Resuméer af international forskning

Patienternes behov for information før hofte- eller knæalloplastik

Sjöling M, Norbergh K-G, Asplund K. What information do patients waiting for and undergoing arthroplastic surgery want? Their side of the story Journal of Orthopaedic Nursing. 2006;10:5-14.

Formål: At undersøge, hvordan patienter, der afventer hofte- eller knæalloplastik, indhenter viden relateret til deres sygdom, og hvordan denne svarer til patienternes behov for viden.

Metode: Undersøgelsen er foretaget på et svensk sygehus. Der indgik 16 patienter, 10 kvinder og seks mænd i alderen fra 54-75 år, der enten ventede på eller for nylig havde fået gennemført en hofte- eller knæalloplastik. Data blev indhentet via fokusgruppeinterview. Interviewene blev optaget på bånd, transskriberet, og der blev foretaget indholdsanalyse af materialet.

Resultater: Der fremkom to hovedtemaer: Hvordan patienterne indhenter informationer og råd, og hvilke informationer patienterne ønsker. Patienterne ønskede information om, hvad de selv kunne gøre for at håndtere deres nuværende livssituation, mens de ventede på operation. Det drejede sig om håndtering af smerter, og hvordan de kunne træne. Patienterne ønskede klar besked om, hvornår operationen kunne gennemføres, og de ville gerne have mulighed for at stille spørgsmål til personalet.

Bemærkninger: Forfatterne fandt endvidere, at patienterne i informationsprocessen ønskede at blive taget alvorligt, og at selve kommunikationsmåden spillede en stor rolle for patienterne. Undersøgelsen understreger vigtigheden af at inddrage patienterne i forberedelserne til deres operation, og anden forskning har også vist, at gøres dette systematisk, klarer patienterne sig bedre efter operationen.

Patientreaktion på at dele sygestue med demente

Oh J. Stroke patients' experiences of sharing rooms with dementia patients in a nursing home. International Journal of Nursing Studies. 2006;43:839-849.

Formål: At undersøge levede erfaringer hos mennesker, der har haft en hjerneblødning, i forhold til at have delt stue med patienter, der var demente.

Metode: Undersøgelsen blev gennemført på et koreansk plejehjem. Der deltog 14 mennesker i alderen 60-84 år, som ikke var kognitivt påvirket efter deres hjerneblødning, og som under opholdet på et plejehjem havde beboet et værelse med en beboer, der var dement. Personerne med hjerneblødning blev interviewet. Dette blev optaget på bånd, udskrevet ordret og analyseret.

Resultater: Personer med hjerneblødning blev meget påvirket af at have delt værelse med en dement person. De havde svært ved at skabe sammenhæng i forhold til det, der hændte omkring dem, de resignerede og følte vrede, da de var magtesløse i forhold til at ændre på forholdene. Personerne med hjerneblødning følte angst for, at de selv udviklede demens, de mistede deres motivation for at deltage i aktiviteter, hvilket resulterede i et lavere aktivitetsniveau.

Bemærkninger: Undersøgelsen er foretaget i Korea, og mange forhold er anderledes på danske plejehjem. Det interessante ved undersøgelsen er, at det ikke lader til at være uproblematisk med forskellige patientkategorier samlet. Som det fremgår af artiklens litteraturgennemgang, er dette et område, der kun er undersøgt sparsomt. Vi ved altså ikke meget om, hvordan forskellige patientgrupper interagerer med hinanden.

Prædiktorer for knogleskørhed hos yngre kvinder

Elgán C, Fridlund B. Bone mineral density in relation to body mass index among young women: A prospective cohort study. International Journal of Nursing Studies. 2006;43:663-672.

Formål: At identificere prædiktorer for knogletæthed (BMD) ved at kortlægge livsstilsfaktorer, fysiologiske forhold og body mass index (BMI) hos yngre kvinder.

Metode: Denne svenske undersøgelse er foretaget som en epidemiologisk kohorteundersøgelse. 152 raske kvinder i alderen op til 24 år blev fulgt i en toårs periode. Knogletæthed blev bestemt ved hjælp af scanning, og oplysninger om livsstil og fysiologiske forhold blev indsamlet ved hjælp af spørgeskema. Data blev bearbejdet statistisk, efter at kvinderne var inddelt i tre grupper i forhold til deres BMI ved undersøgelsens begyndelse.

Resultat: Hos kvinde med BMI 24 kg/m2 var den eneste faktor, der forebyggede tab af BMD, den tid, kvinderne tilbragte udendørs om vinteren. Hos kvinder med overvægt spillede det også en rolle, om de havde haft perioder med amenorrhoea. Resultaterne pegede på, at energibalance og søvnkvalitet har betydning for bevarelse af BMD.

Bemærkninger: Forebyggelse af knogleskørhed er væsentlig for bevarelse af sundheden blandt kvinder. Indsatsen skal ske i en ung alder og bygge på valide undersøgelsesresultater. Denne undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om fysisk aktivitet spiller så central en rolle som tidligere antaget, og den antyder, at det ligefrem kan være skadeligt for kvinder med BMI