Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ny kampagne skal redde 3.000 liv

Strømlining. Seks kliniske tiltag på danske sygehuse skal redde 3.000 liv i løbet af de næste 18 måneder. Operation Life er den hidtil mest ambitiøse kampagne af sin art herhjemme. En tilsvarende kampagne i USA har reddet over 100.000 liv.

Sygeplejersken 2007 nr. 7, s. 16-17

Af:

Britta Søndergaard, journalist

0707-14-01-2Foto: Søren Holm

Hvis ikke Kirsten havde været årvågen, kunne hendes hospitalsophold have resulteret i en alvorlig medicinforgiftning. Kirsten lider af leddegigt og er derfor i behandling med gigtmidlet methotrexat. Hun skal normalt tage 10 tabletter en gang om ugen.

"Da vi kom til den dag, hvor jeg tager methotrexat, kom sygeplejersken kun med en tablet. Jeg protesterede og sagde, at jeg skulle have 10 tabletter," fortæller Kirsten, der optræder anonymt i et nyt undervisningsmateriale udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Sygeplejersken hævdede, at tabletterne ikke skulle tages på samme dag, men Kirsten insisterede.

"Hvis ikke jeg selv havde været opmærksom, kunne episoden have haft alvorlige konsekvenser," fortæller Kirsten og henviser til, at lægemidlet methotrexat kan give alvorlige forgiftninger, hvis tabletterne tages dagligt i stedet for ugentligt.

Kirstens oplevelse er blot et eksempel på en af de hyppigste fejl i det danske sundhedsvæsen. 35 pct. af de mere end 15.000 fejl og utilsigtede hændelser, der blev indrapporteret sidste år, handlede om fejl i forbindelse med medicinering.

Bedre praksis

Netop forebyggelse af medicineringsfejl er et af punkterne i den såkaldte "Operation Life," som Dansk Selskab for Patientsikkerhed lancerer fra den 16. april.

Målet med kampagnen er at redde 3.000 liv i løbet af 18 måneder. Operation Life er inspireret af den amerikanske kampagne "Red 100.000 liv," der løb af stablen fra 2004 til 2006, og initiativet er det hidtil største af sin art herhjemme.

Det er frivilligt, om de enkelte hospitaler og regioner vil tilmelde sig kampagnen, men på forhånd er interessen meget stor.

Den danske Operation Life omfatter seks kliniske tiltag, der har været gennem dansk læge- og sygeplejefaglig ekspertvurdering og er justeret i forhold til danske retningslinjer og standarder.  

"En patient med kræft fik ordineret fuld dosis kemobehandling. Patientens blodprøver viste imidlertid klart, at patientens immunforsvar var nedsat. Men der blev ikke reageret på dette ved dosisreduktion."

"En sygeplejerske kontrollerede hverken navn eller CPR-nummer på den patient, som hun gav en indsprøjtning med B-vitamin. Den patient, som havde fået ordineret B-vitamin-sprøjten, fik den ikke. Det gjorde derimod en anden medpatient på samme stue."

Kilde: Årsrapport 2006 Dansk PatientSikkerhedsdatabase.

Kampagnen går bl.a. ud på at forebygge hjertestop på sygehuset uden for intensiv afdeling ved at oprette mobile akut-team, der kan tilkaldes med kort varsel.

For at forhindre medicinfejl skal der også indføres medicinafstemning, så patientens aktuelle medicinliste sammenlignes med lægens ordinationer.

Et tredje vigtigt element er at forebygge lungekomplikationer hos patienter i respirator og at nedsætte dødeligheden efter blodprop i hjertet.

Operation Life satser desuden på at forebygge infektion i blodet i forbindelse med indsættelse af centralt venekateter samt at reducere dødeligheden ved alvorlig blodforgiftning.

"De seks punkter i Operation Life handler ikke kun om patientsikkerhed. Målet med kampagnen er at toptune klinikken og ændre praksis i afdelingerne, så den bedste kliniske praksis rent faktisk bliver fulgt," fortæller overlæge Beth Lilja Pedersen, der er sekretariatsleder i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

En anden vigtig ingrediens i Operation Life er uddannelse af 480 såkaldte forbedringsspecialister, der skal bane vejen for de forandringer, kampagnen lægger op til.

"Vi vil løbende måle, om kampagnen sparer liv. Og den enkelte afdeling vil kunne følge i hvor høj grad, de gør det, som retningslinjerne foreskriver, siger Beth Lilja Pedersen.

120.000 sparede liv

I USA har 3.100 hospitaler allerede været i gang med Operation Life. I løbet af de 18 måneder, kampagnen løb af stablen, blev antallet af dødsfald på amerikanske hospitaler reduceret med 122.000.

"At der kunne reddes så mange liv, skyldes i høj grad kampagnen, men ikke kampagnen alene. I disse år er der i USA generelt meget stor opmærksomhed på patientsikkerhed og bedste praksis for behandlingen," fortæller kampagneleder for den amerikanske Operation Life, Joe McCannon, fra det amerikanske kvalitetsinstitut, Institute for Healthcare Improvement.

Joe McCannon understreger, at et meget afgørende element i Operation Life er at indføre nye systemer, der gør det sværere for den enkelte sundhedsperson at begå fejl.

"Det er f.eks. meget vigtigt at lave tjeklister, så arbejdsgange bliver mindre afhængige af den menneskelige hukommelse og mere afhængige af systemer, forklarer Joe McCannon.

Joe McCannon lægger ikke skjul på, at de amerikanske resultater af Operation Life er forskellige fra hospital til hospital.

"Ikke alle hospitaler er vant til at skulle arbejde med den proces, det er hele tiden at skulle tilpasse behandlingen til den bedste praksis. Men samtlige de hospitaler, der har været involveret i kampagnen, har gjort fremskridt."

Siden juni 2006 har Joe McCannon stået i spidsen for den ny kampagne: "Red fem millioner liv," der skal forebygge fem millioner fejl og utilsigtede hændelser i det amerikanske sundhedsvæsen. Denne indsats bygger videre på erfaringerne fra Operation Life.

OPERATION LIFE

Den 16. april 2007 lyder startskuddet til Dansk Selskab for Patientsikkerheds nationale kampagne for patientsikkerhed: Operation Life. Operation Life er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Det er frivilligt, hvilke og hvor mange af de seks tiltag i Operation Life som regionerne og sygehusene vælger at implementere.

Læs mere på www.patientsikkerhed.dk

DE SEKS KLINISKE TILTAG

Operation Life omfatter seks kliniske tiltag, der har været gennem dansk læge- og sygeplejefaglig ekspertvurdering og er justeret i forhold til danske retningslinjer og standarder.

Mobile akutteam

Formål: At forebygge hjertestop på sygehuset uden for intensiv afdeling.

Det mobile akutteam er et hold af en eller flere læger og/eller sygeplejersker med faglige kompetencer til at vurdere og behandle akut syge patienter.

Medicinafstemning

Formål: At forebygge medicineringsfejl.

Patientens aktuelle medicinliste sammenlignes med lægens ordinationer i forbindelse med indlæggelse, udskrivelse eller overflytning. Det indebærer, at patientens aktuelle medicin registreres så komplet som muligt.

Respiratorpakken

Formål: At forebygge lungekomplikationer hos patienter i respirator.

Patientens hovedgærde hæves til 30-45 grader. Der holdes hver dag pauser i den sederende behandling, sådan at patienten i perioder er vågen.

AMI-pakken

Formål: At nedsætte dødeligheden efter blodprop i hjertet.

Patienter med blodprop i hjertet behandles akut, dvs. inden for 120 minutter med ballonudvidende operation.

CVK-pakken

Formål: At forebygge infektion i blodet i forbindelse med centralt venekateter, CVK.

Før anlæggelse af CVK gennemfører personalet hånddesinfektion og bærer maske, hue og sterile handsker. Hele patienten afdækkes sterilt. Patientens hud desinficeres med klorhexidin. Som indstikssted vælges vena subclavia, medmindre andre forhold taler imod.

Sepsispakken

Formål: At reducere dødelighed af alvorlig blodforgiftning.

Sepsispakken består af flere evidensbaserede elementer, hvoraf de første omfatter hurtig diagnostik og behandling og skal iværksættes inden for seks timer, og de øvrige, som omfatter sepsisbehandling, iværksættes inden for 24 timer.

Kilde: Dansk Selskab for Patientsikkerhed.