Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Alkoholikere mødes af fordomme

Kold tyrker. Alkoholisme er en kronisk sygdom, men patienterne bliver ofte nægtet hjælp eller får en alt for ringe behandling, fordi sygdommen har lav prestige blandt læger og sygeplejersker. Der mangler viden om abstinensbehandling, mener klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst-Møller.

Sygeplejersken 2007 nr. 6, s. 36-38

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

0607-37-01Klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst-Møller fra Alkohol-enheden i Region Hovedstaden hører ofte patienter fortælle om ydmygende oplevelser under indlæggelsen til afrusning, f.eks. at de er blevet nægtet tilstrækkeligt med medicin til at tage abstinenssymptomerne. Det skyldes fagfolks manglende viden, og at man lader sine fordomme gå forud for professionalismen, mener Marianne Gunst-Møller. Foto: Søren Svendsen

Gå hjem og bliv fuldstændig ædru, og kom så igen. Sådan kan beskeden lyde til de mest syge alkoholikere, der møder op i psykiatrisk modtagelse eller akutte modtageafsnit til afrusning. Det er ifølge klinisk oversygeplejerske i Alkoholenheden i Region Hovedstaden, Marianne Gunst-Møller, et stort problem.

"Det viser, at sundhedspersonalet mangler viden om, hvordan den alkoholiske patient skal behandles og plejes. Abstinenserne kan begynde, længe inden patienten er ædru. Patienten risikerer at få kramper, der minder om epileptiske anfald, og i værste fald går patienten i delir, som er en livstruende tilstand," siger Marianne Gunst-Møller.

Hun mener, at det er en udbredt misforståelse blandt fagfolk at tro, at den alkoholiske patient først får kramper og abstinenser, når promillen er væk. "Jo flere kolde tyrkere, man tager, jo større er risikoen for, at man får kramper og alvorlige abstinenssymptomer. Det skyldes, at hjernens neurotransmittersystem bliver mere og mere sårbart for hver gang, signalstofferne kommer i uorden," siger hun og henviser til teorien bag begrebet "kindling," som beskriver, hvordan gentagne afvænninger og tilbagevenden til alkohol får abstinenserne til at forværres fra gang til gang.

Ifølge Marianne Gunst-Møller er det derfor yderst vigtigt, at en alkoholiker, der møder op på skadestuen og ønsker at blive afruset, ikke bare bliver sendt hjem igen. "Groft sagt kan man sige, at man udsætter patienten for en risiko for kramper og delir, hvis man ikke tilbyder en tilstrækkelig god behandling," siger hun.

Fordomme frem for professionalisme

Det er de mest syge patienter og de allersvageste misbrugere, som ifølge Marianne Gunst-Møller risikerer at få den dårligste behandling. Det er de patienter, som har været gennem talrige afrusninger, og som derfor får slemme abstinenssymptomer. De kan ikke klare afrusning i ambulant regi og møder derfor op på skadestuer og psykiatriske modtagelser for at få hjælp til afrusning ved at blive indlagt. Nogle af de patienter får ikke tilstrækkelig hjælp til at klare afrusningen, så de kan gå videre til alkoholafvænning i ambulant regi.

"Der er desværre en tendens til, at sundhedspersonalet nogle gange lader deres fordomme gå forud for deres professionalisme. Man siger jo ikke til en hjertepatient, at han skal gå hjem, indtil han får det værre. Jeg har hørt bemærkninger som "han har godt af at lide lidt" om alkoholikere, der ligger og ryster og sveder, eller "det er godt med ham, han har lige fået"," siger Marianne Gunst-Møller.

"Personalet er meget bange for at blive snydt af patienterne, og de er derfor ikke gode til at lytte. Men det er patienterne, der kan mærke, hvordan de har det. Og opfattelsen af patienterne som nogle sølle misbrugere, der bare er ude på at platte sig til nogle ekstra piller, betyder, at patienterne får en pleje og behandling, der er stik imod den nyeste viden," siger hun.

Nok til at sove

God behandling er lig med tilstrækkeligt med abstinensmedicin. Nok til at få patienten til at sove. Og her oplever Marianne Gunst-Møller, at der mangler viden på området på skadestuer og i psykiatriske modtagelser. Sygeplejersker fra Alkoholenheden, som er regionens videnscenter om alkoholafhængighed, fører daglige tilsyn på psykiatriske og medicinske modtageafdelinger.

"Vi ser af og til patienter, der ligger og sveder og ryster, fordi de ikke har fået tilstrækkelig med medicin, så de kan sove for deres abstinenser. Det skyldes først og fremmest sundhedspersonalets uvidenhed om, hvor meget medicin man må give, og en forældet holdning til, at man skal være forsigtig med at give for meget abstinensmedicin. Tidligere gav man stoffet Fenemal, der har et lille terapeutisk indeks. Det stof, vi giver i dag, Risolid, har et stort terapeutisk indeks. Kommer man til at give for meget, findes der en modgift, så man skal ikke være bange for at give for meget," siger Marianne Gunst-Møller.

Hun mener, at det er meget enkelt, hvor store doser Risolid en patient skal have. "Nok til at falde i søvn. Så slipper patienten helt for abstinenssymptomer, og plejepersonalet er fri for alle de besværligheder, der følger med at pleje patienter, der har det rigtig dårligt. Generelt kan man sige, at tåler man at drikke meget, tåler man også meget medicin," siger hun.

Myretue under huden

Det er lægen, der ordinerer, men det er sygeplejersken, der observerer patienten, og her handler det om at lytte til patienten, for ifølge Marianne Gunst-Møller kan alkoholiske patienter lide af andre abstinenssymptomer end dem, der står på scoringsskemaerne, som bl.a. er temperatur, sved, hallucinationer og tremor.

"Mange klager over uro i kroppen, som de beskriver som en myretue under huden, og det er meget ubehageligt. Patienterne kan slippe for de symptomer, hvis de får nok medicin," siger hun.

Hun argumenterer for, at det er direkte skadeligt for patienten at få for lidt abstinensmedicin, fordi det er farligt at udvikle abstinenssymptomer. Mange skal gennem flere afrusninger, før det måske lykkes dem at blive afvænnet, og for hver afrusning bliver hjernen mere påvirket.

"En anden konsekvens af at give for lidt medicin kan være, at patienten ikke kan holde ud at være på afdelingen og går ned til den nærmeste kiosk for at købe noget at drikke, og det er der desværre en del, der gør."

Behandling i venteværelset

Nogle patienter opgiver allerede planen om afrusning, når de møder op i den psykiatriske modtagelse eller på skadestuen, for her kan de komme til at vente i flere timer.

"Det er meget hårdt for en alkoholiker, og nogle bliver så desperate, at de går tilbage til misbruget. Det ville være en rigtig god idé, hvis man startede abstinensbehandlingen allerede i venteværelset, og det er der også enkelte steder, der nu er begyndt at gøre."

Marianne Gunst-Møller opfordrer sygeplejersker og læger til at pakke fordommene væk og være mere professionelle, når de møder en misbruger. Alkoholisme er en kronisk sygdom, og afhængighed er en lægelig diagnose, der kræver behandling.

"Man skal passe på ikke at se patienter som drukkenbolte, men i stedet som mennesker, der ufrivilligt er blevet syge. De har tilbagefald, ja, men det hører nu engang med til at have en kronisk sygdom," siger hun.

Hun så gerne, at de nye regioner oprettede afrusningspladser, hvor personalet var særligt uddannet til at tage sig af alkoholafhængige patienter og deres abstinenssymptomer.

"Der er brug for at gøre det mere prestigefyldt at arbejde med alkoholafhængighed, og jeg tror, at hvis man samlede behandlingen af patienter til afrusning et centralt sted, hvor personalet var specialuddannet, så kunne man gøre det ordentligt," siger Marianne Gunst-Møller.  

ALKOHOLISME ER EN KRONISK SYGDOM

Den lægelige diagnose hedder alkoholafhængighed og har diagnosekoden F10.2. For at være alkoholafhængig skal man have mindst tre af nedenstående seks symptomer:

  • Craving = trang til stoffet
  • Abstinenser = svedeture, rysteture, indre uro
  • Kontroltab = når man først er begyndt, kan man ikke stoppe igen
  • Tolerance = der skal meget til, før man føler sig beruset. Man er svær at drikke under bordet
  • Drikker videre, selvom man godt ved, at man burde lade være
  • Man isolerer sig socialt.

Ligesom for andre kroniske sygdomme vil der hele livet være risiko for opblussen af afhængighedsfølelsen og tilbagefald.

Man kan være storforbruger af alkohol uden at få abstinenser og være omfattet af diagnosen alkoholafhængighed. 20 pct. af de patienter, der indlægges på somatiske afdelinger, har et alkoholforbrug, som er behandlingskrævende, fordi de har fysiske eller psykiske skader.

Kilde: Alkoholenheden i Region Hovedstaden.