Sygeplejersken
Styr på diabetes med elektronisk patientjournal
Artiklen henvender sig til sygeplejersker med interesse for elektronisk patientjournal (EPJ) og kvalitetssikring. Hovedbudskabet er, at EPJ giver overblik over pleje og behandling. Indlægget er baseret på fem års erfaringer med EPJ på Steno Diabetes Center.
Sygeplejersken 2007 nr. 7, s. 50-50
Af:
Lise Musaeus, diabetessygeplejerske, MI,
Lis Borrild, chefsygeplejerske, cand.cur.
Bedre kvalitet i behandlingen og øget patienttilfredshed er resultatet efter fem års brug af elektronisk patientjournal (EPJ) på Steno Diabetes Center.
I forbindelse med Danmarks værtskab for den Europæiske Diabetes Kongres (EASD) i København i september 2006 afholdt Federation of European Nurses in Diabetes (FEND) deres 11. konference under overskriften: "Diabetes: Sundhedskrisen i det 21. århundrede."
Et af indlæggene på konferencen omhandlede brugen af elektronisk patientjournal på Steno Diabetes Center (SDC). Her er EPJ et fælles arbejdsredskab for samtlige behandlere og for patienten. I journalen overføres data fra laboratorieanalyser, elektrokardiogram, diverse klinisk-fysiologiske test og oplysninger om øjenstatus automatisk. Journalen er online mellem behandlerne, opdateret med nyeste data, tilgængelig både på behandlingsstedet og via bærbar computer, når sygeplejerskerne har telefonvagt fra hjemmet, og fungerer desuden som et kvalitetssikringsinstrument.
SDC har 5.600 patienter tilknyttet og har et tæt samarbejde med Rigshospitalet i den fælles Diabetesenhed og med øjenafdelingen på Glostrup Sygehus. Begge steder anvender samme EPJ, som således er et fælles arbejdsredskab mellem sygehusene i behandlingen af diabetespatienterne.
Patienterne opfatter EPJ som deres journal, idet journalen altid er tilgængelig ved konsultationer på centret. Når behandlingsplaner skrives i journalen, foregår det sammen med patienten.
I EPJ er indbygget advarselssignaler, så patienten kan se, at intervallet for udførelse af de forskellige screeningsundersøgelser, der udføres med henblik på forebyggelse af diabetiske følgesygdomme, bliver overholdt. Har feltet for den enkelte undersøgelse en grøn farve, overholdes intervallet, tre måneder før tid for næste undersøgelse ændres farven til gul, og er intervallet overskredet, er feltet rødt. Samme system bliver anvendt ved livsstilsproblemer som rygning, motion og alkohol.
Væsentlige områder som f.eks. HbA1c, urinalbumin, serum kolesterol, BT og nyrefunktionsværdi kan vises på grafer, så patienten får overblik over udviklingen af den pågældende undersøgelse over tid. Fra EPJ kan man endvidere aktivere programmet Diacard, hvor den enkelte patients risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme kan vurderes. Programmet henter relevante data fra EPJ. Dette program anvendes sammen med patienten, når der opsættes mål for livsstilsintervention, f.eks. rygestopundervisning eller motion. Programmet kan visualiseres via grafer.
I EPJ findes et ark, hvor planlagt sygeplejeintervention ajourføres ved besøg eller kontakt med sygeplejerske.
Når patienten går hjem efter et besøg, udskrives et papirark med status for behandlingen. Denne status er altid opdateret med de sidste resultater fra undersøgelse, behandling, medicin og plan for næste konsultation. På denne måde har patienten altid de nyeste oplysninger om sin sygdom, som kan medbringes ved besøg i andre dele af sundhedsvæsenet.
En undersøgelse blandt 160 patienter foretaget i 2005 viste, at fremtidens ønsker til EPJ er, at dele af journalen er tilgængelige i patientens eget hjem, og at mange patienter, også dem, som ikke havde en hjemmecomputer, var meget tilfredse med EPJ.