Folk skal grine, inden de går herfra

Som et af de første projekter herhjemme satser Etnisk Sundhedshus i Køge på at udvikle nye metoder, der kan styrke sundheden blandt flygtninge og indvandrere. Her taler sundhedsplejerske Susanne Bruhn sammen med Zoheir Sahwil, der er elev på Køge Sprogcenter. Til venstre i baggrunden ses sproglærer Susanne Toft sammen med sprogskoleelev Judith Zimmer. Foto: Stig Stasig

"Jeg havde ondt i maven og nyrerne. Jeg tog medicin og var altid træt og sulten."
Sådan fortæller den 36-årige Nadima om tiden, før hun begyndte at komme i den særlige slankegruppe i Etnisk Sundhedshus i Køge. I dag har Nadima det meget bedre. Hun har ikke længere smerter, har tabt sig 5 kg og er helt holdt op med at tage medicin. For første gang i flere år har hun overskud til at kaste sig over dansklektierne, når de tre børn er lagt i seng.

Nadima er flygtning fra Mellemøsten og gift med en mand, der er psykisk syg på grund af krigstraumer. Hendes beretning om Sundhedshuset er skrevet på ujævnt dansk i en stil til læreren på Køge Sprogcenter. I flere år var Nadima fast gæst i den praktiserende læges konsultation, men det hjalp ikke på hendes skrantende helbred.

Efter råd fra lægen opsøgte hun Etnisk Sundhedshus i Køge. Hun kom med i husets slankegruppe. Her fik Nadima talt om sine vægtproblemer, men også om de ting, der fungerer godt og dårligt i hendes liv. Det blev bl.a. aftalt, at Nadima et kvarter om ugen skulle tænke på andet end pligter og i stedet gøre noget godt for sig selv. Derfor surfer hun på internettet en gang om ugen for at finde cremer og tøj.

Som et af de første projekter herhjemme satser Etnisk Sundhedshus i Køge på at udvikle nye metoder, der kan styrke sundheden blandt de mest sårbare flygtninge og indvandrere. Projektet startede i december 2006 og kører foreløbig frem til udgangen af 2007 med støtte fra Sundhedsstyrelsen.

Bag initiativet står bl.a. de to projektkoordinatorer, sundhedsplejerske Susanne Bruhn og sproglærer Susanne Toft. Tre eftermiddage om ugen er der åben konsultation i et tidligere klasselokale midt i Køge Sprogcenter. Centeret har knap 250 elever fra 40 nationer.

"Mange af de traditionelle sundhedspædagogiske tiltag bygger på en vestlig tankegang, men vi er nødt til at finde helt andre metoder for at nå de flygtninge og indvandrere, vi arbejder med. Vi plukker i metoderne og tager det bedste, vi kan bruge," fortæller Susanne Toft.

Samtale i sofaen

Stemningen i konsultationen bærer præg af hjemlig hygge. Samtalerne foregår i den ternede hjørnesofa, og der er altid kaffe på kanden. I et hjørne står to motionscykler til fri afbenyttelse. Nogle gange kommer der kun en enkelt bruger. Andre gange mellem fem og 10.

Smerter i muskler og led, tristhed, søvnløshed og problemer med børneopdragelse fylder meget. Overvægt er et andet gennemgående problem.

"Det er virkelig de brede sundhedsproblemer, vi skal tage hånd om. Flere er flygtet fra krigszoner og har i nogle tilfælde efterladt børn og andre nære slægtninge. De har ikke kun ét problem, men mange. Vi er meget bevidste om at tale med eleverne om deres ressourcer i stedet for at fokusere på de ting, der ikke er lykkedes. Vi gør f.eks. meget ud af at understrege, at det er udtryk for styrke, at det er lykkedes dem at slå sig ned i et andet land," fortæller Susanne Toft.

Mange af brugerne har stor autoritetstro og mener, at lægens medicin skal kurere alle dårligdomme. Derfor er det også meget vigtigt at få talt om, hvad den enkelte selv kan gøre for at forbedre sin sundhed.

"Hvis skulderen gør ondt, er det ikke ensbetydende med, at man straks behøver gå til lægen. Man kan i første omgang forsøge at træne skulderen," siger Susanne Bruhn.

Nogle gange kan en beskeden indsats gøre underværker. På et tidspunkt blev centeret opsøgt af en midaldrende flygtning, som led af voldsom hovedpine og havde svært ved at koncentrere sig om danskundervisningen.

"Vi talte med ham om, at motion kan styrke koncentrationen. Han kom og cyklede et par gange om ugen, så sveden sprang af panden. Han fortalte os, at det hjalp på hovedet, og han fik faktisk sin danskeksamen," fortæller Susanne Toft.

Børn mistrives

Idéen til Sundhedshuset opstod, fordi en stor del af sprogcentrets elever døjede med smerter og psykosomatiske problemer, som de praktiserende læger stod magtesløse over for.

"Deres problemer er meget sammensatte og kræver tid at løse. Og den tid har lægen ikke. Her er til gengæld masser af tid," lyder det fra Susanne Bruhn.

Personalet arbejder bl.a. efter "du bestemmer-metoden." Det betyder f.eks., at de ikke nøjes med at støtte den overvægtige tyrkiske kvinde i at ændre kostvaner. De taler også med kvinden om, hvorfor hun er blevet overvægtig, og om hun selv mener, hun har det liv, hun kunne tænke sig.

Flere familier opsøger Sundhedshuset, fordi deres børn ikke trives i skolen. "De aner ofte ikke, hvad de skal stille op, når der opstår problemer med børnene. I deres hjemland har de været vant til at slå børnene som et led i opdragelsen. Men det må de ikke i Danmark," fortæller Susanne Toft.

Andre føler sig ensomme i Danmark og undrer sig over, at danske familier ikke inviterer dem indenfor.
"De spørger, hvordan man får venner i Danmark, og vi taler med dem om, at det i høj grad er i foreninger, man møder danskerne," fortæller Susanne Bruhn.

Når flere tumler med et bestemt problem som f.eks. børneopdragelse eller overvægt, arrangerer centeret et temamøde, der foregår i sprogcenterets undervisningstid. Hovedreglen er, at hvert møde skal udspringe af brugernes ønsker.

70 af sprogcenterets kursister deltog f.eks. i et møde om børneopdragelse med oplægsholdere, der er udpeget som Integrationsministeriets etniske rollemodeller. Der har også været holdt temamøder om diabetes og overvægt. Desuden er der blevet nedsat en slankegruppe, en smertegruppe og et gymnastikhold. I hver gruppe mødes omkring 12 deltagere og en lærer mellem fem og 15 gange.

Ingen løftede pegefingre

Susanne Toft og Susanne Bruhn gør sig umage for ikke at være belærende i deres samtaler med brugerne af Sundhedshuset.

"Vi starter ikke en samtale om børnenes deltagelse i en lejrskole med et foredrag om, hvor vigtigt det er, at børnene er med. Vi spørger i stedet: "Hvordan tror du, dit barn vil have det i klassen, hvis det skal blive hjemme?" Som oftest fører det til en erkendelse af, at det er bedst for barnet at komme med. Det betyder meget, at det er brugerne selv, der reflekterer over de valg, de træffer," fortæller Susanne Toft.

Susanne Bruhn understreger, at hun som sundhedsplejerske forsøger at indkredse præcis de problemer, der presser sig på. "Jeg er blevet bedre til at undersøge den enkeltes behov. Som sundhedsplejerske skal jeg komme ind der, hvor brugerne er i deres liv," siger Susanne Bruhn og tilføjer:

"Det kan ikke nytte noget at fortælle en mor om allergivenligt vaskepulver, hvis hun er optaget af, at svigermor hele tiden skælder ud over, at hun ikke gør det godt nok i forhold til manden og børnene. I den situation må jeg i stedet give mig tid til at lytte til den svigermor-problematik."

De tre eftermiddage om ugen, hvor sundhedshuset holder åbent, er der altid en sproglærer og en sundhedsplejerske på arbejde. Susanne Toft og Susanne Bruhn understreger, at det betaler sig at være to. Ud over at supplere hinanden fagligt, løfter det også stemningen.

"Forleden dag kom en kvinde. Hun havde det dårligt og startede med at hive piller op af tasken. Men fordi vi var to i konsultationen, kunne vi bedre opmuntre hende. Hun smilede rent faktisk, da hun gik ud. Det er et af vores mål, at folk skal grine, når de går herfra."

Nadimas navn er opdigtet. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.