelig ikke kan vide, hvad Dansk Sygeplejeråds kongres beslutter om amtskredsenes fremtidige struktur.

Hun spørger, hvad fagforeningens kerneopgaver er, og svarer selv: "Vi skal sørge for gode løn- og ansættelsesvilkår og for at hjælpe medlemmer, som er kommet i knibe ude på arbejdsstedet, med at løse problemet dér."

Mht. stress og udbrændthed så mener Jytte Kristensen, at der er en grænse for, hvad amtskredsene kan og skal gøre. Hun spørger retorisk: "Skal vi som amtskreds overtage noget, man burde kunne få som medlem af det danske samfund? Skal vi løse problemet, at vi har et velfærdssamfund, der halter?"

Kirsten Hestbech er efter interviewet blevet indstillet til afskedigelse. Hun vil stadig gerne i kontakt med sygeplejersker i Vejle-området, som er - eller har været - i samme situation som hun selv.

Læs også artiklen "Hvilken hjælp får en stresset sygeplejerske?" i Sygeplejersken nr. 5/2007